Kvinderne bag den populære kogebog: ”Vi blev venner for livet gennem maden”

Det var venskab ved første samtale om mad, da de to unge jyder Kirsten og Marianne for 35 år siden mødte hinanden på Suhrs Husholdningsskole, i dag Suhrs Højskole, midt i København, hvor de begge var blevet ansat som lærere. 

"Ja, og siden har vi fulgt hinanden gennem op- og nedture. Parforhold, fødsler, skilsmisser og dødsfald," siger Marianne Kastberg, 63. Kirsten Høgh Fogt, 69, smiler:

"I dag er det i høj grad børnebørnene, mine to og dine tre, vi taler om. Og dine forældre og min mor, som vi er heldige at have endnu."

Faktisk var Kirsten og Marianne i så høj grad på bølgelængde, at de satte sig ned og skrev en jobansøgning sammen. Den elskede madbibel ”God mad let at lave”, der udkom første gang i 1973, skulle sidst i 1990'erne have nye redaktører, og da de to så stillingsopslaget, var de enige om, at det lige var en opgave for dem. 

Læs også

Kom indenfor hos bageren i Den Gamle By: ”Vi laver alt på den gode gammeldags måde”

"Vi blev da også kaldt til samtale," siger Kirsten.

Sammen med forlaget, i dag Lindhardt og Ringhof, har Dansk Lærerforening ophavsretten til "God mad let at lave", og et panel af husholdningslærere skulle sikre det faglige niveau hos de nye redaktører. 

"Jeg husker tydeligt, hvordan vi blev eksamineret i emner som forskellige typer af dej," siger Marianne. 

"Vi stillede faktisk også betingelser. Vi ville for eksempel have margarine erstattet med smør i alle opskrifterne. Margarine var almindeligt før i tiden, men det er jo et kunstprodukt, og vi ville have danskerne til at lave mad med naturlige råvarer, for de smager bedre," siger Kirsten og tilføjer:

"Vi ville også skære ned på bogens hundrede sider om ernæring og fordøjelse, som var på så højt niveau, at ”God mad let at lave” blev brugt i undervisningen blandt andet på husholdningsskolerne. Vi ville gøre bogen mere pædagogisk og anvendelig også for danskeren, der ikke kunne lave mad."

Nye tider

Makkerparret fik jobbet og har siden deres første bog i 1998 sat en stor ære i at inspirere og vejlede deres landsmænd i køkkenet. I september sidste år afsluttede de arbejdet med at sammensætte opskrifterne i en ny bog, der markerer 50-års jubilæet. 

"Vi har sorteret i retterne, men lagt vægt på, at der skulle være plads til både elskede klassikere og nye tiltag. For eksempel er tarteletter med. I gamle dage skulle man anskaffe en hel fugl til fyldet, i dag lyder opskriften på kødet fra kyllingelår. Og man må godt købe færdige skaller."

Da Marianne i sin tid blev færdiguddannet som husholdningslærer, vendte hun tilbage til sin fødeegn i Nordjylland til et job i en landboforening.

"Jeg fik et chok, da jeg mødte første dag, for der lå en stak ansøgninger om hjælp til indretning af køkkener på mit skrivebord. Jeg havde uddannet mig, fordi jeg var interesseret i ernæring, og jeg ville gerne give min viden på området videre. Men nu skulle jeg tegne køkkener, og når jeg unge kvinde kom ud til de erfarne husmødre på gårdene, tog de helt andægtigt mod mig, for jeg var jo husholdningskonsulenten. Jeg har mange gange tænkt på, hvordan de køkkener mon kom til at fungere," siger Marianne.

Læs også

Gamle kolonnebøger, pletter og patina: Kom med bag skranken hos den historiske boghandel i Christiansfeld

Kalkunen gik i ged

Hun blev hurtigt klar over, at jobbet ikke var for livet, så hun søgte og fik en lærerstilling på sin gamle skole, Suhrs, hvor også Kirsten var blevet ansat. Og her var de helt enige om, hvordan de ville undervise. 

"Eleverne skulle have hænderne ned i maden. De skulle lære at flå en hare, selvom de kom fra Frederiksberg og København," bemærker Kirsten ikke uden et lille smil. 

"Da pasta blev moderne, anskaffede vi lynhurtigt en pastamaskine, hvilket visse kolleger rystede på hovedet over. Hvorfor have besværet med at lave pastaen selv, når der kunne købes udmærkede udgaver i butikkerne. Men vi syntes, det var sjovt at prøve noget nyt, og vi holdt ligefrem åbent hus, hvor folk kom og rullede pasta," fortæller Marianne. 

"En gang gik vi dog for vidt. Det er også en af de få opskrifter i ”God mad let at lave”, som vi har fortrudt og sløjfet: Farseret kalkun," siger Kirsten. 

"Åh, den kalkun, som skulle udbenes. Sikket et gedemarked," siger Marianne og knækker sammen af grin.

Den store kalkun er altså smidt ud af bogen, til gengæld er pommes frites, som i en årrække var no go, kommet ind i det gode selskab. 

"Der er intet galt med hjemmelavede pommes frites," fastslår Kirsten.

Pasta og økokartofler

Spørger man de to eksperter om deres egne livretter, får Marianne stjerner i øjnene og siger drømmende: 

"Pasta! Jeg elsker pasta. Og ost. Alle former for pasta med ost. Jeg kunne spise pasta morgen, middag og aften, hvis jeg boede alene."

Kirstens favorit er også ret beskeden: 

"Jeg holder meget af kartofler. Men ikke de gamle skyllede kartofler, de sælger i supermarkederne, det skal være friske økologiske kartofler, som har jord på, når man køber dem, for de har den bedste smag."

Læs også

Det startede som en joke mellem datter og far, men nu har de gjort drømmen til virkelighed

Kirsten og Marianne er i det hele taget ikke tilhængere af alle de vaskede, hakkede og tilberedte madvarer, som en del travle børnefamilier sikkert er glade for.

"I vores kogebog er der mange nemme retter, som er hurtige at lave, og med ingredienser, man kan få alle steder. Og hvis børnene følger lidt med, får de automatisk forståelse for madlavning. Desværre mangler mange voksne danskere i dag de helt basale færdigheder som at røre en fars eller koge kartofler. Ganske vist er madlavning blevet populært, men folk nørder typisk et lille hjørne, som når de køber en pizzaovn og går vildt op i at bage pizza," siger Kirsten.

Hun var i en årrække viceforstander på Suhrs. Og ifølge Marianne er det Kirsten, der har den største viden om mad. Marianne står fast på sit synspunkt, selvom Kirsten benægter og siger:

"Til gengæld er du bedre til at skrive, til at formulere opskrifterne, end jeg er."

Marianne har tidligere brugt sine evner med ord som madmedarbejder i ugeblade og aviser. Som 61-årig sprang hun ud som cand.mag. i latin og oldtidskundskab og arbejder nu som gymnasielærer. Selvom de to efter halvandet års samarbejde med den seneste bog har måttet give slip på deres flotte og farverige fælles mad-baby, består venskabet.

"Det kan vi ikke undvære," siger Kirsten, og Marianne supplerer: 

"Vi er blevet hinandens livsvidner."