Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig

"Jeg er oftest den, der finder på nye ideer, og Clifford går for det meste med på dem efter en kort betænkningstid"

Bohemeinspirerede møbler, rå flader og rejsefund fra Bali er hovedelementerne i Karina og Cliffords stuelejlighed på Amager, hvor direkte adgang til den frodige gård skaber sommerstemning midt i byen.

Karina og Cliffords hjem er et af dem, der omfavner dig med en rar og hjemlig atmosfære. Hvor man lige så godt kunne befinde sig i et bohemehjem i Paris eller New York. Og hvor man får lyst til at gå på opdagelse blandt de mange loppe- og rejsefund, som hjemmet bugner af. Parret har samlet de mange spændende ting gennem mange år, hvilket er med til at give rummene et personligt præg. Og flere af de glatte hvide vægge har med tiden fået et mere råt udseende.

– Vi elsker begge det her rå og upolerede look på gulve og vægge. Tingene må godt se lidt tilfældige ud, fortæller Karina.

Karina elsker at finde små ting på loppe- og antikmarkeder som de gamle messingglas, hun fandt på det årlige marked på Docken i Nordhavn. Lerskålene er fra Per Bo keramik på Christianshavn
Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig
Karina elsker at finde små ting på loppe- og antikmarkeder som de gamle messingglas, hun fandt på det årlige marked på Docken i Nordhavn. Lerskålene er fra Per Bo keramik på Christianshavn

På genbrugspladsen med Christianiacykel

Da Karina og Clifford skulle slibe gulvene, fik de samtidig den ide at banke væggen i stuen fri for tapet og puds for at nå frem til de rå mursten. Et projekt begge kastede sig ud i med stor iver, men som viste sig at være en stor mundfuld.

– Det var et kæmpe arbejde med hammer og mejsel og en hulens masse støv. Vi kastede murbrokker ud ad vinduet og direkte ned i vores Christianiacykel, og cyklede utallige ture frem og tilbage til genbrugsstationen. Men det var bestemt besværet værd. Vi elsker det færdige resultat, som virkelig har givet lejligheden karakter, fortæller Karina. Udover den flotte væg, har parret sat en brændeovn i, fjernet et stykke væg mellem køkken og stue, malet gulvene lysegrå i flere rum, og renoveret badeværelset.

– Jeg er oftest den, der finder på nye ideer, og Clifford går for det meste med på dem efter en kort betænkningstid. Det var først, da jeg begyndte at tale om et råt cementgulv i hele lejligheden, at jeg fik et nej, smiler Karina.

Sommeroase i baggården

Som sidste fase af de mange renoveringer har stuelejligheden fået et ekstra uderum, da der blev sat en terrassedør i køkkenalrummet. Hvor parret tidligere skulle gå ad bagtrappen, kan de nu træde direkte ud i den hyggelige og frodige gård. En proces, der skulle tage knap tre år, før parret fik godkendelsen fra kommunen og andelsforeningen.

– Døren ud til gården er det mest fantastiske, der kunne tilgå vores lille hjem. Det er blevet en lille sommeroase midt i byen. Vi nyder at kunne sidde på trappen og sludre over en kop kaffe, mens vi kigger ud på alt det grønne, siger Karina. Hun og Clifford omtaler gården som haven, og det forstår man godt, når man kigger udover de mange blomster i krukker, bede og blomstrende buske og en pergola med græstag. Karinas næste projekt er at male eller tapetsere væggene i soveværelset.

– Jeg elsker at se, hvad der gemmer sig bag lagene af hvide kedelige vægge. Det var f.eks. en stor overraskelse, da der dukkede fine gamle bjælker op over dørene, da vi kom ind til murstenene. Jeg drømmer om at få lov til at restaurere et stort gammelt slot i Frankrig. Tænk hvad der ikke ville komme frem sådan et sted, slutter hun.

Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig
Kig fra stuen ind til køkkenalrummet. Var det ikke for den bærende væg, havde Karina fjernet alt, for hun elsker store åbne rum, hvilket er en udfordring, når man bor på kun 55 kvadratmeter.
Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig
Væggen i gangen samt bag køleskabet har Clifford stået for. Han rev det gamle tapet ned for at sætte nyt op, men blev så glad for de rå vægge, at de fik lov at stå sådan. Plakaterne er købt på Charlottenborg kunstmuseum.
Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig
Bagdøren i køkkenet er malet med ’Mint Tea’ fra Flügger. På væggen har parret hængt to hylder, som de selv har lavet af træ fra Den Grønne Genbrugshal på Christiania. En smed har lavet hyldeknægtene til dem.

