Daniel er vokset op i en kolonihave: "Det er den lykkeligste barndom, man kan give sine børn"

Den dag Natasja fyldte 16 år, ringede hendes mormor for at spørge om hun ville skrives op i haveforeningen, hvor mormoren selv boede, og svaret var et klart nej.

– Jeg gik i gymnasiet og der var intet, der lå mig fjernere end tanken om en kolonihave, det var bare et stort nej tak, husker Natasja. Men mormoren skrev hende op alligevel og betalte hvert år de 100 kr., det kostede at stå på ventelisten, uden at Natasja vidste det. Så gik der knap 10 år og Natasja mødte Daniel, der selv er opvokset i en kolonihave og husker det som den bedste tid i sit liv.

– Han sagde, at det er den lykkeligste barndom, man kan give sine børn, så det var han fast besluttet på, at vi også skulle, men jeg var stadig i tvivl om det var noget for mig, fortæller Natasja. I mellemtiden var hun blevet gravid med barn nummer to, lige da mormorens nabohus kom til salg.

– Vi sneg os ud og så det en aften inden fremvisningen, og vi blev helt forelskede især i den lille lukkede gårdhave. Og fordi jeg havde været skrevet op så længe, var vi førstevælgere til huset. Det blev vores en efterårsdag for syv år siden, og vi har ikke fortrudt et sekund, smiler hun.

Fra prydhave til pluk-selv

Haven de overtog havde tilhørt en ældre dame, der gik meget op i pasningen af de sirligt anlagte blomsterbede.

– Der var buksbom formklippet som kyllinger og andre dyr, men der var ingen frugttræer. Og sælger blev da også chokeret over at vi havde tænkt os at lade drengene spille fodbold i haven. Vi fjernede alt det vi vidste vi ikke kunne holde og anlagde i stedet en rigtig lege- og køkkenhave med masser af grøntsager, bær og bålplads, fortæller Natasja. Selve huset trængte også til den store tur, men det er først for nylig at indretningen er faldet helt på plads.

– Sidste forår solgte vi alle møbler lige fra spisebord til junoseng, og så lavede vi ALT forfra. Vi lagde nyt gulv af lakerede OSB-plader, byggede nyt køkken af MDF-plader og byggede en soveniche i alrummet, så vi kunne slippe for at sove på sovesofa. Daniel byggede det hele, og det var vigtigt for os kun at købe genbrug. OSB-pladerne og MDF-pladerne er nye – alt andet er fundet brugt på Marketplace, DBA osv.

Relieffer og lyserøde forsøg

Selve indretningen bærer præg af Natasjas ekstremt veludviklede sans for at gøre gode fund.

– Min far er samler og har handlet med brugte ting hele sit liv, så det er kommet ind med ’fadermælken’. Jeg elsker bare ting med historie, og jeg kan huske hvor hver en ting er fra – også alle reliefferne ude på væggen i gårdhaven. Udover den unikke reliefvæg er det lyserøde badeværelse også et, der med det samme fanger gæsters øje.

– Jeg tænkte at hvis NOGET skal være lyserødt i mit liv, skal det prøves af i kolonihaven. Og det var ikke med Daniels gode vilje, haha. Jeg indrømmer at farven nok skulle have været lidt mindre ’gris’, men hey, nu er det sådan. Og det er så dejligt at komme ud i noget, der ikke bare er hvidt, siger Natasja.

– Det er i det hele taget bare dejligt at komme herud efter et halvt år hjemme i lejligheden. Vi elsker at bytte bylivet ud med kolonihavelivet hele sommeren. Fællesskabet herude er helt unikt, alle kender alle, og børnene løber trygt rundt. Det kommer vi aldrig til at skifte ud med f.eks. et helårshus. Takket være min mormor, slutter Natasja.