Gør lidt ekstra ud af påskebordet i år med disse nemme ideer. Der er både små papirsfugle og fine servietringe.
Små æg med ansigt og krans
Annonse
Det skal du bruge:
Æg
Ståltråd
Brudeslør
En tang
En sort tusch
Sådan gør du:
Bind en lille krans med brudeslør i ståltråd.
Mal fine ansigter på æggene.
Vupti! Så har du de sødeste små æggeansigter.
Se Kristinas vejledning i videoen herunder:
Tip
Gem dine tomme æggebakker, så kan du bruge dem i din påskedekoration på bordet eller i vindueskarmen.
Små papirsfugle
Du kan hurtigt, nemt og enkelt lave disse fine fugle. Jeg har brugt noget brunt genbrugspapir.
Det skal du bruge:
Annonse
Papir - papirsstrimlen er 2 x 20 cm
Saks
Se Kristinas vejledning i videoen herunder:
Tip
Sæt evt. de små fugle på en gren i vinduet.
Æg med kaninører
Er du typen der ligesom jeg, er mere til den enkle påske. Så er disse små søde kaninører måske noget for dig! De passer perfekt til en hyggelig påskebrunch. Det er ganske nemt, og det tager ikke mere end et par minutter at lave.
Du ska bruge:
3 stk. ståltråd ca. 15 cm
En tang
Æg
Sådan gør du:
Først tager du et stykke ståltråd og laver en ring.
Derefter tager du et stykke ståltråd mere, og snor ståltråden fast på ringen, og former et øre.
Gentag processen med det andet øre.
Tip
Du kan evt. bruge stempler til at skrive på ægget.
Servietringe formet som kaninører
Lav dine egne servietringe formet som små søde kaninører.
Du skal bruge:
Ståltråd
En tang
Annonse
Sådan gør du:
Først tager du ca. 90 cm ståltråd, ligger den dobbelt og snor den.
Dernæst former du en cirkel og derefter et sæt ører.
Nu er du klar til at holde påskefrokost.
Se Kristinas vejledning i videoen herunder:
Tip
Pynt evt. med lidt fjer eller brudeslør.
Om Kristina Svejstrup Pedersen
Kristina Svejstrup Pedersen, 26 år, boligstylist. Du kan følge hendes instagram profil her: @kristinasvejstruppedersen