mette kolonihavehus

Mette havde nogle helt særlige krav til sit kolonihavehus – og nu skiller det sig ud

Mette og hendes kæreste drømte om at mærke græs under fødderne og om at nyde lange, lune sommeraftener udendørs. Løsningen blev et lille arkitekttegnet kolonihavehus, hvor de kan være tæt på naturen uden at være langt fra byen.

De fleste, som besøger Mette i kolonihaven for første gang, bliver overraskede. Det nybyggede hus er nemlig et moderne, arkitekttegnet træhus og temmelig atypisk i forhold til den gængse opfattelse af, hvad et dansk kolonihavehus er.

Men det er også oplevelsen af, hvor luftigt 50 kvadratmeter kan føles, når pladsen er udnyttet optimalt, der overrasker.

Ikke kun arkitekturen, men også indretningen er en væsentlig faktor, der bidrager til det lette udtryk. Mette og hendes kæreste forsøger nemlig at frigøre sig fra det at eje for meget.

"Lysten til at eje mindre er med årene blevet større hos mig. Når jeg befinder mig i kolonihavehuset er det vigtigt for mig at finde ro. Alt skal helst have en plads. Hvis det så småt begynder at hobe sig op med overflødigt nips og upraktiske løsninger, er det tid til at fjerne og vælge til og fra. Når noget nyt kommer ind, skal noget gammelt ud, det er dogmet. Og så kommer roen tilbage," fortæller hun.

1.jpg
Friske blomster og masser af lysindfald er to af 'energikilderne', der gør at Mette lader mentalt op i kolonihaven.

Moderne planløsning

Ro, samvær og tæthed er nøgleordene, og derfor har Mettes kæreste også bygget kolonihavehuset på utraditionel vis i forhold til de klassiske kolonihavehuse med bittesmå rum.

"Når vi er her, er det for at være sammen. Derfor er køkken, tv-stue, spisestue og ”kontor” integreret i ét rum. Flere små rum er ikke ideelt for os, for det handler om nærvær, når vi er her. Med til at øge følelsen af ro og nærvær er også sammensmeltningen af ude og inde, der har været tænkt ind fra start."

2.jpg
Træterrassen er større end selve huset og bliver flittigt brugt også i yderkanten af sæsonen, hvor Mette tager dyne, kaffe og en god bog med ud i gyngestolen, der er et genbrugsfund.

Det store vinduesparti i husets centrale rum, med udgang til terrassen, giver masser af lys i hele huset og gør det samtidig nemt at følge med i, hvad der sker ude i haven, selvom man sidder indenfor.

3.jpg
I alrummet fornemmer man tydeligt husets særlige arkitektur, der gør det til et atypisk kolonihavehus. Mettes kæreste har selv bygget det med hjælp fra familie og venner og ikke mindst kyndig vejledning fra en arkitekt og andre fagfolk. Spisebordet er købt hos en marskandiser, og omkring det står Børge Mogensens J39 stole i sortlakeret eg.

Lang holdbarhed

Kolonihavehuset er et helle, hvor det varige helst skal vinde over de mere flyvske tendenser, og det er meget sjældent, at et nyt møbel finder vej til huset.

"I mit arbejde som designer handler min hverdag om skiftende tendenser og hermed konstant forandring og udsyn. Derfor er behovet for holdbare og simple løsninger stort i mit private virke. Det kan være farver, som ikke larmer eller fortæller om en bestemt tid, samt enkle møbelklassikere, jeg ikke bliver træt af. Dem vil jeg stadig holde af, når meget andet er blevet umoderne," fortæller Mette.

4.jpg
Der var nogle specielle krav til huset, bl.a. at det skulle opføres i træ, ikke måtte være højere end 4 meter og ikke overskride 50 kvm i grundplan.

Nogle af parrets ting rammer selvfølgelig også ind i nuværende trends, men Mette går ofte efter ting hun vurderer som tilpas tidløse. Og interessen for det gode håndværk og de klassiske løsninger kommer ikke fra fremmede.

5.jpg
Keramik, gamle køkkenredskaber og detaljer i messing og træ tilfører et hyggeligt pift til det enkle, hvide køkken.

"På begge mine forældres side har kunst og design på hver sin måde haft en stor betydning. Derfor har jeg været vant til, at ting gerne må betyde noget, gå i arv og være en del af en familiekultur og -fortælling, og det vil jeg gerne videreføre," slutter Mette.

6.jpg
Ligesom i resten af huset rummer køkkenet kun det mest nødvendige. Køkkenelementerne er fra Ikea.
7.jpg
Mette elsker at have friske buketter i huset. Det franske foldebord, krystalvasen og den store muslingeskal er købt antikvarisk. Den lille keramikskål er lavet af en af Mettes veninder.
8.jpg
Mettes kæreste arbejder ofte i kolonihavehuset, og de havde derfor et ønske om at skabe en simpel kontorplads, hvor man kan arbejde uforstyrret uden at gå på kompromis med den åbne og lette planløsning.
9.jpg
På den grå væg hænger en samling billeder i en afstemt farveskala. Det er et miks af minimalistiske kunstplakater, et tryk af Sikker Hansen samt en original arkitekttegning af The Lambs Club fundet i et lille antikvariat i New York.
10.jpg
Huset opvarmes primært af en luft-til-luft-varmepumpe men også af brændeovnen. Gardinerne har Mette selv syet.
11.jpg
Stenskålene har Mette taget med hjem fra en rejse til Kenya. Den lille, blå lågkrukke er en gave fundet af Mettes søster på et marked på Malta.
12.jpg
Mettes svigerfar har lavet skillevæggen, der opdeler stuen og samtidig giver en væg til at indrette et lille kontor op ad. Sofaen er fra Bolia. Det franske foldebord, krystalvasen og den store muslingeskal er købt antikvarisk.
13.jpg
Soveværelset er som en blød og tryg hule, der på trods af den trange plads er indrettet med mange opbevaringsløsninger, bl.a under sengen, der kan hæves og sænkes. Prismelysekronen er med til at give lidt kontrast til den ellers minimalistiske indretning. Den er fra begyndelsen af 1900-tallet og fundet hos Pegasus Antik i Aarhus.
14.jpg
I den ene ende af soveværelset hænger et smukt spejl, som Mette har købt hos Beau Marché. Spejlet er praktisk men har også den egenskab, at det får det lille rum til at syne større.