Maria og kæresten bor på 6 kvadratmeter meget af året: "Det giver færre bekymringer"
29-årige Maria Møller Reffs bor allerhelst en masse måneder af året i camperen Brede Berta, og hun mener, at det giver færre bekymringer at bo småt. Mød hende her, hvor hun fortæller om historien bag, og hvordan de får det til at fungere.
Min mand og jeg gik og legede med tanken om at købe et hjem på hjul – i form af en van eller anden camper.
Vi kiggede på Pinterest og forelskede os i forskellige biler, men pludselig kom der på Den Blå Avis sådan en blå spand med hvid top op. Vi tog ud og kiggede og kunne ikke lade være med at købe hende. Selv om hun lignede noget, 1970’erne havde kastet op, med brune farver og velour alle steder. Vi har ændret en del indvendigt og givet hende navnet Brede Berta.
Vi har en lille lejlighed i Valby, hvor vi bor, når vi ikke er ude at køre. Men vi vil helst være i vores van og har vores corgihund med på farten. Sidste år var vi rundt i Danmark og Sverige i ni-ti måneder, og i år skal vi på europatur i mindst et halvt år.
Det er lidt en nomadelivsstil at bo i en van. Men mit hjem er, hvor Anders og Gimli er. Jeg kan sagtens bytte udsigten ud og stadig føle mig hjemme, når jeg bare er sammen med min mand og min hund. Men det er simple living; vi har seks kvadratmeter, så al plads skal udnyttes, og vi har solceller, som selv på gråvejrsdage leverer nok strøm.
Vi er altid ude og opleve noget nyt. Vi gør stop både ved venner og familie samt i naturen, og én af vores kammerater skrev på Facebook, at det er supersmart at have venner, der har deres eget gæsteværelse med. Det synes vi også. Man kan stå op, når det passer én, og selv lave morgenkaffe.
Vi har indrettet os, så mange ting har flere funktioner. Sofa og bord kan laves om til seng, og bordet kan også tages af og bruges som lærred til vores projektor, så vi kan se film. I sofapuderne er vores dyner. Vi har kun det nødvendige med og skifter garderoben, så vi har sommergarderoben i lejligheden, når det er vinter. Vaskemaskinen er en vandtæt pose, som vi kommer tøj og vaskemiddel i, men vi låner også bad og vaskemaskine hos venner og familie, som vi besøger. Desuden er der møntvask på de fleste havne.
En del af mine kreative projekter kan jeg ikke have med på farten. Men jeg laver fimoler i ovnen eller samler drivtømmer og laver små uroer, så jeg kan sagtens bruge min kreativitet på meget lidt plads.
Der skal ikke meget til, før det roder. Et stykke tøj på gulvet, og det virker rodet. Jeg får fnidder af rod, for så er der ikke plads til os alle sammen, og man går hele tiden ind i ting. En anden ulempe er, at man er meget udsat. Hvis bilen går i stykker og skal på værksted, er det ens hjem, der ikke kan bruges. Vi har heldigvis lejligheden, vi så kan bo i, men det er stadig træls.
Det giver færre bekymringer at bo småt. Der er ikke så meget, man skal forholde sig til. Man ved, hvor tingene er. Det giver ro, når man lærer, at tingene skal have deres faste pladser. Jeg er glad for, når ting bliver multifunktionelle – det giver sådan en glæde, når én ting kan bruges i flere sammenhænge. Det giver også frihed, at vi ikke har et kæmpe hus, der skal holdes, og en græsplæne, der skal slås.
Vi er sammen på en anden måde, fordi vi oplever en masse. Og så nyder jeg, at vi kan være stille sammen. Det lyder lidt dumt, men det er virkelig fantastisk – at kunne sidde enten inde i bilen, på taget eller nede på stranden og bare kigge. Uden at sige noget. Så ser man et stjerneskud og siger: “Gud, der er et stjerneskud.” Og så kan der gå en halv time, før man siger noget igen.