Hyacinter dyppet i voks

Vi har aldrig set en vase, som denne: Giv dine hyacinter et helt nyt look

Vi har ikke før set en "vase" lavet af voks - men det er meget lettere, end du tror. Få opskriften på, hvordan du selv skaber den fine voks rundt om hyacint-løg her.

De dufter vidunderligt - og så pynter de i ethvert rum med deres smukke farver, som ofte er i lilla/blå, lyserøde og hvide nuancer.

Normalt kommer vi hyracinter i særlige glasvaser med plads til blomsterløget. Men den populære boligblogger Gabriella Holm er kommet på en kreativ måde at skabe sin helt egen slags "vase", som i den grad klæder den populære blomst.

Du dypper selve løget ned i en smeltet masse af paraffin (fra stearinlys), lader det tørre, giver det flere lag - og efterhånden skaber du vasen til blomsten.  

Alt, du skal bruge, er rester af stearinlys + varmt vand, så er du allerede godt på vej. 

Vi har fået lov at dele hendes opskrift og 'trin for trin'-video her.

God fornøjelse!

Voksede hyacintløg

Voksede hyacinter med lysrester

Det skal du bruge

  • Lysrester i paraffin (her er brugt et knækket lys og en lille rest af et bloklys)
  • Hyacintløg (pigeonæbler kan fx også vokses)
  • Syltetøjsglas
  • Skål
  • Kogende vand ⠀ ⠀

Sådan gør du

  1. Skær dine lysrester i små stykker (jo mindre stykker, jo kortere smeltetid).
  2. Kom stykkerne i syltetøjsglasset og smelt det i et vandbad. ⠀
  3. Når lysene er helt eller delvist smeltet hældes kogende vand i. ⠀
  4. Fjern hyacintens rødder med en kniv og eventuel løse løglag, skyl jord af under vandhanen og dup dem tørre.
  5. Dyp hyacinterne flere gange og lad dem størkne undervejs.
  6. Tilføj evt lidt glimmer i den smeltede paraffin under de sidste dyp. ⠀

Hvis de med tiden får brug for vand kan man holde dem under en dryppende vandhane og lade blomsten/bladene opsamle lidt vand.

SE HELE GABRIELLA HOLMS VIDEO HER

Følg Gabriella Holm på Instagram her: