Instagram bolig londogmussehuset

Malene har renoveret lejlighed i to år: Sådan får vi råd til at indrette med de ting, der føles rigtig for os

I snart to år har Malene Bækgaard og familie renoveret en ældre lejlighed på 200 kvadratmeter. Det fik hende til at starte en profil på Instagram, fordi folk gerne ville følge projektet. Mød kvinde bag profilen @londogmussehuset her.

Skæve og sjove ”dimser” i boligindretningen er et must hjemme hos Malene Bækgaard – uden at det stikker helt af.

Hun bor med sin mand og to børn på Vesterbro i København. For tiden er hun på barsel fra sit job som produktansvarlig for tøjmærket Envii.

Da familien flyttede ind i en ældre lejlighed, begyndte de at renovere den, og da hendes venner og omgangskreds altid spurgte til, hvordan det gik, valgte hun at dele billeder af sin boligindretning på Instagram. Siden er der kommet næsten 3.000 følgere til.

Mød kvinden, som forener minimalisme med både lyserød, prikker og skæve fund på sin profil @londogmussehuset:

Kan du fortælle os lidt om, hvem du er?

Jeg hedder Malene, er 33 år og bor i en lejlighed på Vesterbro med min kæreste Jeppe og vores to børn, Hugo og Sonja. Lige pt. er jeg på barsel, men ellers sidder jeg som produktionsansvarlig hos tøjmærket Envii.

Skænk fra DBA, bordlampe fra Made by Hand, kunst fra henholdsvis Paper Collective, Svare Studio, Nynne Rosenvinge, Pernille Møller Schmidt,
Stilleben_2.jpeg
Skænk fra DBA, bordlampe fra Made by Hand, kunst fra henholdsvis Paper Collective, Svare Studio, Nynne Rosenvinge, Pernille Møller Schmidt,

Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?

Da vi købte lejligheden i sommeren 2018, var det som et kæmpe renoveringsprojekt, og hver gang vi var nogen steder, spurgte folk, hvor langt vi var kommet med det og det og det – og derfor tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne lave en profil på Instagram, så de kunne følge med dér. Min interesse for at dimse og flytte rundt har jeg nok altid haft, men den blev for alvor vakt, da vi skulle til at renovere og indrette den 200 kvadratmeter store lejlighed, vi bor i nu. Jeg er også vild med, at jeg nu får ideer, som Jeppe så rent faktisk fører ud i livet.

Sengebord fra Trævarefabrikernes Udsalg, sengetøj fra H&M Home og sengelampe fra IKEA.
Soveværelse
Sengebord fra Trævarefabrikernes Udsalg, sengetøj fra H&M Home og sengelampe fra IKEA.

Beskriv din stil?

Kort beskrevet: Lyserødt og prikket.

Jeg elsker at se på ting, der gør mig glad, og derfor er der også en del farver og skøre ting at finde i indretningen, såsom en bowlingkegle, en leopardfigur og en lyserød flamingoformet plastikkande. Det må dog heller ikke blive for rodet for mig, så måske min stil også kan beskrives som lidt minimalistisk med et twist af noget skævt.

Den indbyggede reol i stuen indeholder Malene's mange sjove fund.
Indbygningsreol
Den indbyggede reol i stuen indeholder Malene's mange sjove fund.

Hvad bliver du inspireret af?

Jeg elsker Pinterest og Instagram, hvor jeg bliver meget inspireret af at ligge og scrolle rundt. Men besøg hos familie og venner kan bestemt også inspirere mig og åbne mine øjne for en anden stil, end den vi har herhjemme og give nye ideer.

Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?

Jeg var heldig, at en veninde skulle af med sin Snoopy-lampe, og jeg stod først i rækken af købere. Jeg elsker den lampe, og den har været på min ønskeseddel i årevis.

