Lær at style din bolig som Nicoline Olsen

Lær at style din bolig som Nicoline Olsen

Nicoline Olsen: 'Husk at mikse varme og kolde overflader, f.eks. tekstil, træ, porcelæn og metal.'

Nicoline Olsen

Nicoline har været en del af Boligliv siden starten, og udover smukt stylede reportager laver hun en stor del af den lækre mad, du også kan finde i bladet.

Hvad er de vigtigste regler, når man styler?

Forhold dig til proportionerne, både i rummet og i de elementer, der skal fungere sammen. Husk at mikse varme og kolde overflader, f.eks. tekstil, træ, porcelæn og metal. Tænk over farver og deres indbyrdes forhold. Vælg ikke for mange og ikke for få. 3-5 er næsten altid optimalt.

Hvad er absolut forbudt?

Intet er forbudt, men alt kræver, at man tænker det igennem – skal der være ro, uro eller fravær? Alt kan lade sig gøre, men det skal se godt ud.

Har du en bestemt ting eller en farve, du altid vender tilbage til?

Nej, jeg tror på, at man skal udfordre sig selv og sjældent vende tilbage til noget.

Hvad er dit bedste råd?

Husk, at hvis ting kan tælles med øjet, skal nummeret helst være ulige. Ikke noget med en potte i hvert vindue. Vigtigst af alt: Vælg ting efter dit hjerte. Moden skifter hurtigt, så medmindre du ønsker at indrette dit hjem på ny hvert år, så vælg ting, der i sig selv er smukke.

‘En horisontal linje samler billedet ved hjælp af det grønne i potteposen understreget af træpinden, den hænger på. De forskellige print gør øjet nysgerrigt. Plast, træ, lærred og planter skaber forskellig tekstur og værdi. Noget er koldt og industrielt, og andet er naturligt og organisk.’

► SE OGSÅ: Lær at style din bolig som Sabine Lavigne & Kristine Meyer

► SE OGSÅ: Lær at style din bolig som Julie Vöge

► SE OGSÅ: Mig & min bolig: Stylist Gitte Christensen