Bag døren i soveværelset gemmer der sig personlige billeder og fotografier, der har en stor betydning for parret. Det øverste fotografi har Clifford taget, og de to hænder der holder i hånd, er Karina og Cliffords. Den lyseblå Kjole er fra Six Aimes.
Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig
Clifford elsker bøger med smukke fotografier, som denne med en iøjnefaldende forside. Messingstagen er fra Wiingaard, den lille kinesiske vase er fra Bali, og den store vase er et loppefund.
Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig
Da parret kastede sig over murstensprojektet i stuen, fjernede de også lidt væg over døren i soveværelset. Her kom der en flot bjælke frem over selve døren. De tynde rustikke paneler fandt Clifford på Christiania, og de passede perfekt som ny karm.
Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig
Da parret måtte fjerne et køkkenmodul, for at få en dør ud til gården, mistede de lidt opbevaringsplads. Løsningen blev en stor reol til kopper, kander, bestik mm. Reolen er fra L’unica.
Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig
Badeværelset blev renoveret for 5 år siden og står stadig smukt med italienske håndlavede fliser, som parret fandt i et byggemarked. En murer har lavet bordet i cement. Vasken fandt Karina som 2. sortering i Terra-Cotta i Sølvgade, og armaturet er fra Volo. Det antikke spejl er fra Klüver Dehli.
Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig
Karina elsker modulsofaen fra Norr11, fordi den nemt kan rykkes rundt og bruges efter behov. Somme tider rykkes et af modulerne ud i køkkenet, som en lænestol. Sofabordet er købt af en butik, der havde haft det stående udenfor til udstillingsvarer. Den lille kommode er fra L’unica, og stolen i stål med læderhynde er fra Smukt Brugt. Den rå murstensvæg giver lejligheden et råt præg, som parret begge er vilde med. Den er behandlet med forandringsgrunder, for at holde det løse puds fast.
Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig
Karina er medlem af gårdlauget og hjælper med at gøre gården grøn og hyggelig med masser af krukker, havemøbler og hængekøjer. Havemøblerne har hun fundet på et loppemarked og selv malet, mens bambusstolene er fundet på DBA.
Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig
Frodige hortensiabuske sørger for blomster i gården fra juli og helt frem til efteråret.
Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig
Parret nyder at have fået direkte udgang til den hyggelige gård, og i sommerhalvåret står døren åben det meste af tiden. Karina sidder ofte i den rosa stol og nyder solen, der vælter ind. Stolen har hun købt af en veninde, og blot savet hjulene af. Gardinet er fra H&M Home.
Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig
En skøn samling af rejse- og loppefund. Der er koraller og stenfigurer fra Bali, glasskåle fundet på loppemarkeder, en spansk flise der bruges som bordskåner, samt et stykke mursten med teksten Trinidad, som parret fandt i Trinidad på Cuba.
Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig
Soveværelset leder tankerne hen på et romantisk hotelværelse i Paris med de mange skønne tekstiler samt hattene på væggen. Puderne er bl.a. fra Himla og H&M Home. Hylden har Clifford lavet af genbrugstræ, og en smed har lavet hængslerne.

Tip

Lad din billedvæg starte helt nede ved gulvet.

Tip

Gå efter lette havemøble, der kan flyttes rundt efter solen.

Snup ideen

Er du vild med Karina og Cliffords bohemestil, så snup nogle af deres kreative ideer.

Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig

Rå murstensvæg

Det kræver lidt knofedt, men så får du også den flotteste væg. Den er behandlet med forandringsgrunder, for at holde det løse puds fast.

Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig

Mal en dør

Den lyse pastelfarve gør køkkendøren ekstra smuk. Farven hedder Mint Tea og er fra Flügger.

Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig

Hjemmelavede hylder

Find flotte stykker genbrugstræ, og brug dem til at lave smalle køkkenhylder som disse.

Karina Steinmejer Phillips og Clifford Phillips bolig

Hæng hattene op

Skab lækker sommerhusstemning i soveværelset ved at hænge stråhatte på væggen som dekoration.

Hvem og hvor?

Hvem: Karina Steinmejer Philips, socialrådgiver, og hendes mand Clifford Phillips, socialpædagog for unge.

Hvad: Andelslejlighed på 55 kvm.

Hvor: Amager.