Nabostøj

8 gode råd til dig, der kæmper med nabostøj

Spontane fester kl. 3 om natten, boremaskinen kører kl. 7 lørdag, konstant trampen i trægulvet ovenpå. 35 % af os bliver generet af støj og larm fra naboerne. Her får du 8 gode råd, så du kan undgå konflikter og ikke mindst få mere ro derhjemme.

”Vi har en helt normal hverdag, men vores underbo klager hele tiden over, at mine børn larmer.”

”Jeg kan høre naboen snakke hver aften, men jeg må kunne lære at holde det ud.”

”Mine overboer larmer så meget, at jeg ikke kan få den ro og fred, som jeg gerne vil have i mit hjem. Kan jeg klage over dem?”

Kan du genkende ovenstående?

Ofte diskuteres problemer med nabostøj som et resultat af ”dårlig opførsel” hos beboerne. Det er enten den ene part, som larmer hensynsløst og ikke udviser respekt, eller også er den anden alt for følsom og ikke rummelig nok.

35% af danskere, der bor i lejlighed, er generede af nabostøj, og syv ud af 10 konflikter imellem lejlighedsbeboere handler om støj. Nogle forsøger at holde generne ud og leve med det, mens andre kommer i konflikt med deres naboer.

Men hvad kan man gøre, hvis man forstyrres igen og igen af sin nabo? Det sætter en ny håndbog, ”Gode råd om nabostøj”, netop fokus på. Håndbogen er målrettet beboere i etageejendomme og er blevet til på baggrund af flere års forskning i beboeres oplevelser af nabostøj, senest gennem forskningsprojektet 'Sammen om nabostøj' på Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. Et forskningsprojekt, der er støttet af Grundejernes Investeringsfond og Realdania.

"Mere end en tredjedel af danskere, der bor i lejligheder, føler sig generet af støj fra deres naboer, og hovedparten af de konflikter, der opstår imellem naboer i etageejendomme, har med støj at gøre," fortæller forskningsleder Sandra Lori Petersen om baggrunden for udgivelsen.

"Bliver lydene for høje eller private kan de føles grænseoverskridende. Forskningen har desuden vist os, at nabostøj langt fra altid handler om hensynsløse naboer. Især i ældre bygninger spiller mangelfuld lydisolering en lige så stor rolle."

Håndbogen giver otte konkrete råd, som er målrettet beboere og fire, der er målrettet bestyrelser og administrationer. Anbefalingerne handler bl.a. om, hvordan man som beboer kan få en konstruktiv dialog med naboen om støjgener og forhåbentligt i fællesskab finde praktiske løsninger.

Forskningen viser nemlig, at mange lyde bliver mindre generende, når man kender naboerne og de fælles udfordringer.

"Det er ikke realistisk at tro, at vi kan slippe af med alle nabostøjskonflikter gennem dialog. Ofte erdet også nødvendigt at forbedre lydisoleringen. Men det gør en positiv forskel, hvis man ifællesskab f.eks. får viden om, at lydisoleringen er meget sparsom, og at det ergrunden til, at manhører sine naboer så tydeligt," forklarer forskningsassistent på projektet Thea-Maria Sørensen.

Håndbogens 8 råd til beboere om nabostøj

1. Tag uformel kontakt med din nye nabo

Det er altid en god idé at hilse på nye naboer, og det kan samtidig være en god investering i forhold til nabostøj. For det er lettere senere at håndtere eventuelle problemer med støj, hvis man fra starten har talt åbent om hinandens behov og grænser: Hvornår er det vigtigt for jer med ro? Og hvornår er det ok, at der er lidt larm?

Det kan måske virke lidt underligt på forhånd at tale om de lyde i dit hjem, som du forestiller dig, at din nabo kommer til at høre. Men det er med til at skabe en fælles forståelse for, at det er en naturlig del af naboskabet i en opgang, at man kan høre hinanden.

2. Tal med din nabo, hvis du er generet af støj

Lad ikke irritation over støj fra naboen vokse sig stor. Tag hurtigt kontakt, og få talt konkret og konstruktivt om sagen.

En god måde at indlede en dialog er at være ærlig og konkret, når du beskriver generne over for din nabo. Måske er det en bestemt lyd, der forstyrrer din nattesøvn. Måske er det varigheden og volumen af lyde midt på dagen, som generer dig. Måske er din nabo slet ikke klar over, at du kan høre ham eller hende. Derfor er det bedre at forklare, hvordan og hvorfor du oplever gener, end at fortælle, hvad, du synes, naboen gør forkert. På den måde inviterer du til, at I kan tale om fælles løsninger.

