Signe Bloomstine bolig

Efter 10 år med hvide vægge gik Signe ALL IN på farver: ”I dag kan jeg næsten ikke få nok”

Kvinden bag ugens Instagram-bolig elsker farver. Hun kan faktisk ikke få nok af dem. Hvad du til gengæld ikke ser hjemme hos Signe Bloomstine, er sorte lædersofaer og et chrome-sofabord med glasplade – de matcher simpelthen ikke hendes hjem med det skandinaviske look og det farverige twist, mener hun selv.

Den 33-årige Instagram-blogger Signe Bloomstine har altid været fascineret af farver og optaget af, hvordan man som menneske kan føle sig velkommen og tryg – udelukkende ved at designe det rum, man træder ind i, på en bestemt måde. Farver giver nemlig noget interessant at kigge på og spreder god stemning, understreger hun og tilføjer, at unikke fund har samme funktion i hjemmet:

”Find de ting, der gør dig glad, og udstil dem i dit hjem, for så bliver du glad, hver gang du kigger på dem,” anbefaler Signe, som også selv udelukkende samler på de ting, der gør vækker positive følelser, og derfor ikke kun kan pege på én ting, hun holder mest af i sit hjem.

Mød kvinden bag Instagram-profilen @living_w_colors her og lad dig inspirere:

Kan du fortælle os lidt om, hvem du er?

Jeg hedder Signe Bloomstine og er uddannet indenfor design og it. Jeg arbejder til dagligt med at designe brugeroplevelser. Tidligere troede jeg, at jeg skulle være arkitekt - det har jeg nok stadig en lille drøm om. Jeg har altid været glad for at tegne og male – og den fordybelse det giver. Derudover er jeg glad for at lave mad i vores nye køkken og tage til yoga sammen med min mand.

Sovevaerelse_2.jpg

Hvor har du interessen for boligindretning fra?

Den har jeg altid haft. Jeg kan huske, at jeg lavede stilleben på mit teenageværelse. Dengang var det energidrinks, bamser og make-up, der var på display, haha. Derudover er jeg fascineret af, hvordan man som menneske kan føle sig velkommen og tryg, udelukkende baseret på designet af det rum du træder ind i.

Sovevaerelse.jpg

Beskriv din stil?

Min stil er skandinavisk med et farverigt twist. Efter at have boet til leje i 10 år med hvide vægge var det en befrielse at få farve på væggene – i dag kan jeg næsten ikke få nok. Det giver mig noget interessant at kigge på, en god stemning og så kan man altid skifte farve, hvis man bliver træt af det.

Hvad bliver du inspireret af?

Mine rejser. Især vores tur til Mexico, hvor vi boede på et yogahotel ude i junglen, inspirerede mig. På restaurantens toilet havde de – der hvor man normalt placerer et spejl – et stort hul i væggen, der var udformet som et spejl, men i stedet havde udkig til junglen. Det var sejt, både på grund af udsigten, men også symbolværdien. I det hele taget er restauranter et godt sted at finde inspiration, for på dem bliver der gjort meget ud af, at man føler sig tilpas, og at der en god stemning og den rette belysning.

Entre.jpg

Hvad er den mest sjove/skæve/overraskende inspiration, som du har brugt i dit hjem?

Vi har siv hele vejen rundt langs vores tre altaner, hvilket jeg aldrig havde tænkt, at jeg skulle have. Men det dækker det matterede glas, som jeg ikke er så vild med, og det giver hygge og os selv privatliv, samtidig med at det bløder det lidt hårde betongulvs-look op.

For at dække det matterede glas, har Signe sat siv op på altanen.
For at dække det matterede glas, har Signe sat siv op på altanen.
For at dække det matterede glas, har Signe sat siv op på altanen.

Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?

Vi har lige købt en lampe til vores sofaområde, som har en dejlig blød og organisk form, og så lyser den samtidig rummet godt op uden at give et hårdt lys. Den fandt jeg på en tilfældig hjemmeside til 700 kr.

