Sådan bor parret bag modebranchens favorit-tapeter

På det runde gråmelerede marmorbord, omgivet af tilbagelænede støvgrønne stole, hvis ben er plantet i det lyse, plyssede tæppe, står en håndfuld tallerkener og skåle, der, hvis jeg vendte bunden i vejret på dem, ville være malet med tre blå bølger. Det er der intet odiøst i, når nu man ved, at man er hjemme hos et af Danmarks måske nok mest stilsikre par, når det kommer til indretning. Men. Skålene og tallerkenerne er fyldt med Lego. En skål med hvide brikker, en med brune og en tallerken med sorte, og ved siden af står fundamentet til... kunne det være en rumstation? Det letter. For hvis ikke de små brikker havde ligget dér og rodet rundt, godt nok farvesorteret, ville det kridhvide treetagers hus i Hellerup næsten have været for pænt til at være sandt.

Et snedkereret køkken i en varm grå tone, et snorlige plankegulv fra Dinesen, en stue med sorte og gule vægge, der har nul lighed med en humlebi. Den ene dyb sort med toner af både blå og grøn, og den anden gul, nærmest lidt beskidt, tenderende mod okker og med gulvlange gardiner, vævet ved Comosøen i Italien, en halv tone mørkere. På alle vægge hænger kunst, der ikke forsøger at prale, men alligevel ikke kan skjule, at de er af... hvad skal jeg sige... et vist niveau.

Værkerne er af blandt andre danske Tal R, Jeppe Hein, Kristine Roepstorff og britiske Damien Hirst. På den sorte væg, hvor et foto af en tapeindbundet nøgen dame af Asger Mortensen er indrammet, hænger normalt et stort maleri af en anden nøgen dame malet af Vilhelm Lundstrøm i 1943. Men det er for tiden udlånt til Brandts store udstilling med den danske kunstner i Odense, og derefter går turen til Kunsten i Aalborg. Jannik ligner én, der savner det og finder straks en tyk bog frem og bladrer frem til sin skat med klare pasteltoner og kubistisk streg.

Helene har været inspireret af Thorvaldsens Museum, da der blev valgt farver til stuen. Bordet PK54 er af Poul Kjærholm, stolene er købt på auktion og polstret i grønt tekstil fra Tapet-Cafe, og lysekronen af Vaughan fra Tapet-Cafe

Det specialbyggede køkken fra Kvanüm med inspiration fra et gammelt engelsk køkken

De seneste 15 år har ægteparret Helene Blanche og Jannik Martensen-Larsen levet af at skabe tapeter og tekstiler, der bliver solgt fra butikken Tapet-Cafe i Gentofte og gennem deres indretningsvirksomhed og designstudio, hvor de skræddersyr rammerne for rummene hos blandt andre Statens Museum for Kunst, Ordrupgaard, Gl. Holtegaard og Brandts foruden private indretningsopgaver. Ikke i den velkendte minimalistiske og monokrome skandinaviske stil, men med petroleumsblå, guld, svag tomatrød, støvet dueblå og tapeter med udviskede striber, art deco-vifter, harlekintern, slyngplanter, blækblomster og tekstiler med gods i.

Bortset fra tapeterne og malingen fra Farrow and Ball bliver alt skræddersyet til netop dét projekt, Helene og Jannik bliver bestilt til. Møbler bliver snedkereret og betrukket i Danmark og gardinerne syet, så de passer på millimeteren. Inden for de seneste par år har de fået flere bestillingsopgaver, hvor kunden beder dem indrette alt indenfor hjemmets fire vægge. Fra hvilke skeer, der skal ligge i bestikskuffen til malerierne på væggene. En opgave, der kræver mange møder for at finde frem til den rette stil, som jo i virkeligheden afspejler indehaveren af hjemmets personlighed. Det er dog stadig kun cirka 1 procent af indretningsopgaverne. I langt de fleste tilfælde kommer Helene og Jannik med deres viden om og hjælp til valg af gardiner, som de får syet op, eller ombetrækning af sofaer.

