Der er ikke meget ledigt vægplads i Pers hjem: Se hans meget unikke samling her
Karina smeltede, da hun mødte Per. Men hun skulle lige vænne sig til hans samler-gen og til et hus fuld af gamle, danske is-skilte. Til alt held elsker hun både isene – og sin ismand. Og snart skilter parret også med kærligheden.
Han er altid blevet kaldt Lille-Per. Og på sin vis "er det også sommer, det er sol, og det er søndag" hver dag i Pers hus. For året rundt lyser gamle danske is-skilte op på væggene i hjemmet på Sjællands-Odde.
52-årige Per Henriksen har samlet hele sit liv og er gået efter skilte i cirka 20 år. For seks år siden brændte han varm på gamle danske is-skilte. Nu har han cirka 160 styks, der vækker minder om alt fra Københavnerstænger til Krølle Bølle Is på glade sommerdage i 1950'erne, 60'erne og 70'erne. Han ved godt, hvad der har tag i ham:
"Det er den der nostalgi i forhold til min barndom. Jeg ville jo gerne have is, da jeg var barn. I Nykøbing havde vi den gamle Købmand Drevsen med skilte på døren, og Slik-Kaj havde altid et Polar Is-skilt ude ved vejen. Og skiltene er allesammen røde, gule og blå, har jeg lagt mærke til – det er farver og lys og solskin."
En ting er at samle så mange skilte, en anden ting er, at Per har valgt at sammenstykke hele vægtæpper af glade reklamer omkring sig. I stuerne er der ikke mange ledige centimeter, og Frisko, Diplom-Is, Hellerup Is og Grotte Is følger en ovenpå, både ved hovedet og fødderne, langs trappen.
"Jeg syntes lige så godt, jeg kunne have glæde af dem, frem for at de skulle stå på loftet. Jeg er også en af dem, der ikke har det så godt om vinteren, så skiltene lyser op."
Annonse
I 2018 mødte Per sin Karina, efter at de begge to var blevet skilt. Ved opkaldene på Face Time fik hun nogle glimt af, hvad der ventede hende hjemme hos den potentielle nye kæreste.
Heldigvis elsker Karina is, siger Per. Faktisk var den nu 52-årige Karina Jensen ikke længe om at smelte, da hun mødte Per. Der gik heller ikke lang tid, så flyttede hun hertil fra Præstø. Indretningen skulle hun lige vænne sig til.
"Men så gik jeg i starten og tænkte, at skiltene er jo en del af ham," siger hun og kigger over på Per, som hun elsker.
Hun fik Per og hele is-riget
I dag er hun glad for hele pakken og synes tilmed, at nogle af skiltene er så flotte. Hun og Per bruger nu mest mulig tid på at nyde livet, når Karina har fri fra månedens fem døgnvagter på et bosted for unge, og efter at Per sidste år fik en blodprop og blev genoplivet to gange.
"Det var lidt et wake-up call. Efter dét har vi prøvet at geare ned. Jeg arbejder mindre nu, og det er blevet endnu mere vigtigt at være sammen og have det godt," siger Per, der nu "kun" har et job som pedel.
Tidligere arbejdede han meget, også som selvstændig håndværker og bilsnedker derhjemme. Parret bor smukt på landet i Pers hjemmebyggede hus. I soveværelset er der ingen skilte, men udsigt til vandet både den ene og den anden vej.
Annonse
Desuden har Karina fået en lille lejlighed oven på Pers værksted, hvor hun kan have gæster, uden at de skal sidde midt i samlingen. Per er altid på udkig efter nye skilte, og der kommer tit tre-fire pakker om ugen med posten. Han køber dem hos private og ved retro-handlere over hele landet, og nogle gange henter han og Karina selv skiltene hjem.
"Jeg synes, det er hyggeligt at køre med. Vi gør en tur ud af det", fortæller Karina.
Hun har været med til at hente isskilte i både Esbjerg og Tørring og at køre i over otte timer efter ét enkelt skilt. Parret har en mini-camper med seng og kogeplader og med plads til, at der kan ligge skilte i spænd under loftet.
"Det eneste krav, jeg har, er, at vi skal ud ved vandet et eller andet sted. Så parkerer vi i vandkanten og overnatter måske, og hunden er med," siger Karina.
Annonse
"Engang var vi af sted i tre dage, og vi købte ikke et eneste måltid, fordi vi besøgte så mange genbrugsfolk, som Per kendte eller handlede hos. Man møder nye mennesker, og det er også sjovt."
Ude på landevejene spejder Per uafbrudt – og det er ikke efter trafikskilte. Er der flag ude ved et loppested, slår han altid bremserne i. Engang fik han og Karina øje på et gammelt isskilt i to dele på en bondemands mark, som de endte med at få forærende.
En overraskelse på græsset
Når Karina ser tv om aftenen, sidder Per hellere ved spisebordet, hvor han også går på jagt.
"Lige fra jeg var barn har jeg været interesseret i historie, og jeg synes, det er sjovt at finde ud af baggrunden for de forskellige gamle slags is. Hvis jeg finder et eller andet skilt, jeg ikke ved noget om, så kan jeg bruge dage på computeren. Jeg beder tit folk om hjælp på Facebook, eller jeg besøger lokalarkiver," siger Per.
"I 1960 var der 1200 ismejerier i Danmark, og der har været mange slags danske is, så der er jo et par stykker, jeg mangler endnu," må han indrømme.
Per er interesseret i alle genstande med is-reklamer. Så udenfor blafrer også et gult Rønbjerg-flag i sommervinden, og Karina kan slå en Rønbjerg-parasol op. Isreklame-skraldespande, klistermærker, oplukkere og Premier-isbjørne hører også til samlingen.
Da parret stiller op til fotografering med tre isbjørne ude på græsset, får Hjemmets udsendte en overraskelse. Omgivet af plastik-vennerne fra barndommen går Per nemlig på knæ og frier til Karina – der straks siger ja til sin ismand!
Så nu skal der være gilde på Sjællands-Odde. Og skulle gæsterne falde over en isgave, der emmer af fortid og Far til Fire, så vil i hvert fald gommens lykke være gjort.
Det eneste mere, Per drømmer om, er en sponsor med et gammelt mejeri, der vil lægge lokaler til, at han kan åbne et isskilte-museum. Og Karina ville gerne sælge is der.
