Hvordan indretter vi os mere bæredygtigt, og hvad vil det egentlig sige, at noget er bæredygtigt?
Alle taler om bæredygtighed og om, at vi skal redde planeten, men hvad gør vi i praksis? Hvordan indretter vi os mere bæredygtigt, og hvad vil det egentlig sige, at noget er bæredygtigt?
I de vilde 00’er var det højstatus at indrette sig med det dyreste, det største, det nyeste, og når tendenserne skiftede, blev det hele skiftet ud igen uden at skele til prisen. Men den tid er forbi. Et synligt højt forbrug er ikke længere en positiv statusmarkør. Med den stigende bevidsthed om, hvordan produktion tærer på naturens ressourcer, mens den smadrer klima og miljø for ikke at tale om, hvordan den påvirker de mennesker, der udfører arbejdet, er forbrug i dag nærmere forbundet med skam end med stolthed. Inden for forskning er man begyndt at tale om begrebet ‘etisk forbrug’, fortæller Mette Mechlenborg, seniorforsker i boligkultur ved Aalborg Universitet.
– I dag er det det etiske forbrug, der giver status. Vi er kollektivt blevet mere bevidste om miljø, klima, grøn energi, socialt ansvar og bæredygtighed, og det afspejler sig i vores forbrug. At købe mindre, men bedre, signalerer æstetik, smag og omtanke, siger hun og peger på, at man kan dele folk ind i to grupper, når vi taler om bæredygtighed.
Den første gruppe har fokus på, at vores ting skal være af så god kvalitet, at vi kan give dem videre til næste generation. Æstetikken betyder meget, og tingene skal se naturlige ud, f.eks. træmøbler fra 1950’erne og 60’erne, som bliver ved med at være smukke, hvis du passer på dem.
Den anden gruppe er optaget af den tekniske udvikling. Det er Tesla-segmentet, som ikke er den mindste smule øko-hippie, men derimod går op i, at nye ting er produceret på den rigtige måde og i nye innovative og bæredygtige materialer.
Gennemtænkte køb
For begge grupper gælder det, at det er fy fy at forbruge bevidstløst, og at man skal forbruge på ’den rigtige måde’.
– Tidligere gik man efter større, bedre, vildere, nu er tiden til de gennemtænkte, langtidsholdbare køb gjort med omtanke, alt sammen med en overordnet tanke for øje, nemlig at give tilbage til fællesskabet, til naturen, siger Mette Meclenborg, som fortæller, at når vi taler om bæredygtig indretning, kommer vi ikke uden om genbrug.
– Tidligere var genbrug forbundet med nød og lavere sociale klasser eller feinschmeckere, der jagtede den helt unikke og sjældne ting hos antikvitetshandlere eller på kunstauktioner. Men genbrug er blevet mainstream. Genbrug er cool, både at købe, sælge, arve og give videre. Mette Meclenborg er ikke i tvivl om, at bæredygtighed er den store ting, som kommer til at dominere de næste mange år frem.
– Lige nu er det frontløberne, der har taget det etiske forbrug til sig, men markedet og efterspørgslen er derude. Mange vil gerne gøre en indsats for kloden, men udbuddet skal være stort og i et tilgængeligt prisleje, så skal den brede befolkning nok komme med.
Hele cyklussen
En af pionererne inden for bæredygtigt design herhjemme er Maria Høgh Heilmann, der stiftede det bæredygtige tekstilbrand Aiayu for 15 år siden. Missionen var at lave ordentlige, langtidsholdbare produkter i god kvalitet ud fra en tanke om, at når du køber et produkt for dine hårdt tjente penge, skal det føles godt. Også når du følger sporet fra starten af produktionen til plaiden i sofaen.
– For os er bæredygtighed en selvfølge, som vi i daglig- dagen både tænker meget over og på en måde også tænker meget lidt over, for det har altid været en selvfølge for os. Vi fokuserer mest af alt på at lave et godt produkt, og for os kan et produkt hverken være godt eller smukt, hvis dets ophav ikke er det, siger Maria Heilmann, som oplever, at når kunderne ved, hvem der har lavet et produkt, hvordan det er lavet, og forstår tiden og omhuen, der er lagt i, så bliver de gladere for det.
Maria Heilmann synes, at alle skridt mod mere bæredygtighed er gode, men hun kan godt savne mere viden om, hvad begrebet dækker over for de enkelte brands.
– Fordi et produkt er økologisk, er det ikke nødvendigvis bæredygtigt, og man skal ikke forledes til at tro, at så er alt godt, for der er meget greenwashing derude. For os handler bæredygtighed om hele cyklussen i et produkt; Materialernes oprindelse, hvordan de bliver vasket, produktionsmetoderne, polybags, økologi, certificerede fabrikker, ordentlige forhold for arbejderne og så videre og så videre.
De høje standarder er ikke bare en fiks idé og en hippie-tanke om at gøre verden bedre. Det er også en stærk forretning.
