Her er årets julefarve 2021 - ifølge dansk designgigant
En farve, som er særligt kendt fra det københavnske gadebillede, kommer nu ind i de danske stuer, når der pyntes op til jul i år. Det spår designholdet bag Georg Jensen Damask. Vi har set efter andre julenyheder, som også hylder den ikoniske farve.
Af: Susanne Baden Jensen Foto: Georg Jensen Damask
Hvilken farve kommer til at præge julen 2021, når vi dækker bord og pynter op?
I år bliver det en særlig ikonisk farve, som er kendt fra bybilledet rundt om i hovedstaden.
Sådan lyder det fra designholdet bag det verdenskendte danske designbrand, Georg Jensen Damask.
Tilbage i år 1756 startede virksomhedens grundlæggere med at vævede duge, og i dag sælger de deres tekstildesigns i 70 lande og i butikker over hele Danmark. Hvert år har de en gennemgående farve i deres julekollektion, og den indikerer, hvilke farvetendenser der kan komme til at dominere i årets juleoppyntning.
Og noget tyder på, at de rammer en farve, der også spås som den store tendens i modebilledet.
I år spår Georg Jensen Damask nemlig, at årets julefarve bliver den dybe grønne farve kaldet 'København', som er inspireret af hovedstadens ikoniske bænke og porte.