Tove skulle blot besøge søstrene for at se en kjole, men tabte kæben, da hun trådte indenfor
På anden sal i en ejendom midt i København ligger en herskabslejlighed, der på enestående vis tryller gæster tilbage til en tid, der forlængst er forbi. Tag med på besøg i grosserer Rudolph Christensens klunkehjem, hvor julestemningen breder sig blandt udskårne møbler, tunge tekstiler og nips.
For mange familier er det ikke rigtig jul, før de har besøgt Klunkehjemmet midt i København og nydt synet af det pyntede juletræ med alle de uerstattelige gamle sager.
Der hænger Fader Frost ved siden af funklende istapper, der hænger en lille gylden gris og der et lommeur og en kinesisk lygte…
I Klunkelejligheden, som er en afdeling af Nationalmuseet, træder man ind i et privat hjem fra en periode, som man kun kender fra billeder og beskrivelser. Overdådigheden af tekstiler med påsatte kvaster og pomponer, tunge, draperede gardiner, håndudskårne figurer på møbler, vægge og lofter og nips på alle flader tager pusten fra en. Blikket hvirvler rundt i et håbløst forsøg på at få det hele med.
Museumsinspektør Anne-Mette Marchen Andersen beroliger:
"Selvom jeg har haft min faste gang i lejligheden siden 2013, får jeg øje på noget nyt, hver eneste gang jeg er her. Det kan være en udskåret hund, en engel, en Bukke Bruse," siger hun.
Sidst i 1800-tallet boede de fleste fra det bedre borgerskab i boliger indrettet i klunkestil. Men meget få boede med så udsøgt kvalitet som grosserer Rudolph Christensen, hans hustru og deres tre børn. De overtog ejendommen ved Frederiksholms Kanal i 1886 og flyttede selv ind på anden sal, hvor de fire år senere havde sat lejligheden, som de brugte som vinterbolig, i stand fra a til z.
"Rudolph Christensen var uhyre kvalitetsbevidst. Samtlige møbler er håndfremstillede specielt til lejligheden, det samme er tekstiler og broderier – alt af de dygtigste på hver deres felt," siger Anne-Mette.
Barndomshjem bevaret
Familiens døtre, Gerda og Ellen Christensen, giftede sig aldrig. De blev boende sammen i barndomshjemmet, også efter forældrenes død.
Rudolph Christensen drev en forretning i Østergade med blandt andet en hattesalon, så man må formode, at familien også med hensyn til egen påklædning valgte god kvalitet. Søstrene havde gemt deres mors fine kjole fra en sølvbryllupsfest i 1903, og den tænkte de, Nationalmuseet ville sætte pris på at overtage.
Klunkestilen varede i Danmark cirka fra 1880 til 1900. Moderne tider bød på enkelhed i indretningen, og klunkestilen blev anset for smagløs, ja, næsten vulgær. Men Gerda og Ellen elskede deres hjem så højt, at de bevarede alt, som det stod.
Så da museumsinspektør Tove Clemmensen i 1944 trådte ind i lejligheden for at se på selskabskjolen, tabte hun både næse og mund over det fuldstændig uventede syn. En uberørt klunkelejlighed!
Annonse
Heldigvis for os i eftertiden endte det med, at søstrene testamenterede næsten alt indbo til Nationalmuseet, så vi kan gå på opdagelse i gamle dage.
Annonse
Forud for sin tid
På flere punkter var Rudolph Christensen forud for sin tid. Han fik for eksempel trukket elektricitet ind i lejligheden.
"Den gængse holdning var, at elektricitet var noget mærkeligt noget. En ren døgnflue," siger Anne-Mette.
Men elektriciteten viste sig jo at have mange fordele. En af dem var, at man nu kunne rette lyset i den retning, man ønskede, i modsætning til de gamle gaslamper, som kun kunne lyse opad.
"Familien fik også indlagt vand. En luksus, der bevirkede, at man slap for at tage trapperne ned fra anden sal for at hente vand. Familien fik faktisk installeret bad før Amalienborg," siger Anne-Mette.
Det rindende vand har tjenestefolkene nok været glade for. I lejligheden boede også en kokkepige og en tjenestepige. Ved særlige opgaver, for eksempel når der skulle vaskes tøj, blev der hyret ekstra hjælp.
"Familien må have været et godt herskab, for tjenestefolkene blev længe hos dem," siger Anne-Mette.
Gåsesteg og gaver
Lejligheden er delt op i en offentlig del mod gaden og en privat del mod gården. Juletræet, der i dag vises frem i spisestuen, blev sat op til juleaften og stod til helligtrekonger.
"Vi ved ikke meget konkret om familiens jul, men juleaften har næppe adskilt sig fra den måde, vi i dag fejrer jul på. De har sikkert spist gås, sunget julesalmer og -sange og sandsynligvis gået rundt om juletræet. Familien var belæst, så en god gave til børnene kunne være en bog. Eller måske noget håndarbejde. I familiens tid pakkede man julegaverne ind, hvilket ikke var tilfældet tidligere," siger Anne-Mette.
En vigtig tradition i familien var at skrive – og modtage – julekort. Og der blev skrevet mange, for man skulle dyrke de sociale kontakter, hvilket kvinderne stod for.
Til nytår blev der holdt store selskaber. Man kan næsten dufte kvindernes parfume og høre silkekjolernes raslen, der blander sig med den belevne konversation.
Vi svæver ned ad den elegante trappeopgang en enestående oplevelse rigere – og ud i osen og larmen fra den københavnske myldretidstrafik.
