Louise Holmskov bolig instagram

”De var nogle af de første møbler, jeg købte – og noget, som mange spørger til på min Instagram-profil”

Louise Holmskov bor med sin familie i et nybygget rækkehus uden for Århus. Her er der plads til leg med farver, materialer og unikke inspirationskilder – og så skal de ting, der finder vej til hjemmet, gerne have en betydning eller funktion.

Byggepladser, farverige biler og små elementer, der fanger øjet.

Hjemme hos 34-årige Louise Holmskov får kreativiteten frit spil, og det gør ingenting, hvis inspirationen kommer fra utraditionelle kilder. Kontoret er f.eks. ved at blive indrettet med en helt særlig bil for øje, mens en byggeplads gav Louise en idé til datterens værelse.

Men tingene skal passe til huset – og når man bor i en nybyggervilla, nytter det altså ikke at indrette med stuk og vitrineskabe, mener hun. I stedet fylder Louise og familien huset med væg-til-væg reoler og gode, danske designklassikere.

Og det der med nybyggervillaer kender Louise lidt til. Hun har nemlig været med i første sæson af Nybyggerne på TV 2.

Kom indenfor hos @louise_holmskov, som er denne uges Instagram-bolig.

Kan du fortælle os lidt om, hvem du er?

Jeg hedder Louise Holmskov og er 34 år gammel. Jeg bor med min kæreste, Kasper, og vores to, små piger, Agnete og Evig, i vores nybyggede rækkehus uden for Århus. Jeg arbejder til dagligt som Online Marketing Manager for det danske tøjmærke NORR.

Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?

Jeg har interesseret mig for boligindretning, lige siden jeg i 9. klasse var i praktik som indretningsarkitekt. Og jeg tror i bund og grund, at min interesse kommer fra muligheden for at være kreativ og udtrykke min personlighed.

Jeg deltog i 2013 i første sæson af boligprogrammet Nybyggerne på TV2 med min daværende kæreste, og det var i den forbindelse, at jeg oprettede min Instagram-profil. Jeg har siden delt ud på profilen, men den har først for alvor fået fokus på boligindretning, efter vi overtog vores hus.

Taburetten fra IKEA har Louise malet med farven Heart of Gold fra Flügger. Vase fra Nørr & Leo Studio.
Taburetten fra IKEA har Louise malet med farven Heart of Gold fra Flügger. Vase fra Nørr & Leo Studio.
Taburetten fra IKEA har Louise malet med farven Heart of Gold fra Flügger. Vase fra Nørr & Leo Studio.

Beskriv din stil

Jeg vil beskrive min stil som moderne og farverig. Det er vigtigt for mig, at de ting, som er i vores hjem, har en betydning eller en funktion. Og så elsker jeg at skabe stemninger med farver. Et rum kan fuldstændig skifte karakter ved at få en farve. Generelt har vi mange farver i huset, men jeg har arbejdet med, at de store flader har rolige farver og de små elementer, som en reol, en hylde eller en taburet, har nogle mere vilde farver.

Bordpladen på spisebordet fra Thorsø og stellet er fra Eiermann. Vægfarven i stuen er Refined Yellow fra Jotun Lady.
Bordpladen på spisebordet fra Thorsø og stellet er fra Eiermann. Vægfarven i stuen er Refined Yellow fra Jotun Lady.
Bordpladen på spisebordet fra Thorsø og stellet er fra Eiermann. Vægfarven i stuen er Refined Yellow fra Jotun Lady.

Hvad bliver du inspireret af?

Jeg bliver inspireret over det hele. Forleden dag gik jeg forbi en byggeplads, og der var to materialer, som lå og flød, og det gav mig en ide til min datters værelse. Selvfølgelig bliver jeg også inspireret mere almindelige steder som gennem magasiner og på Instagram.

Sofa fra Make nordic, sofabord fra Ikon København, lampe fra Valerie Objects. reol fra HAY og tæppe fra HAY.
Sofa fra Make nordic, sofabord fra Ikon København, reol fra HAY og tæppe fra HAY.
Sofa fra Make nordic, sofabord fra Ikon København, lampe fra Valerie Objects. reol fra HAY og tæppe fra HAY.

Hvad er den mest sjove/skæve/overraskende inspiration, som du har brugt i dit hjem?

Vi er lige nu ved at lave vores kontor, som er inspireret af en Landrover, som er designet af Paul Schmidt. Min kæreste, Kasper, fandt bilen på Pinterest, og vi blev hurtigt enige om, at vi var vilde med farvesammensætningen, og at den skulle være inspiration til kontoret. Bilen har nogle rolige, brune, grå og blå nuancer, men den har samtidig nogle stærke gule og blå detaljer. Det har været fedt at have en så stærk reference og så bagefter skulle forvandle det til boligindretning.

Gule bordben fra Tiptoe, kaffekop fra Peter Shire, vase fra Nørr & Leo Studio og termokande fra Georg Jensen.
Gule bordben fra Tiptoe, kaffekop fra Peter Shire, vase fra Nørr & Leo Studio og termokande fra Georg Jensen.
Gule bordben fra Tiptoe, kaffekop fra Peter Shire, vase fra Nørr & Leo Studio og termokande fra Georg Jensen.

Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?

Jeg har længe gået og drømt om en ’bold bench’ fra Moustache til vores entré, og den har endelig fået lov til at flytte ind her. Jeg elsker dens skulpturelle udtryk, og så er den samtidig funktionel. Det er nok egentlig meget karakteristiske for min indretning; tingene må gerne stikke lidt ud og være noget i sig selv, men samtidig være funktionelle og fungere i vores familieliv.

