Tia Borgsmidt badeværelse inspiration

Tia har forvandlet familiens kedelige badeværelse til en oase af lækre akvarelfarver og loppefund

Med lyse vandfarver, fliser i forskellige former og fine loppefund har fotograf Tia Borgsmidt skabt et smukt og hyggeligt badeværelse i sin gamle herskabslejlighed.

Det var egentlig et badeværelse, man godt kunne have levet med et par år. Men Tia Borgsmidt og Morten Sørensen valgte at sætte rummet i stand, da de alligevel var i gang med at renovere andelslejligheden, som de netop havde overtaget på Frederiksberg. De gamle fliser blev fjernet til fordel for nye matte gulvfliser og aflange fliser sat lodret i bruseområdet. En snæver brusekabine i glas blev fjernet, og erstattet med en halvåben bruseniche med langt mere plads. For at få personlighed ind i rummet valgte Tia at male en gammel servante lysegrøn og bruge den som skab til håndvasken. På væggene blev der pyntet med flere personlige ting som to gamle medicinskabe med spejllåger, og en knagerække i træ til håndklæder, stofposer og andre ting.

– Vi er glade for at vi ikke ventede og bare kastede os ud i det. Rummet trængte til en opfriskning, og er nu blevet mere tidssvarende og mere os. Det er blevet et skønt rum med de flotte grønlige nuancer og de mange personlige ting. Brusekabinen er ikke længere en snæver glaskabine men mere åben og et rart sted at være. Og så er vi vilde med flisekombinationen af de matte marokkanskinspirerede fliser på gulvet, og de mere blanke fliser i en lys grøn farve på væggen, siger Tia.

Familien skiftede et lidt ferskt og anonymt badeværelse ud med et indbydende og personligt rum i lyse grå og grønne toner. Fliserne er fra Mosaikhjørnet, toilettet er fra Ifö, vasken er fra Duravit, og armaturet er fra Damixa. Gulvvasen er fra House Doctor, og pendlen er fra New Works.
1.jpg
Familien skiftede et lidt ferskt og anonymt badeværelse ud med et indbydende og personligt rum i lyse grå og grønne toner. Fliserne er fra Mosaikhjørnet, toilettet er fra Ifö, vasken er fra Duravit, og armaturet er fra Damixa. Gulvvasen er fra House Doctor, og pendlen er fra New Works.
Tia Borgsmidt badeværelse inspiration
På en flot træknage fra Artilleriet har Tia hængt forskellige stofposer og net til småting. Fletposen er fra en rejse til Mexico, det prikkede net er fra Moshi Moshi, det mønstrede er fra MarMar, og badekåben er fra Aiayu.
Tia Borgsmidt badeværelse inspiration
Tia valgte lodrette fliser i brusenichen for at understrege højden til loftet.For at skåne altandøren er der opsat et bruseforhæng fra H&M Home på en stang fra Møller & Mammen.
Tia Borgsmidt badeværelse inspiration
Muslingeskålen er et loppefund. Smykkerne er bl.a. fra Marianne Weiss.
Tia Borgsmidt badeværelse inspiration
Gør som Tia, og indret med personlige ferieminder på dit badeværelse. Her pynter en fin stenuro, som parrets datter Mathilde lavede efter en sommerferie til Møn. Fletkurven og halskæderne er fra en rejse til Mexico.
Tia Borgsmidt badeværelse inspiration
Som spejl til det nye badeærelse har Tia valgt to medicinskabe med spejllåger, som hun fandt på et loppemarked. Øverst pynter en Bjørn Wiinblad-figur, lysestager og en vase formet som en fisk. Vasen er fra Arket, og muslingebilledet er fra Artilleriet.
Tia Borgsmidt badeværelse inspiration
Skuffen i servanten støder op til et vandrør, så Morten måtte ændre lidt på rumfordelingen i skuffen, så der blev plads til røret, og til at man stadig kan bruge skuffen.
8.jpg
For at få et personligt og hyggeligt element ind på badeværelset, ledte Tia efter en gammel servante, som passede i størrelsen. Hun fandt en fin en med marmorplade på DBA, og malede den grøn i en tone lysere end vægfliserne. Farven hedder Refresh fra Jotun, og det er et meget passende navn til badeværelseforvandlingen. Grebene er fra Ferm Living.

Tip

Lav dit eget badeværelsemøbel til håndvasken af en gammel servante, skænk eller kommode. Sørg for at der kan laves plads til rør på bagsiden, og mal møblet med vådrumsmaling.