Fuld af farver: Lav smukke buketter, kranse og dekorationer i sprælske pasteller
Begynd allerede nu at drive grene frem indenfor, så du kan nyde de spæde blomster og blade, inden de folder sig ud i haven. Arranger grenene i buketter, kranse og dekorationer sammen med blomster i sprælske forårspasteller – så kan du ikke undgå at komme i godt humør!
Spray knopperne med en vandforstøver indimellem, så de ikke tørrer ud.
Til den søde tand
Rundt på gulvet
Start med en lille buket, og fortsæt med at binde 1-2 blomster på ad gangen. Lav en usynlig samling ved at skjule de sidste stængler under den lille buket, og hæft ende.
Drivning af grene går ud på at få blomster og blade til at folde sig ud, før det naturligt sker i haven – eller sagt med andre ord: at tage hul på foråret, før naturen selv gør det. Da der er forskel på, hvornår diverse grene kan drives frem, kan du have blomstrende grene i stuen over en lang periode, hvis du lader den ene art afløse den anden. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo tidligere en plante har sit naturlige udspring, des tidligere kan du drive den.