– Der er helt klart kommet en ny type kunder til, der først og fremmest vil den gode kvalitet og det gode design, men som samtidig vil have bæredygtighed. Vi vokser, og vores omsætning stiger. Og når lille Aiayu kan gøre så meget og få en god forretning ud af det, så tænk på, hvad de store giganter kan gøre, siger Maria Høgh Heilmann, hvis bedste råd til bæredygtighed er enkelt: Køb mindre, men bedre. Og få repareret dine ting i stedet for at smide dem ud.
Brug og bevar
Hos en anden dansk virksomhed, Skagerak, vil de også gerne bevise, at det betaler sig at gøre sig umage. Da ægteparret Vibeke og Jesper Panduro købte firmaet i 2010, sagde Jespers mor: Hav respekt for andre, opfør dig ordentligt, og tag et ansvar. Det har de gjort ved at skabe smukt design, der kan holde i mange år, og i god kvalitet – ikke bare i materialevalg, men også ifht. produktionsmåde og socialt ansvar for de mennesker, der arbejder i produktionen. Skagerak producerer ud fra devisen om, at man skal tænke på mennesket og planeten først, og profitten kommer længere nede. Det handler om at gøre det bedste for verden i stedet for det bedste i verden.
– Mantraet er, at profit er et fattigt mål for succes. Det vigtige er, om kvinder og mænd får lige løn, om hvilken type strøm, vi bruger og hvor meget affald, vi skaber? siger Jesper Panduro, hvis bedste råd til en mere bæredygtig livsstil er brug og bevar. Køb noget, du elsker, og behold det for evigt.
Styrk kvinder i hele verden
Da Marie Engberg åbnede den bæredygtige interiørbutik Yume i Nordhavn for halvandet år siden, var reaktionen “Nå, bæredygtigt interiør, kan man det?” I dag er reaktionen: “Nej, hvor er det fedt.”
– Når vi oplever vanvittigt hede somre og ser skovbrande over alt i verden, kommer klimaforandringerne meget tæt på, og det påvirker folk. Du kan hurtigt blive overvældet, når du skal investere i noget nyt, men samtidig vil belaste kloden så lidt som muligt, for hvordan gennemskuer du den jungle, det kan være? Det var udgangspunktet for mig, da jeg åbnede Yume. Det skulle være et sted og en webshop, hvor vi har gjort benarbejdet og researchen for forbrugeren, fortæller Marie Engberg, der forstår, at du som almindelig forbruger gerne vil holdes lidt i hånden. Derfor står der på hendes webshop under hvert produkt, hvori bæredygtigheden i netop dette produkt ligger. Om det er økologisk, plantefarvet, lavet af genbrugsmaterialer, om det har et CO2-aftryk på nul. Hun arbejder akademisk inden for tre sfærer: Økonomi, miljø og socialt ansvar. Økonomien er en undertråd i det hele, det miljømæssige handler om materialer og genanvendelighed, mens det sociale fokuserer på, at de mennesker, der har lavet produkterne, har gode arbejdsvilkår.
– For eksempel samarbejder vi med Unido under FN, som arbejder for at fremme konkurrenceevnen i tredje- verdens-lande. Gennem dem får vi kontakt med kunst- håndværkere i hele verden. Bl.a. sidder en gruppe kvinder i Atlasbjergene og laver tæpper til os, og vi er sikre på, at det er kvinderne, der både laver tæpperne og får fuld betaling for dem. I den del af verden tager mændene størstedelen af pengene for kvinders arbejde, og det vil vi gerne gøre op med, forklarer Marie Engberg, der peger på endnu en fordel ved at støtte produktionen i de områder. De bruger typisk forhåndenværende naturlige materialer, naturfarver og produktionsmetoder, som er mere skånsomme over for den natur, de bliver lavet midt i.
Hvem, hvad hvor og hvordan
Samtidig er Marie Engberg altid på udkig efter måder, hvor hun kan skabe nyt design med så lille CO2-aftryk som muligt ved hjælp af innovative materialer. F.eks. er Yumes Delta- skamler lavet af genanvendt plastik fra skrottede biler, og lige nu er hun i kontakt med en elektronikvirksomhed, der har 40 tons plastik fra skrottet elektronik, der skal genanvendes til en møbelkollektion. Og hendes glaskollektion er lavet af affaldsglas, hun har købt i lande, som ikke genbruger glas. Maries råd til at købe mere bæredygtigt er, at vi som forbrugere skal være bedre til at undersøge fire ting om et produkt: Hvem har lavet det, hvad er det lavet af, hvor er det lavet, og hvordan er det lavet.
– Du vil som udgangspunkt altid kunne finde et billigere produkt end det bæredygtige. Men prøv at forholde dig til hvem, hvad, hvor og hvordan næste gang, og spørg dig selv, om svarene mon er hensigtsmæssige for miljøet, slutter Marie Engberg.