Jannik er kunsteksperten og tegner de store linjer, mens Helene, der er uddannet tekstildesigner fra Central Saint Martins i London, går mere i dybden og designer tekstiler og tapeter, som bliver solgt eksklusivt hos forhandlere i Stockholm, London, Paris, Moskva og Sydney. I øjeblikket samarbejder hun bl.a. også med den danske glaspuster Nina Nørgaard om en mundblæst lampe, hvis lampeskærm Helene har skabt en skærm til af håndplisseret silke og med mønster malet med blæk. Ligesom hun har samarbejdet med den danske designer Mark Kenly Domino Tan, som hun har skabt tekstiler og mønstre til.

Spisebordet, hvor familien samles, er af Poul Kjærholm, stolene er fra Carl Hansen & Søn, skålen af glaskunstneren Nina Nørgaard og lysekronen fra Vaughan. Husets trægulve er fra Dinesen

Helene i frakke fra Mark Kenly Domino Tan bag krukken med det smukke ahorntræ

Det er ikke tilfældighederne, der råder, hverken i virksomheden eller herhjemme.

Da Helene og Jannik skulle skabe et håndmalet tapet udsmykket med fisk, hvor der bl.a. skulle indgå en havørred, var de nødt til at agere havbiologer for en stund for at finde ud af, hvordan en havørred svømmer, og hvilke andre fisk, den svømmer sammen med.

– Vi kunne jo ikke bare sætte den her fisk ind i en hvilken som helst stime!," som Jannik siger.

Ingen opgave er for lille. Polstrede hundekurve har de også fået bestilling på.

– Når jeg kigger på udvalget af hundekurve, kan jeg godt forstå det! Hvor fedt er det ikke lige at få skræddersyet en hundekurv? Hvis jeg synes, det var vanvittigt, kunne vi lige så godt pakke sammen. Det er vores store passion at tage stilling til alle elementer i et hjem.

Også i deres eget.

– Vi har taget stilling til enhver ting i det her hjem efter lange diskussioner. Det kan virke latterligt, men det er virkelig vigtigt for os, siger Jannik.

Huset har de boet i et år efter syv måneders renovering. De tidligere ejere var et ældre ægtepar, køkkenet var lille og lukket af, og gulvene af mange forskellige materialer.

– Vi har været meget inspireret af kompakte huse ved Comosøen i Italien og engelske mews houses (smalle huse fra det 18. og 19. århundrede med flere etager, som ofte ligger på rad og række i eksklusive bydele som fx Londons Mayfair og Kensington, red.), siger Jannik.

Familiens tv-stue. Stol fra Gebrüder Thonet Vienna og silkepude fra Dedar. Mirari-glaslampen er et designsamarbejde mellem Helene og glaskunstneren Nina Nørgaard

Parret foran deres nye maleri af danske Kristine Roepstorff fra Andersen's Contemporary

Den hvide symmetriske kasse med de sorte vinduer står i kontrast til det farverige og voluminøse indre.

– Vi har sammensat mange farver og materialer, udsmykning og kunst. Det ville ikke fungere lige så godt i et Pippi-agtigt hus, men spiller godt op imod den hårde hvide flade. Med den indramning kan vi tillade os at have kvinder på væggene og forskellige taktile materialer på møblerne, siger Helene.

Gardinet i køkkenet er fra Tapet-Cafes egen kollektion, metalbordet fra Donghia og glasvasen fra Svenskt Tenn. Værket på væggen er af Fernand Léger

Lysekronen Lymington Chandelier er fra Vaughan. Kunstværket i blå og guld har Helenes svoger, arkitekt og kunster Frederik Hesseldahl, lavet til hende i 40-års fødselsdagsgave

Indretningen er ikke for sjov.

– Der er en alvor i vores hus. Vi tager det at indrette alvorligt. Man må godt tænke sig om og tage stilling til de ting og de rammer, vi bevæger os i. Det vigtigste er, at vores hjem har sjæl, siger Helene.

Hvordan kan man vide, om der er noget, man vil beholde i lang tid?

