Smykkedesigner Nadia Shelbayas yndlingsplante er både poetisk og forførende

Hun lægger mange timer i staudebede, rosen-espalierer og slyngplanter, for ting tager tid, mens tankerne farer tilbage til barndommens have med ligusterhæk og rødgrød med fløde. Lykken finder smykkedesigneren Nadia Shelbaya, 42, i sin kurvestol under mirabellen.

Fortæl om din have?

“Den er en fin blanding af blomstrende buske, gamle træer, en smuk plæne, staude- og rosenbede og planter, der vokser op ad husets mure. Det er en fryd at se noget gro.”

Har du altid haft grønne fingre?

“Jeg voksede op i et parcelhus i Farum med en stor have og lærte at kende forskel på ukrudt og stauder, hvordan du klipper hæk, og hvad der skal til for at få planter til at vokse. Min far fældede selv træer og havde en fuldt ekviperet køkkenhave. Det fyldte meget at passe og ordne vores have, og jeg elskede at hjælpe til. Det var mig, der stod for at klippe ligusterhækken.”

Hvad betyder det for dig at gå i haven?

“Min have, og det arbejde, jeg lægger i den, er ren meditation. Jeg knokler, men slapper samtidig af, og det er et sted, hvor jeg drømmer og ser nye planter, blomster og kompositioner for mig. Havearbejde er en meget effektiv ventil for hverdagens travlhed og udløser endorfiner. Min have lærer mig at have stor tålmodighed, og at gode ting tager tid.”

Er der en særlig havestil, du lægger dig op ad?

“Jeg er mest inspireret af den engelske have. Dens uhøjtidelige og rustikke fremtoning, som giver indtryk af, at den passer sig selv, men som er planlagt ned til mindste detalje. Den engelske have opstod i 1700-tallet, som en reaktion på den geometrisk anlagte franske have og besidder en skønhed, som bygger på århundreders tradition, frodige staudebede, formklippede buksbom og rosen-espalierer.”

Hvor finder du inspiration til din have?

“Havearbejdet minder lidt om mit professionelle hverv, smykker. At have en have er lidt som at skabe et smykke. Det handler om at sætte farver sammen, skabe balance og få skønheden på plads. Jeg følger et par skønne gartnere på Instagram – @mccormickcharlie, @pietoudolf, @dittechanno, @clausdalby, @wollertonohg, @sharonsantoni, @james_todman – og har et par gamle havebøger, jeg også holder meget af at bladre i. Men jeg er nok mest styret af egen lyst og smag, når jeg står på planteskolen eller i bedet og flytter og planter. Ligesom jeg forelsker mig i ædelstene, forelsker jeg mig også i blomster og planter.”

Har du et yndlingsspot?

“Under mirabellen i min kurvestol med en kop te og fint udkig til næsten hele haven. Der sidder jeg og nyder at dufte, lytte til fuglene og tage min have ind med en dyb indånding, mens min datters kanin futter rundt i bedene og pusler. Der er en lille mejsefamilie med unger i et af fuglehusene, og det er så utroligt sødt at iagttage dem have så travlt med at fodre unger. Det er total lykke at sidde der.”

Og en yndlingsplante?

“Det er et næsten umuligt at svare på. Jeg elsker mine gamle engelske roser, blåregnen, når den blomstrer, og klematissen, når de naive blomster vælder ud over espalieret og spreder en fantastisk duft. Jeg satte et hav af tulipanløg i september, og de var vidunderligt sprøde og smukke i fersken og rosa nuancer. Jeg har sat en meget yndig lyslilla geranium og sarte lyserøde iriser. Hvis jeg virkelig skal vælge, må jeg nok gå med majs syrenbuske, der er så poetiske og forførende.”

Hvad er du mest stolt af?

“Jeg er stolt af alt det arbejde, jeg har lagt i haven. At folk, der træder ind i den, beundrer den og kan mærke, at den trives, er i balance og fryder sanserne. At jeg i så utroligt mange timer har plantet det hele og luget og ordnet og passet den, så den i dag står smuk og harmonisk. Men ligesom i mit arbejde, er drømmene uendelige, og jeg er slet ikke færdig med min have. Det bliver jeg nok aldrig.”

Har du nogle gode råd til have-nybegyndere?

“Vær tålmodig, arbejdsom, og gå efter din mavefornemmelse.”

Hvad er dit bedste haveminde?

“Min farmor og farfar havde en skøn have med en fantastisk køkkenhave. At gå i ud min farmors træsko og grave kartofler op til aftensmaden, står stadig som et meget klart og kært minde sammen med smagen af farmors sommerrødgrød af bær fra haven med piskefløde.”