3. Søg viden om bygningens lydisolering

Problemer med støjgener kan bunde i sparsom lydisolering. Det kan øge forståelsen af nabostøj, at beboerne kender eventuelle svagheder i bygningens lydisolering. Så inden man giver naboen ansvaret for generende lyde, er det en god idé at undersøge det generelle niveau af lydisolering i ejendommen. Det vil bestyrelse eller boligadministration ofte kunne hjælpe med.

4. Afprøv praktiske løsninger

Der er mange små muligheder for at dæmpe lydene mellem to lejligheder. Prøv dem af i dialog med naboen.

Eksempler på praktiske løsninger:

  • Sæt filtdupper under stolene.
  • Isolér utætheder omkring rørgennemføringer, fx vandrør, med fugebånd eller fugefilt.
  • Sæt vibrationsdæmpere under vaskemaskiner.
  • Undgå at større hårde hvidevarer har direkte kontakt med vægge eller skabselementer. 
  • Placér højtalere og tv på standere eller møbler med et lydabsorberende underlag.
  • Overvej at have gulvtæpper i de områder i lejligheden, hvor der er særligt høj aktivitet på gulvet, fx i børneværelset.

5. Rådfør dig, inden du klager skriftligt

Hvis forsøg på dialog eller praktiske løsninger ikke er lykkedes, kan du overveje at sende en skriftlig klage over nabostøjen. Men inden du gør det, er det en god idé først at spørge til råds:

  • på ejendomskontoret, hvis du bor i en almen boligforening
  • hos administrationen, hvis du bor i privat udlejning
  • i bestyrelsen, hvis du bor i en andels- eller ejerforening

Erfaringen viser, at klager kun i sjældne tilfælde fører til en juridisk sag. Det vil ofte kræve, at den anklagede har overtrådt husordenen betydeligt og gentagne gange, og at flere beboere i ejendommen underskriver klagen.

6. Prøv at forstå din nabos klager

Det kan være meget ubehageligt at modtage såvel skriftlige som mundtlige klager om nabostøj. Måske er du overrasket over, at naboen overhovedet kan høre dig. Måske føles det som en indgriben i dit privatliv, at han eller hun har en mening om, hvad du laver i dit eget hjem. Måske drejer klagen sig om en af dine almindelige hverdagsaktiviteter, som det er svært at stoppe, uden at du føler dig urimeligt begrænset i dit eget hjem. Vis, at du gerne vil forsøge at finde en løsning i fællesskab, så I hver især kan leve jeres hverdagsliv, som I helst vil.

7. Få hjælp af en neutral tredjepart

Det er ikke altid muligt på egen hånd at skabe en god dialog med en nabo om støjgener. Så inden sm å uenigheder udvikler sig til en større konflikt, kan det være en god idé at søge hjælp fra en neutral tredjepart. En neutral tredjepart er fx en konfliktmægler, som kan få de involverede til at mødes og lave konkrete aftaler om nabostøjen.

Det er en god idé at involvere en konfliktmægler e.l. tidligt i en uenighed. Ofte sættes konfliktmæglingen i gang så sent, at relationen mellem parterne allerede er blevet meget svær, og det gør det vanskeligere at finde gode løsninger.

8. Investér i bedre lydisolering af lejligheden

Som ejer eller andelshaver kan du vælge at lydisolere din lejlighed. Rådfør dig med bestyrelsen og en teknisk ekspert, før du går i gang.

Tre typiske former for lydisolering

1. Lydisolering af vægge

En lydisolerende forsatsvæg er det mest almindelige enkeltstående tiltag. Sættes den rigtigt op, dæmper den lyde effektivt begge veje mellem naboer.

2. Montering af lydisolerende loft

Udføres ved at indsætte et ekstra lydisolerende lag under det eksisterende loft for dermed at mindske lydtransmissionen fra overboen. Metoden er effektiv til at lydisolere sit eget hjem imod lyde fra overboen.

3. Lyddæmpende gulve

Udføres ved at hæve gulvene og lægge et lydisolerende lag under dem. At hæve gulvene kan være omfattende, fordi det ofte vil kræve, at man også hæver boligens døre. Dette er den mest effektive form for lydisolering, når det handler om at dæmpe egne lyde til underboen.

Håndbogen er på 20 sider og kan gratis hentes hos Grundejernes Investeringsfond og Realdania her.