Da Vibe Falkenbergs far pludselig døde, stod hun overfor et stort valg: ”Dét var virkelig rørende”

De små huse ligger tæt i den smalle hovedgade i det nordjyske fiskerleje Lønstrup. Men i den idylliske kulisse skiller én af bygningerne sig ud. Den hvidkalkede gård i udkanten af byen er væsentligt større end de andre huse – og rummer en særlig historie.

Siden 1984 har den trelængede gård nemlig dannet ramme om en kærlighed til keramik gennem flere generationer. Indenfor i det store pottemagerværksted er det i dag 46-årige Vibe Falkenberg, der sidder ved drejebænken og fermt forvandler klumper af ler til skåle, kopper og fade.

Sorg og dilemma

Men sådan var det ikke for syv år siden. Dengang var det Vibes far, der sad med leret i hænderne, og Vibe havde ingen forestilling om, at hun skulle involveres i hans værksted før om adskillige år.

Indtil han en dag, pludseligt, blev dårlig. Få dage senere var han død.

Vibes far led af KOL, men ingen havde forventet, at han ville gå bort i en alder af 70 år, og det pludselig dødsfald efterlod Vibe og hendes to søskende i et dilemma: Skulle de sælge barndomshjemmet eller videreføre deres fars livsværk?

Læs også

Danmarks jazzdronning sælger sit smukke hjem: Se den fantastiske millionvilla her

"Vi søskende var enige om, at ingen skulle arve penge. I stedet fik vi hver en længe af gården," fortæller Vibe.

Selv overtog hun, som den eneste, der havde arvet interessen for ler, længen med keramikværksted. Nu var det op til hende at drive deres fars livsværk, Keramoda, videre.

Kunderne græd

Det var med tungt hjerte, at Vibe tog forklædet på og åbnede døren til det tomme værksted, hvor farens design stadig stod på hylderne og ventede på at blive brændt.

"I lang tid turde jeg ikke ændre noget, for jeg var bange for, at min far ville forsvinde, hvis jeg gjorde det. Så jeg beholdt alt, præcis, som det var," fortæller Vibe.

"Når jeg tog forklædet på om morgenen og satte mig for at dreje, var det, som om han stadig var i rummet."

Hun var ikke alene med sin sorg, for gennem årene havde hendes far skabt en kundekreds og været med til at udvikle kunsthåndværkermiljøet i Lønstrup. Det mærkede Vibe nu. 

"Det første år græd jeg hver eneste dag sammen med de turister, der var kommet hos min far gennem 40 år og nu kom for at mindes ham," siger hun.

"Jeg kunne ikke adskille min private sorg fra deres. Men med tiden lærte jeg at tale med kunderne om deres sorg og – når jeg forlod værkstedet – bare at være en datter, der savnede sin far."

Drejebænk til treårig

Virket som keramiker var ikke uvant for Vibe, som er opvokset på gården og som barn fulgte i hælene på sin far, Mogens Falkenberg, i pottemagerværkstedet. Allerede som treårig fik hun sin egen drejebænk ved siden af hans.

Billeder på væggen vidner om, hvordan hun sad bøjet over den og skabte små værker i ler, nøjagtig som ham. Også Vibes mor skabte skulpturer i ler, og derfor var det naturligt, at Vibe selv som 16-årig tog på pottemagerskole i Sønderjylland.

Læs også

Familien Arnth lever for 1000 kr. om måneden: Få deres bedste råd her

"Men jeg var også en lille rebel, så jeg skulle bestemt ikke lave det samme som mine forældre. I stedet kastede jeg mig over billedkunsten," fortæller hun.

"Først senere opdagede jeg, at jeg kunne bruge billedkunsten i keramikken og skabe min egen stil."

I første omgang uddannede hun sig dog til markedsføringsøkonom. Men glæden ved keramik kunne ikke slås itu, så ved siden af job som ejendomsmægler og turistmedarbejder begyndte hun at dreje kopper, som hun solgte gennem veninders butikker.

"Jeg forsvinder ind i en anden verden, når jeg sidder med en klump ler. Keramikken betyder hjem og tryghed for mig."

Nyt liv i værkstedet

Tilbage i pottemageriet i Lønstrup begyndte Vibe efter nogen tid at krybe ud af sin fars skygge og forsigtigt sætte sit eget præg på Keramoda. I dag syder værkstedet af liv. Hun har åbnet café i det ene hjørne og på førstesalen indrettet fire kontorpladser og et galleri, hvor en ung billedkunstner arbejder og udstiller.

Hun holder events, workshops og kurser, og enhver besøgende er velkommen til at sætte sig ved én af drejebænkene og lave sin egen kop. I modsætning til sin far er Vibe i konstant bevægelse.

Men ikke alt er forandret. Hun fastholder nemlig sin fars lyse farvepalet i nye design, og så producerer hun stadig hans populære landskabskeramik – med nænsomme tilpasninger.

"Jeg tænker indimellem, at min far sidder og sender lyn ned over mig, når jeg ændrer en hank på et af hans 80’erdesign," griner hun.

Skulptur på graven

Hun er ikke længere bange for at miste sin far, for han vil altid være en del af værkstedet, uanset hvor mange ændringer hun laver, har Vibe indset.

"Hver eneste dag, når jeg bladrer i vores bog med design eller blander glasur, tænker jeg på ham. Jeg savner at kunne spørge ham til råds. Min far var oprindeligt biolog, og han havde en helt anden tilgang til keramik og elskede for eksempel at nørde glasur. Men heldigvis nåede jeg at arbejde sammen med ham og har lært meget af ham," siger hun.

Læs også

Ulrich Thomsen i opgør med Metoo-bevægelsen: Det har haft store konsekvenser

I dag diskuterer Vibe fag med sin stedfar, der også er keramiker, trækker på de andre kunsthåndværkere i Lønstrup eller vender sig mod de pottemagere, hendes far har undervist gennem tiden.

"Det var virkelig rørende, da min far døde – der kom alle hans gamle pottemagervenner og arbejdede i skiftehold i flere dage for at holde gang i de store ovne, så de sidste af hans store unika kunne blive brændt," siger hun.

"I dag ligger min far ved kirken lige bag gården, og vi har markeret hans grav med én af hans egne skulpturer. Det tror jeg, han ville have sat pris på."

Ler om natten

Vibe er ikke længere i tvivl om, at hun traf den rigtige beslutning ved at videreføre sin fars livsværk. Men undervejs har tvivlen naget.

"For nogle år siden stoppede jeg op og overvejede, om det var den rigtige beslutning. Jeg har altid tænkt, at jeg skulle overtage Keramoda, men jeg havde forestillet mig, at det først skulle ske, når jeg blev 60," indrømmer hun.

"Men jeg elsker mit arbejde og friheden i mit liv. I går gik jeg ned til stranden, kiggede ud over vandet og tænkte ”hvor er jeg heldig”."

En ændring er der dog sket. For efter at have boet i en lille lejlighed over værkstedet de seneste syv år har Vibe lejet en lejlighed i Aalborg. Her overnatter hun et par dage om ugen og pendler de knap 70 kilometer til Lønstrup.

"Det var hyggeligt at gå rundt om natten i nattøj og tænde de store ovne og sidde og arbejde. Men jeg kan godt se, at jeg var i min egen boble, og at min verden blev meget lille," siger Vibe.

"Men selv om jeg sagtens kan blive et par dage i Aalborg, ender jeg som regel alligevel med at køre til Lønstrup. For mig er det jo ikke bare et arbejde, det er mit liv."