Lampen,  Snoopy, fra Flos er Malenes seneste køb. Stol fra DBA og pude fra Nørr & Leo Studio.
Snoopy lampe
Lampen, Snoopy, fra Flos er Malenes seneste køb. Stol fra DBA og pude fra Nørr & Leo Studio.

Hvilken ting har overlevet længst i dit hjem?

Det må være karlekammerskabet fra min oldefar. Det har boet både hos min morfar, min mor, hos mig – og nu står det hos Hugo. Det skiller jeg mig aldrig af med.

På Hugo's værelse står det gamle karlekammerskab, som Malene aldrig skiller sig af med.
Sættekassen, der passer perfekt til Hugo's samling af dyr biler, er købt i Søsterne Grene og den lille bænk er fra DBA.
Karlekammerskab
På Hugo's værelse står det gamle karlekammerskab, som Malene aldrig skiller sig af med.
Sættekassen
Sættekassen, der passer perfekt til Hugo's samling af dyr biler, er købt i Søsterne Grene og den lille bænk er fra DBA.

Et drømmekøb, som du ikke har foretaget endnu?

Vores sofa er en arvesag fra Jeppes søsters lejlighed, og der er blevet holdt mange fester, videoaftener og tømmermændssøndage i den, så vi kunne virkelig godt bruge en ny. Jeg drømmer om en stor, lækker flyder, hvor der er plads til at hele familien kan slænge sig i.

Malene drømmer om at skifte den gamle sofa ud med en ny, hvor hele familien kan slænge sig i. Pendel fra DBA, blå plakat fra Kristoffer Borgli.
Pendel fra DBA, bordlampe fra Flying Tiger, vase fra H&M Home.
Sofa
Malene drømmer om at skifte den gamle sofa ud med en ny, hvor hele familien kan slænge sig i. Pendel fra DBA, blå plakat fra Kristoffer Borgli.
Stilleben
Pendel fra DBA, bordlampe fra Flying Tiger, vase fra H&M Home.

Hvilke tanker gør du dig om økonomien i forhold til boligindretning?

Når man som os har renoveret i snart to år, giver det sig selv, at der ikke er masser af penge at gå ud at købe interiør for. Vi har i stedet startet med det, vi havde, og så skiftet ud løbende, som vi faldt over de - for os - rigtige ting. Jyden i mig elsker også et godt kup, og jeg bruger derfor lang tid på DBA, Facebook Marketplace og loppemarkeder for at finde de gode sager, der heller ikke vælter økonomien.

Vitrineskabet er fundet på DBA og skamlen er fra IKEA.
Vitrine
Vitrineskabet er fundet på DBA og skamlen er fra IKEA.

Hvad høster flest likes, når du deler det Instagram?

Når jeg deler billeder af vores store indbyggede reol i stuen, er folk søde til at smide likes afsted. Jeg tror selv, det er fordi, at møblet passer så godt ind til stilen i den gamle lejlighed. Man kan se, at den er lavet ordentligt, og så synes jeg også selv, at den er indrettet godt. Jeg er virkelig stolt over det arbejde, min kæreste har lavet med den.

Den store indbygningsreol har Jeppe selv bygget, og den høster mange likes på Instagram.
Indbygningsreol
Den store indbygningsreol har Jeppe selv bygget, og den høster mange likes på Instagram.

Hvad er dit yndlingsrum i boligen?

Mit yndlingsrum må uden tvivl være badeværelset. Hver gang jeg træder derud, bliver jeg glad. Kombinationen af messing, det lyserøde og det grønne er stadig min favorit, og når jeg tænker på det hårde arbejde i forbindelse med at få det lavet, er det absolut det hele værd.

