"Nybyggerne"-par med god nyhed: Boligen er solgt
Efter en længere periode med et stort til salg skilt fremme er parrets lejlighed endelig blevet solgt.
Denne artikel blev først bragt hos HER&NU. Dette er en redigeret udgave.
I efteråret 2020 deltog Stephanie Møller Sørensen og Kristoffer Sasse Kjul i TV 2's boligprogram "Nybyggerne".
Parret vandt ikke drømmeboligen i programmet, men i stedet vendte de hjem til deres ejerlejlighed i Odense, hvor de gik i gang med utallige renoveringsprojekter.
Nu har parret dog solgt lejligheden.
Det skriver Stephanie på Instagram.
"Lejligheden har så mange minder! @kristoffer_sasse og mit første fælles hjem sammen. Det var her vi blev færdiguddannet, åbnede virksomhed sammen, lærte at lave gør-det-selv projekter (inden 8 ugers lyn-læring på TV), og det var her vi har holdt utallige fester og hyggeaftener fyldt med venner," skriver Stephanie
Parret har i stedet fået fingrene i en stor lejlighed tættere på centrum.
"Jeg glæder mig sådan til at få vores møbler herhjem så vi kan gå igang med at indrette og lave nye projekter sammen," lyder det.
Se hele opslaget fra Instagram herunder.