Stilleben

Sådan laver du det perfekte stilleben

Små dekorative klynger er en fryd for øjet, men hvad skal der til for at få en samling af fine, skøre og betydningsfulde genstande til at se smukke ud sammen? Se her, hvordan du med fokus på form, farve og små finesser kan komponere det perfekte stilleben.

Sådan laver du det perfekte stilleben

Høj og lav

Niveauforskel er et af nøgleordene, når du vil skabe et velkomponeret stilleben. Forskellige højder på genstandene gør klyngen dynamisk og mere levende at se på. 

Den store sandfarvede vase er fra IDEmøbler og porcelænsfiguren er fra Royal Copenhagen. Lampen og den øvrige keramik er loppefund. 

Tip

Brug bøger til at lave plateauer f.eks i en vindueskarm, så nogle af tingene kan få ekstra højde.

Noget nyt, noget gammelt, noget blåt...

Det er ofte forskelligheden i de ting, der sættes sammen, som skaber det interessante. Et groft mat materiale mod et blank og poleret, og en slank genstand side om side med en buttet form. Træ som står lyst og nyslebet i kontrast til ting med mange års patina. Forskellighederne er det, som får de enkelte genstandes bedste træk til at stå tydeligt frem. 

Bænken i fyrretræ og flet er fra Ikea og urtepotten med ansigt er fra Jotex. De resterende ting er loppefund. Væggen er malet med Purple Dragon fra Dyrup.

Smukke silhuetter

Sæt fokus på formerne ved at bruge skulpturelle genstande i dine stillebener. Gå efter ting som har en særlig fin form både i træ, glas og keramik, og som kan tilføre klyngen et kunstnerisk præg. 

Det gamle lampebord er fundet i en genbrugsbutik og malet med farven Blåstjerne fra Dyrup. Den klare glasvase i midten er fra Holmegaard og den brune vase er fra Anne Black. De øvrige genstande er alle loppefund. Væggen er malet med farven Conker fra Dyrup.

De små detaljer

Nogle gange skal der ikke mere til end en lille vase med et par blomsterstilke for at skabe et fint lille tableau, f.eks. i et hjørne af køkkenet, hvor skærebrædder eller andre brugsgenstande står stakket op. 

Terrazzopladen er fra OK design, kurven er fra Oyoy og den hvide kop er fra Robynn Storgaard. Den brune kande er fra H&M Home og det øvrige er fundet i genbrugsbutikker. Den lyse væg er malet med farven Summer Suede fra Dyrup og den terrakottafarvede er malet med mineral- kalkmaling fra Jotun Lady i farven Rustik Terrakotta.

Farvefinesse

Bind dine fund sammen ved at holde dig indenfor en afstemt farveskala måske med en overraskende nuance imellem, som her hvor en lavendelfarvet stage har sneget sig ind i et univers af lyse jordfarver. 

Plakaten er af kunstneren Lucian Freud og fra museumsshoppen på Aros. Den chokoladebrune urtepotte samt den lille skål er fra Ferm Living. Den blåstribede glasskulptur er fra Hay og de to gips– og leransigter er vintage. Tjek @vintage415_ for lignende.

Forelsk dig i formen fremfor farven, for den kan du måske ændre på. Her har lysestagen, som før var træfarvet, fået et lag lavendelfarvet maling.

Materialemiks

Sten, ler, træ, porcelæn og glas. Alle materialer kan sammensættes i et smukt stilleben, og være med til at gøre det mere interessant.

På bordet står en vintagelampe af Jan Wickelstrøm sammen med en smuk kande fra Tina Marie Cph og en vase fra Oyoy. Busten og de øvrige ting er vintage og det samme er stolen, som er designet af Karin Mobring i 1970´erne. Gulvtæppet er fra Ferm Living og plakaten på gulvet er et rejsefund. Hammershøi plakaten er fra museums- shoppen på Ordrupgaard og det lille billede er et Picasso-motiv.