Deres seneste køb til boligen er denne smukke lampe.
Deres nyeste køb til boligen er denne smukke lampe.
Deres seneste køb til boligen er denne smukke lampe.

Hvilken ting har overlevet længst i dit hjem?

Det må være min ’baby pagaj’, hvor mit navn er indgraveret. Det var en dåbsgave, og den blev brugt flittigt på vores kanoture på Bagsværd Sø som barn. Den har ofte fået en plads over en dørkarm, da den lige passer i størrelsen. Jeg mangler dog at finde en god plads til den i vores nye lejlighed.

Hvad høster flest likes, når du deler det på Instagram?

Det må være vores spiseområde. Jeg tror, det er kombinationen af vores klassiske J39 stole, vores sorte spisebord fra Gubi og den smukke Tom Dixon Melt-lampe, som giver det hyggeligste lys til middagen.

Spisestuen høster mange likes på Instagram.
Spisestuen høster mange linkes på Instagram.
Spisestuen høster mange likes på Instagram.

Dit yndlingsrum i boligen?

Vores køkken-alrum. Kombinationen af messingdetaljerne, vores bordplader og udsigten til vores spiseområde med vores malede Hyllis-reoler fra Ikea, der er pyntet med rejseminder.

Koekken.jpg

Hvad er det næste, der skal ske i dit hjem?

Enten skal badeværelset have en overhaling ellers skal hobbyrummet, vi kan ikke helt bestemme os. Hobbyrummet bliver flittigt brugt i disse tider med hjemmearbejde og meget tid hjemme, så måske det bliver det.

Stue_2.jpg

Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej til dit hjem?

Et chrome-sofabord med glasplade og store sorte lædersofaer. Jeg har brug for varme i mit hjem, det gør mig tryg og afslappet.

Mine favorit-Instagrammere?

I Danmark:

@still_Sunday

For flere farver:

@lumikello

For mere international stil og indblik i arbejdet som indretningsarkitekt:

@karinbohn

Til ”gør det selv”-inspiration:

@angelarosehome

For mere overdådighed:

@threebirdsrenovations

Hvad er dine tre bedste indretningstips?

  1. Find de ting, der gør dig glad, og udstil dem i dit hjem, for så bliver du glad, hver gang du kigger på dem.
  2. Find den rette belysning til hvert rum. Især i vinterhalvåret, når det er mørkt ude, er det vigtigt med en god belysning, der spiller sammen med funktionen af rummet.
  3. Skift dine håndtag på skabe og skuffer, da det kan ændre udtrykket fuldstændigt.

Hvad er den grimmeste ting i dit hjem, som du elsker alligevel?

Vores porcelænskranie, som er et rejseminde fra Mexico, er ikke det smukkeste i denne verden. Men jeg bliver glad af at kigge på det, fordi det minder mig om vores rejse.

Det farverige porcelænskranie minde Signe om deres rejse til Mexico. Reolen er fra IKEA, og den har de selv malet.
Porcelænskraniet minde Signe om deres rejse til Mexico.
Det farverige porcelænskranie minde Signe om deres rejse til Mexico. Reolen er fra IKEA, og den har de selv malet.

Den ting, du holder mest af i din bolig?

Det er svært at sige, da jeg prøver udelukkende at holde fast i ting, som gør mig glad. Men er ret vild med vores Melt-lampe og vores spisebordstole, som vi har arvet fra min mands forældre.

Melt lampen over spisebordet er fra Tom Dixon, og er et af Signes kæreste eje.
Melt lampen over spisebordet er fra Tom Dixon og er et af Signes kæreste eje.
Melt lampen over spisebordet er fra Tom Dixon, og er et af Signes kæreste eje.

Følg Signe på Instagram her: 

Vis os din instagram-bolig

Er din bolig helt unik, og vil du også vise den frem her på ALT.dk, så send os gerne et link til din instagramprofil til denne mail: tip@alt.dk

Flere instagram-boliger