Nybyggerne

Har du hænderne skruet rigtigt på? Nu kan du melde dig til Nybyggerne 2024

Hvis du er god med en boremaskine og en skruetrækker, har du nu muligheden for at melde dig til Nybyggerne 2024 og vinde et hus til flere millioner kroner, når programmet løber over skærmen for tiende gang.

Måske du har fulgt med igennem de sidste ni sæsoner, hvor kreative par har ladet fantasien få frit løb, når de har forsøgt at danne rammerne om deres drømmehjem og drømt om at gøre dem kunsten efter.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Det kan måske blive en realitet nu, for TV 2 og Metronome har åbnet op for tilmelding til den kommende sæson af Nybyggerne.

Denne gang kommer det populære boligprogram til at foregå i Jylland, nærmere bestemt Holstebro, hvor fire par får muligheden for at danne rammerne om deres nye hjem på kun otte uger.

Du kan tilmelde dig programmet via linket nederst i artiklen.

Igennem de mange sæsoner af det populære boligprogram, har kreativitet altid været et omdrejningspunkt i bedømmelsen fra de to dommere.

Så hvis I brænder for at bygge og har kreativiteten og viljen til at komme i mål med ens idéer, selv om der står et helt tv-hold og banker på for at få interviews undervejs i processen, er det nu I skal melde jer til.

Der bliver lukket for tilmelding den 16. april 2024, så det er bare med at få søgt!

TV 2 og Metronome opfordrer alle til at søge uanset uddannelse, religion, etnisk baggrund eller geografisk bopæl. 

Tilmeld dig her.

Om Nybyggerne

  • Nybyggerne kører på TV2, og i 2024 er det tiende sæson.
  • Boligstylist Mette Helena Rasmussen og håndværker Ask Abildgaard har været dommere igennem flere af sæsonerne, men i 2023 overtog tømrer og snedker  Önder Yazar dommertjansen efter Ask Abildgaard.
  • Værten for den kommende sæson er heller ikke offentliggjort endnu, men tidligere har det blandt andet været Christian Degn, Puk Elgård og Peter Ingemann, som har stået for værtstjansen.
  • I år ligger husene i Holstebro, men førhen har de ligget i Hornsherred, Horsens, Sønderborg, Silkeborg, Kolding, Farum, Aalborg, Hedehusene og Randers.
  • I programmet får man blot husets ramme stillet til rådighed, og derefter skal parrene selv indrette det med alt fra maling og vægge til sofa og køkken efter deres egen smag og stil.
  • Blandt vinderne kan blandt andet nævnes Lise & Michael og Ida & Mads og Caroline & Reece, Heidi & Lasse og sidst Nibras & Obaid.
  • Læs mere om Nybyggerne her.

Tidligere vindere af Nybyggerne