– Det handler om god kvalitet og en rød tråd. Mange indretter med de nyeste objekter og tendenser. Men det gør det ikke alene. Man skal betragte sit hjem som et stort værk, og indretningen skal passe til arkitekturen og den familie, der bor der. Man kan ikke udleve enhver drøm i enhver bolig, siger Jannik.

– Det er også vigtigt, at man har sine rødder med. At boligen udspringer af, hvem man er. Jeg holder fx særligt af flere ting, som jeg har arvet fra min farmor og farfars hjem, som keramikkrukker og finurlige figurer. De er med til at fortælle en historie fra min barndom og deres liv, som får en ny værdi for mig og min familie i nye omgivelser, siger Helene.

Reolen af den svenske designer Josef Frank er købt på en svensk auktion og rummer fine antikviteter og blomster-, kunst- og kogebøger samt auktionskataloger

Parrets kunstfavoritter tæller bl.a. Tal R, Damien Hirst, Josef Frank og Sonia Delaunay

Keramisk arvestykke lavet af Helenes farmor. Øreringe fra Charlotte Lynggaard og guldkæde og citrinring fra Rebekka Notkin. De grønne smaragdøreringe er arvestykker

Det er tydeligt, at passionen ligger i materialerne, overfladerne, dybderne og nuancerne. At parret nyder at klæde deres hjem på i tekstiler og kunst. Lag på lag, uden at der går klunkehjem i den.

Keder minimalismen jer?

– Jeg er vokset op med gardiner og tapeter og farver, den gule stue og det lyserøde værelse og med en duft af lavendel, og hvis jeg som barn var hjemme hos nogen, der boede minimalistisk, syntes jeg, det var synd for dem, fordi det virkede så trist. Siden har jeg forstået værdien i fx Poul Kjærholm, som har tegnet vores spisebord, og Mies van der Rohe (tysk arkitekt, red.). Men Jannik og jeg har fundet glæde og hinanden i de taktile materialer og mønstre, siger Helene.

De franske altandøre i soveværelset står åbent så ofte som muligt. Gardinerne er specialsyet fra Tapet-Cafe. Konsolbord fra Vaughan med den dekorative Mirari-glaslampe, som er et designsamarbejde mellem Helene og glaskunstneren Nina Nørgaard. Smykkeskrinet og glaskaraflen er arvestykker fra Helenes familie

Porcelæn fra Royal Copenhagen, gamle og nye vinglas samt kagefade er samlet og købt igennem tiden, og lampen er fra Besselink & Jones

Stellet er Blå Blomst fra Royal Copenhagen, og øverst tv. er en fødselsdagsgave fra Jannik. En afstøbning af skulpturen Pours, som er ved at blive lavet til Helene i kobber af kunstergruppen A Kassen fra Galleri Nicolai Wallner

Hvornår er I uenige?

– Jeg kan godt gå og tænke på, om vi skal have et særligt bord i syv måneder. Der er Jannik måske hurtigere og har brug for at skifte tingene ud lidt oftere, siger Helene.

– Vi kan blive uenige om beklædning. Jeg kan tage noget tøj på, som jeg synes er det flotteste og mest sexede, og så siger du: "Du ligner jo..."

– Mary Poppins, siger Jannik.

– Eller en guvernante. Og så må jeg se mig selv i spejlet igen, for Jannik er den, jeg respekterer mest på hele jorden. "Er det mon rigtigt, det han siger?", Helene griner og sender Jannik et lille opgivende blik.

– Det er det altid, og så griner han.

Helene og Jannik mødte hinanden i 2000, da Helene som 23-årig kortvarigt var hjemme fra sit studie på designskolen i London og arbejdede på Restaurant Zeleste i Store Strandstræde i København. Jannik boede sammen med en ven i gaden og besøgte ofte Zeleste, hvor de lokale kunne få en gadekaffe for en flad tier og så i øvrigt tjekke serveringspersonalet ud.

– Jannik kom ind på min første vagt og spurgte, hvad jeg lavede, og jeg fortalte, at jeg studerede på Central Saint Martins, siger Helene.

