Var denne designer frontløber i kvindefrigørelsen?
Designeren Grethe Meyer brød med alle konventioner i sin samtid ved at insistere på sin plads blandt sine mandlige kollegaer. Hendes designs var skabt til at frigøre kvinderne fra hjemmet og få dem ud på arbejdsmarkedet.
Som den eneste kvindelige dimittend fra Arkitektskolen i 1947 var Grethe Meyer en pioner for sin tid. Dengang var kvindernes plads typisk i hjemmet, hvor de tog sig af alt fra madlavning til rengøring og børn, mens mændene sad tungt på arbejdsmarkedet og erhvervslivets topposter.
Men Grethe Meyer spillede aldrig rollen som husmor i sit eget liv – og gennem hele sin karriere var hun særligt optaget af at frigøre kvinderne fra kogepladerne med sit design. Det fortæller filminstruktør Isabel Brammer, der arbejder på en film om den fremsynede møbeldesigner, i podcastserien ”Møbelmestrene”.
Det ikoniske stel Blåkant fra 1965 var enhver træt og travl husmors drøm. Alle delene kunne stables, tallerkenerne på en måde, så undersiden ikke blev beskidt – det betød mindre opvask – og ja, selv kaffekanderne kunne stables. Et årti senere skabte hun så Ildpot-stentøjsserien, som kunne tåle store temperatursvingninger. Fadene kunne uden problemer komme ud af en brandvarm ovn og direkte ned i en iskold fryser uden at flække midt over.
”Det stel skulle hjælpe kvinderne med at komme på arbejdsmarkedet, for du kunne forberede en masse mad, til flere dage, fryse det ned, og i løbet af hverdagen, når du kom hjem fra dit arbejde, kunne du tage sådan en ret op og putte den i ovnen,” fortæller Isabel Brammer, der har arvet rettighederne til hendes design.
Men succes har som bekendt sin pris, og det havde den også for Grethe Meyer. De mange timer i værkstedet tog tid fra datteren, Dorte, som Grethe Meyer opfostrerede alene i en toværelseslejlighed, og mor-datter-forholdet forblev betændt helt indtil designerens død.
Få hele af historien om en af Danmarks mest talentfulde designere i podcasten ”Møbelmestrene”.