Hvidløg
Feddene er lige til at stikke i jorden med spidsen opad, og der kommer hurtigt friske, grønne spirer, som du kan bruge på samme måde som purløg.
Peberfrugt
De små frø i peberfrugten er nemme at samle og typisk meget villige til at spire.
Avocado
Der er mange fif til, hvordan man får det store frø til at spire, men du kan jo starte med den traditionelle måde og så frøet i en potte med jord med den spidse ende opad. Hav tålmodighed, for frøet kan være lidt tid om at komme i gang, og roden dannes, før der kommer grønne spirer over jorden. Se her hvordan du dyrker du dit eget avocadotræ.
Gurkemeje og ingefær
Skær et lille stykke af knolden, kom den i jorden, og hav lidt tålmodighed med spireprocessen.
Dadel
Udkern en dadel, og læg stenen i jorden på den lange led. Den skal nok spire, men kan lade vente lidt på sig.
Japanmispel
Tag stenen ud af den lille orange frugt, og kom den i jorden med spidsen opad, eller læg den ned.
Ananaskirsebær
Tag de små frø ud af frugten med en kniv, og så dem. Du kan eventuelt rense dem i vand først.
Hørfrø, sennepsfrø, birkes og dildfrø
Kom en håndfuld frø i jorden, drys et tyndt lag jord ovenpå, og tryk let til. Tynd ud i planterne, når de begynder at spire.