– Det syntes jeg var mega sejt. Det var jo der, Alexander McQueen og John Galliano havde gået. Men grundlæggende synes jeg jo bare, hun så sød ud, siger Jannik.

Art deco-spejl fra Tapet-Cafe. Den håndlavede lampe i Murano-glas er fra Bella Figura og barskabet i art deco-stil af Klaus Wettergren. Kunstværket på væggen er af Tal R fra Galleri Bo Bjerggaard

– Jeg er ekstremt privat, men jeg blev så fascineret af vores snakke om tekstil, og at han var et ordentligt menneske, der tog stilling til det, jeg lavede. Jeg trak vejret gennem min strikkemaskine. Jeg var på en mission i London, og det var at få det bedste ud af min uddannelse. Jeg spildte ikke et minut, siger Helene.

Jannik tog ikke bare stilling. Han blev også i den grad involveret i Helenes strikkeopgaver på skolen. Helene skulle, imens de to var langdistancekærester, deltage i en konkurrence, hvor de studerende kunne sende prøver ned til en messe i Italien, så designerne kunne købe deres strikprøver. Jannik overtalte Helene til at blive i Danmark weekenden over på den betingelse, at han skulle hjælpe hende med at strikke til konkurrencen.

– Og så var det sådan nogle tykke strikkepinde! Du har aldrig set noget lignende, Jannik viser med to hænder omkredsen af noget, der kunne minde om en underkop.

– Du sad på gulvet og strikkede, mens jeg instruerede. Du lignede en mus i Cirkeline, siger Helene.

De indsendte prøverne til konkurrencen, og tilbagemeldingen var, at der kun var én prøve på hele skolen, der var blevet købt.

– Og det var selvfølgelig Janniks strik, siger Helene.

– Det var jo kejserens nye klæder. Det var jo bare en forstørret klud, siger Jannik og griner.

Da Helene blev optaget på designskolen i London havde hun indstillet sig på, at hun ikke skulle tilbage til Danmark. Men efter mødet med Jannik og to års langdistanceforhold friede han til hende, og så måtte hun vende hjem. Det gjorde hun så – i stor stil.

– Jeg havde en 2000 kilo tung strikkemaskine med mig, siger Helene.

– Den blev leveret inde i Holbergsgade, hvor vi boede på det tidspunkt, og det lignede en ligkiste, et kæmpe grønt metalmonstrum, siger Jannik.

De gik i gang med at stifte familie med det samme, og deres ældste datter Barbara kom til verden i 2003. Siden kom Silvia og så Johan til.

Ligesom Helene er Jannik blevet flasket op med farver og tapeter. Hans forældre ejede Tapet-cafe i Gentofte, som han overtog sammen med Helene i en glidende overgang i starten af 2000. Til alles store overraskelse, eftersom Jannik er uddannet jurist fra Københavns Universitet. Men det gjorde ham ikke glad. Det gjorde samarbejdet med Helene til gengæld.

– Vi begyndte at arbejde sammen. Det kunne ikke være anderledes. Vi rejste rundt og købte ind til butikken og talte med kunderne om deres behov. Der var et hul i markedet. Vi har alle de store arkitekter og møbeldesignere, men vi kunne ikke tilbyde danskdesignede tapeter eller tekstiler. Vi havde håndtrykte australske og engelske tapeter, men hvor var den danske historie? Den skulle vi lave!, siger Helene.

– Lige dér boomede det. Alle skulle have en væg med tapet, siger Jannik.

Det har de sådan set skullet lige siden, og hvis ikke en væg eller fire med tapet, så med mat maling fra Farrow and Ball, en stol betrukket med print eller tykke gulvlange gardiner.

– Danskerne har virkelig fået øjnene op for, at hjemmet kan indrettes på mange måder og løftes til et andet niveau, siger Jannik.

En følelse af at være på hotel. Fritstående badekar fra Aquadomo og armaturer fra Volevatch

Fritstående vask i art deco-stil fra Aquadomo, armaturer fra Volevatch og nogle af Helenes skønhedsfavoritter: olie fra Vintner's Daughter og parfumer fra Byredo og Aesop