Louises seneste køb til boligen er denne bænk fra Moustache.
Louises seneste køb til boligen er denne bænk fra Moustache.
Louises seneste køb til boligen er denne bænk fra Moustache.

Hvilken ting har overlevet længst i dit hjem?

Det må være mine fire Myren-stole af Arne Jacobsen, som var noget af det første, jeg købte, da jeg fik min egen lejlighed. Stolene har både været natur, malet lyseblå og nu bordeaux. Det er en af de ting, som mange spørger til på min Instagram-profil, altså hvordan jeg har malet stolene og i hvilken farve.

De fire Myren-stole startede med at være natur, så blev den malet lyseblå og nu bordeaux. Svævehylder fra Mifapladen.
Myren stolen startede med at være natur, så blev den malet lyseblå og nu bordeaux.
De fire Myren-stole startede med at være natur, så blev den malet lyseblå og nu bordeaux. Svævehylder fra Mifapladen.

Hvad høster flest likes, når du deler det på Instagram?

Det er faktisk lidt sjovt, for det, som får flest likes, er nok, når jeg poster et billede af mig. Men det, som får flest saves, er, når jeg poster billeder af vores hus. Måske giver det meget god mening, fordi man ofte gemmer det, som man inspireres af, men reagerer på det, man kan relatere til.

Dit yndlingsrum i boligen?

Det er helt klart vores køkkenalrum, som er huset hjerte og centrum for vores familieliv. Rummet har 6,5 meter til loftet og et stort vinduesparti fra gulv til loft med kig til marker med heste for enden af vores have. Det har været vigtigt for os at skabe hygge i rummet, fordi det netop er så stort, og det har vi gjort gennem farver. Derudover er der lavet forskellige hyggelige kroge i rummet - bl.a. har pigerne en hule under trappen, hvor vi kan læse bøger og se tegnefilm.

Louises yndlingsrum er køkkenalrummet.
Louises yndlingsrum er køkkenalrummet.
Louises yndlingsrum er køkkenalrummet.

Hvad er det næste, der skal ske i dit hjem?

Vi mangler stadig en del i huset, og da vi har lavet meget af det selv - med to små piger på sidelinjen - kan tingene godt tage noget tid. Men det projekt, som ligger lige for, er at få lavet vores kontor færdigt. Her mangler vi bl.a. at lave en væg-til-væg-reol, og så skal vi også i gang med at lave vores soveværelse.

Køkkenet er fra JKE, opslagstavle fra Nørr & Leo Studio, emhætten fra IKEA og lampe fra Arigato.
Emhætten er fra IKEA og den har parret selv malet. Lampe fra Arigato
Køkkenet er fra JKE, opslagstavle fra Nørr & Leo Studio, emhætten fra IKEA og lampe fra Arigato.

Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej til dit hjem?

Jeg tror, at min indretningsstil kommer meget an på, hvor jeg bor. Jeg mener nemlig, at man skal være tro mod det hus, man bor i. F.eks. elsker jeg stuk og vitrineskabe, men det ville på ingen måde passe til vores meget moderne hus, og derfor vil det ikke finde vej til mit hjem.

Mine favorit-Instagrammere

@norrleostudio

@michaeldansk

@studioxstore

 Badeværelsesmøbel fra Reform.
Badeværelsesmøbel fra Reform.
Badeværelsesmøbel fra Reform.

Hvad er dine tre bedste indretningstips?

  1. Vær ikke bange for at bruge farver. Vælg f.eks. nogle rolige farver på de store flader, og leg så med de mere modige farver på nips.
  2. Hvis ikke du kan finde den rigtige løsning, så hop ud i at gøre det selv. Det er altid lærerigt, og man bliver ekstra glad, når resultatet bliver godt. Det er også med til at skabe en personlig indretning, som ikke alle har.
  3. Hav tålmodighed. Det tager tid at finde de rigtige ting til ens bolig, og vi har været glade for at have tålmodighed i vores beslutninger. F.eks. tog det fire måneder for os at finde den rigtige lampe til vores badeværelse. Men da vi først fandt den, var det den helt rigtige.

Hvad er den grimmeste ting i dit hjem, som du elsker alligevel?

Det må helt klart være børnenes legetøj. Jeg ville ønske, at det ikke skulle være en del af den synlige indretning, men med børn lærer man at elske det.

Hemnes møblet fra IKEA blev oprindeligt brugt som puslebord, men efter en gang maling og nye greb er det blevet til en fin kommode på Agnetes værelse.
Hemnes møblet fra IKEA blev oprindeligt brugt som puslebord, men efter en gang maling og nye greb er det blevet til en fin kommode på Agnetes værelse.
Hemnes møblet fra IKEA blev oprindeligt brugt som puslebord, men efter en gang maling og nye greb er det blevet til en fin kommode på Agnetes værelse.

Den ting, du holder mest af i din bolig?

Jeg synes, at det er svært at udpege én enkelt ting, som jeg holder særligt meget af. For mig er det sammenhængen mellem tingene og de stemninger, de skaber, som gør, at jeg er rigtig glad for vores hus.

Følg Loiuse Holmskov her:

Vis os din instagram-bolig

Er din bolig helt unik, og vil du også vise den frem her på ALT.dk, så send os gerne et link til din instagramprofil til denne mail: tip@alt.dk

Flere instagram-boliger