Mal dine møbler: Fra anonyme bokse til smukt design
Du kan nemt forvandle ting som helt almindelige bogkasser til den flotteste reol!
Flotte reoler er tit hundedyre, men er du klar på at give helt neutrale trækasser dit eget præg med maling i en håndfuld fine nuancer inspireret af sand og strand, så kan du nemt få en fantastisk flot reol uden at bruge hele opsparingen. Hånd, spøgelse, æske og træklodser er fra Hay. Sølvdåser er fra Stilleben, vaser fra Notre Dame, og resten er i privateje.
Du skal bruge: bogkasser i forskellige størrelser, nogle med hylder (disse er fra Trævarefabrikernes Udsalg), malerrulle, malertape, maling (fra Flügger: farvekoder grå, 5513 og sand, 4363) og Molotow spraymaling (fra Creas: farvekoder grå, 42614, mørk grå, 42615 og råhvid, 42521).
Sådan gør du: Mal nogle af hylderne, og lad dem tørre. Sæt malertape på kanten af bogkasserne, og spraymal nogle af dem indeni. Lad dem tørre, og sæt de malede hylder i de kasser, der ikke er malet og omvendt. Stil kasserne, som du synes, det passer, skru dem på væggen eller skru dem sammen, hvis de skal stå på gulvet.
TILBUD: 6 numre af BoligLiv + Fleecetæppe fra Karmameju
► SE OGSÅ: Forny med maling
► SE OGSÅ: DIY: Smukke æsker til opbevaring