Mors dag: Sådan binder du den fineste buket til mor
Når det er mors dag, og vi er klar til både at give og modtage. Mon ikke enhver mor vil sætte pris på denne skønne, vilde buket du selv har plukket og bundet? Eller hvad med en blomsterkrans med vilde blomster?
Af: Bente Halkjær Foto: Tia Borgsmidt og Getty Images
Grøftekanter kan ved første øjekast bare se grønne ud. Men de er fyldt med de skønneste blomster i et væld af farver og former. Pluk et bundt, og brug dem til buketter til mors dag og kranse til festlige lejligheder.
Forkæl din mor med en smuk buket med vilde blomster, som du selv har plukket.
Forkæl din mor med en smuk buket med vilde blomster, som du selv har plukket.
Gratis skønhed
Hvorfor gå til blomsterhandleren, når du kan finde dette i naturen? Bind en vidunderlig buket af blomster og græsser fra grøftekanten, og lad stænglerne variere i længden, så man tydeligt kan se alle de forskellige blomster. I kanden står en herlig blanding af kamille, rejnfan, cikorie, gyldenris, dueurt, røllike, sankthansurt, lægeoksetunge, raps, valmuekapsler og græsser.
Annonse
Pluk en grøftekantsbuket
Medbring en skarp saks, når du plukker vilde blomster, for mange af dem har særdeles seje stængler, eksempelvis røllike.
Pluk blomsterne hist og pist, så du ikke rydder et område. Der skal være planter til at sætte frø til næste års blomstring.
Vikl våd køkkenrulle om stænglerne, og sæt en plastikpose udenpå.
Sæt blomsterne i en stor spand vand, når du kommer hjem, så de kan suge sig kraftfulde, inden du binder buketten.
Husk at sæt græftekantsblomsterne i en spand vand, når du kommer hjem.
Husk at sæt græftekantsblomsterne i en spand vand, når du kommer hjem.
Sluk tørsten
Når du kommer hjem med grøftekanthøsten, så sæt den i en spand vand, så blomster og græsser igen bliver saftspændte. Her står blandt andre lodden dueurt, gyldenris, sankthansurt og bregner og slukker tørsten.
Mor bliver helt sikkert også glad for en enkel og elegant buket med få smukke grøftekantsblomster i.
Enkel og elegant
Buketter behøver ikke at være store og overdådige. Du kan opnå god effekt med en enkelt eller ganske få blomster i vaserne, for eksempel en enkelt skærmplante eller en blanding af sankthansurt, lægeoksetunge, cikorie og røllike. Stik blomsterne i vasen én ad gangen, og lad dem gerne have stilke i forskellige længder.
9 smukke vilde blomster
Kamille
Kamille har gule skivekroner og hvide randblomster og er smukke i en markbuket med kornblomster og valmuer, men giver også god effekt, hvis du blander dem i et vildt flor.
Høgeskæg
Høgeskæg er gul og lyser op i buketten.
Valmue
Valmuer falder hurtigt sammen, når du plukker fuldt udsprungne blomster. Tager du i stedet blomster med tykke knopper, øges holdbarheden betydeligt.
Hundegræs
Hundegræs er smukt, når det er grønt og friskt, men også dekorativt, når det er brunt og tørt.
Kornblomst
Kornblomst er lysende blå og findes ofte langs rapsmarker sammen med kamille.
Lodden dueurt
Lodden dueurt har høje stængler, hvilket gør blomsterne særligt gode i en stor gulvvase, men de er også fine med kortere stængler.
Cikorie
Cikorie er bedårende med blomster op langs stænglen og kan kan sagtens stå alene i en vase.
Rejnfan
Rejnfan står rundt om i grøftekanterne og spreder en behagelig krydret duft. Planten har dog ikke altid været betragtet som ukrudt, for blomster og frø har været anvendt mod orm, ligesom planten blev brugt til at jage væggelus og lopper af vejen.
Bregner
Bregner er smukke og enkle – og vidunderlige i buketter.
Blomsterkrans
Denne kære krans er bundet af dueurt, gyldenris, sankthansurt, cikorie, raps, lægeoksetunge, kamille, røllike, hyrdetaske, harekløver og rejnfan. Form en krans i kraftig ståltråd, og vikl blomstertape om den. Bind blomsterne til kransen med blomstertråd eller tynd ståltråd, og hold stænglerne korte og i samme længde. Dæk de sidste stængler med de første blomster, og hæft ende ved at sno blomstertråden et par gange om kransen.
Overrask mor med en lille bordbuket på morgenmadsbordet.
Tip krans
Binder du en krans i stedet for en buket, så læg den i et fad med en smule vand.
Vildt på bordet
Annonse
Vilde blomster pynter på ethvert bord, og borddækningen bliver særligt smuk med små kuvertbuketter af for eksempel rejnfan, lægeoksetunge, sankthansurt, høgeskæg, bregne og hundegræs.
Tip
Find ind på små hyggelige stier, hvor du kan plukke de dejligste buket.