Den lyserøde dør til badeværelset gør Malene glad hver dag. Farven er 'Deco Pink’ fra Jotun Lady.
Det giver en virke flot effekt, at det kun er bagvæggen i brusenichen, som er lagt i sildebensmønster. De lyserøde fliser er fra Marokk og blandingsbatteriet er fra VOLA.
De grønne gulvfilserne er også fra Marokk, kurv fra H&M Home, potteskjuler fra Serax.
Fliserne har Malene's mand selv lagt, og de står knivskarpt!
Badeværelsesdør lyserød
Den lyserøde dør til badeværelset gør Malene glad hver dag. Farven er 'Deco Pink’ fra Jotun Lady.
Badeværelse
Det giver en virke flot effekt, at det kun er bagvæggen i brusenichen, som er lagt i sildebensmønster. De lyserøde fliser er fra Marokk og blandingsbatteriet er fra VOLA.
Badeværelse
De grønne gulvfilserne er også fra Marokk, kurv fra H&M Home, potteskjuler fra Serax.
Messing, lyserød og grøn badeværelse
Fliserne har Malene's mand selv lagt, og de står knivskarpt!

Det næste, der skal ske i jeres hjem?

Vi er så småt begyndt at rive en væg ned i forbindelse med en kommende køkkenrenovering. Vi kommer til at lægge køkkenet sammen med en eksisterende gang for at få mere lys og luft, og jeg glæder mig så meget til at komme i gang. Lige nu tænker vi grå fronter, en lilla væg og loftfarve, en indbygget kaffestation og masser af plads til at hele familien kan være her.

Fra entreen har man kig ned  til køkkkenet, som er Malene og Jeppe's næste renoveringsprojekt.
Gang
Fra entreen har man kig ned til køkkkenet, som er Malene og Jeppe's næste renoveringsprojekt.

Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej til dit hjem?

Når det kommer til stil, har jeg lært, at man aldrig skal sige aldrig, så den tør jeg ikke helt udtale mig om.

Spisebordslamperne er fra IKEA og billedvæggen er fyldt med smuk kunst fra Jenny & Jens Brandt Grönberg, Clara Selina Bach, Desenio og Galerie Maeght. Spisestuen er malet med farven ‘Aloe Vera’ fra Dyrup.
Spisestue

Mine tre favorit-Instagrammere:

@trinesblend - Jeg elsker hvordan hun mikser farver i både tøjstil og i hjemmet og jeg synes altid hun formår at få det hele til at se lækkert ud, selv en stue fyldt med børnelegetøj. Så jeg forsøger at lære lidt af hendes tricks.

@merimeri - Søde Line tager flotte billeder af mad, tøj, hendes skønne datter og ikke mindst hendes virkelig flotte hjem. Line giver mig altid lyst til nye indretningsprojekter.

@linestampedahl - Flotte billeder, højt til loftet i deres smukke simple lejlighed og det fineste børneværelse.

Hvad er dine tre bedste indretningstips?

Indret dig, som du bedst kan lide det. Det skal føles som et ægte hjem for dig, og man skal ikke bare tage en stil til sig, fordi den er oppe i tiden. Skæve ting gør dit hjem personligt og jeg elsker altid at spørge ind til andres nips og høre historien bag.

Den ting, du holder mest af i din bolig?

Det må være den CH46 Wegner-stol, jeg har fået af min bedstemor. Jeg elsker historien om, hvordan hun og min bedstefar fandt den på en genbrugsstation, og hun bare ville have den med hjem. Den er lidt vakkelvorn og har en del ridser, men jeg elsker ting med sjæl, og jeg elsker at tænke på, at den har stået i min bedstemors hjem.

CH46 Wegner-stol som Malene's bedstemor fandt på genbrugstationen.
CH46 Wegner-stol
CH46 Wegner-stol som Malene's bedstemor fandt på genbrugstationen.

Følg selv Malene Bækgaard på Instagram og se flere af hendes smukke billeder her:

Vis os din instagram-bolig

Er din bolig helt unik, og vil du også vise den frem her på ALT.dk, så send os gerne et link til din instagramprofil til denne mail: tip@alt.dk

Flere instagram-boliger