Trine Brunsvig bolig

”De får meget plads i vores lejlighed, og det føles ikke som ”et hjem” uden dem”

Trine Brunsvig elsker farver og nye projekter, der skaber forandring i hjemmet. Det har hun fra sin far, som gladelig byggede nye møbler til børneværelset, da Trine var lille. I dag finder hun inspiration til sin indretning i bl.a. Portugal og Italien – og så føler hun sig ikke hjemme uden sine bøger, vinyler og kunst på væggene.

Kunst og kultur er noget af det, dår går igen i 36-årige Trine Brunsvigs lyse lejlighed i København NV.

Og det er også tydeligt at spore i hendes boligunivers på Instagram.

Her er bøger, vinyler og plakater noget af det, der i den grad får igen blandt hendes billeder af lejligheden, som hun bl.a. indretter med inspiration fra kunstudstillinger og rejser til Sydeuropa.

Mød Ugens instagram-bolig @trinebrunsvig her.

Kan du fortælle os lidt om, hvem du er?  

Mit navn er Trine. Jeg er 36 år og uddannet folkeskolelærer. Jeg bruger meget tid på kulturlivet i København, fx kunstudstillinger og koncerter, og så læser jeg litteratur, fotograferer og kaster mig over boligprojekter. Jeg er gift med Javier, som er uddannet 3D grafiker og maler ved siden af.

Bogreoler fra IKEA, vase fra Notre Dame og sofabord er genbrugsfund.
Bogreoler fra IKEA, vase fra Notre Dame og sofabord er genbrugsfund.
Bogreoler fra IKEA, vase fra Notre Dame og sofabord er genbrugsfund.

Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?

Den kommer fra min far. Han har altid elsket projekter, der handler om at skabe forandring i hjemmet ved at flytte om, bygge nye møbler, male eller andet. Det har uden tvivl smittet af. Han byggede alle mine møbler til barndomsværelset, så muligheden for at skabe hurtig forandring var tilstede, og jeg lærte tidligt, at det kunne gøres over en weekend. Han var altid åben over for mine ideer og ønsker om forandring. Det kunne vi bruge meget tid på – også i mit voksenliv. Når jeg fik en ny idé, var det altid ham, jeg ønskede at drøfte det med og få sparring fra.

Maleriet er malet af Trines mand Javier - Art By Joneill, Sofa fra Sofacompany og tæppe fra Craft Sisters.
Maleriet er malet af Trines mand Javier - Art By Joneill, Sofa fra Sofacompany og tæppe fra Craft Sisters.
Maleriet er malet af Trines mand Javier - Art By Joneill, Sofa fra Sofacompany og tæppe fra Craft Sisters.

Beskriv din stil?

Jeg vil ikke sige, at jeg har en specifik stil. Der er nogle ting, som altid danner ramme om min indretning: Bogreolen, vinylreolen, keramik og kunst. De får meget plads i vores lejlighed, og det føles ikke som et ”hjem” uden dem. Vi er glade for farver og forskellige sammensætninger af netop dette. Og så er vi meget inspireret af rejser, vi har været på til Portugal og Italien, hvor man ikke er bange for farver i indretningen. Jeg tror ikke, at man kan sige ”less is more” om vores stil – nok nærmere det omvendte.

Stilleben.jpg

Hvad bliver du inspireret af?

Jeg bliver inspireret af rejser og af at se, hvordan man indretter sig i andre lande. En tur på en café eller restaurant kan også bringe gode indretningsideer frem, og det samme kan kunstudstillinger, særligt udstillinger som Kunstsalonen, hvor man viser, hvordan kunst kan skabe liv og sammenhæng i et hjem. Men jeg søger også en del inspiration igennem andre profiler på Instagram og boligreportager.

Reolen i køkkenet gemmer på massser af smuk keramik.
Reolen i køkkenet gemmer på massser af smuk keramik.
Reolen i køkkenet gemmer på massser af smuk keramik.

Hvad er den mest sjove/skæve/overraskende inspiration, som du har brugt i dit hjem?

Koekken.jpg

Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?

Det er en plakat fra Gl. Stand, som er lavet i forbindelse med udstillingen ”Moderne kvinder”. Den har hængt lidt forskellige steder - først over sofaen og nu inde på gæsteværelset, indtil jeg beslutter, hvor den passer bedst ind. Ellers er det en vase i lyserød med grafisk udsmykning, som er fundet i genbrug.

Sengetæppe fra Craft Sisters, plakater fra Louisiana Museum og Poster Store.
Sengetæppe fra Craft Sisters, plakater fra Louisiana Museum og Poster Store.
Sengetæppe fra Craft Sisters, plakater fra Louisiana Museum og Poster Store.

Hvilken ting har overlevet længst i dit hjem?

Det har vores runde spisebord. Det har vi haft i snart otte år, og det er et genbrugsfund fra Kirkens Korshær i Silkeborg. Det var hvidt, da vi købte det for 400 kroner. Siden har det haft mange farver: grøn, lavendel og den koralfarve, som bordet har nu. Koralfarven er den, som har holdt længst tid.

Det runde spisebord er genbrug fra Kirkens Korshær i Silkeborg og vase fra Bahne.
Det runde spisebord er genbrug fra Kirkens Korshær i Silkeborg og vase fra Bahne.
Det runde spisebord er genbrug fra Kirkens Korshær i Silkeborg og vase fra Bahne.

Hvad høster flest likes, når du deler det på Instagram?

Det gør billeder af vores billedvæg i stuen, vores bogreol, vores spisebord med vinylerne i baggrunden og vores reol med keramik og skåle i køkkenet.

Billedvæggen i stuen høster mange likes på Instagram.
Billedvæggen i stuen høster mange likes på Instagram.
Billedvæggen i stuen høster mange likes på Instagram.

Dit yndlingsrum i boligen?

Vores spisestue. Der er et smukt lysindfald om eftermiddagen, som reflekterer flot på spisebordet og gør, at rummet er badet i en lyserød farve. Det er også her, at musikken har hæderspladsen med alle de vinyler, som jeg har arvet efter min far, og som betyder alverden for mig.

Spisestuen i det smukke lysindfald.
Spisestuen i det smukke lysindfald.
Spisestuen i det smukke lysindfald.

Hvad er det næste, der skal ske i dit hjem?

Vi har altid mange projekter, nogle er små og andre store. Et lille kommende projekt inde på gæsteværelset/arbejdsværelset, hvor jeg gerne vil skabe en væg, hvor farven går igen på både væggen, reolen og skrivebordet.  

Et af de lidt større projekter er køkkenet, hvor jeg ønsker at fjerne det stykke væg, som er tilbage fra dengang, at lejligheden var delt i to. Jeg vil gerne skabe mere rum, plads og lys.

Trines arbejdsværelse.
Trines arbejdsværelse.
Trines arbejdsværelse.

Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej til dit hjem?

Uh, den er svær. Jeg er egentlig meget åben for det meste. Men jeg er ikke så vild med dyreprint på puder eller tæpper. Og jeg er ikke god til tunge møbler.

Garderobe.jpg

Mine favorit-Instagrammere?

@krickelin

@whatdecoratesmyday

@trinenairnoldaukrull

@_mernee

@Trinesblend

@Wunderblumen

@Celinehallas

Hvad er dine tre bedste indretningstips?

  1. Forsøg at skabe små rum i rummet. Et hjørne eller en væg kan få sin egen lille historie. Skab stemninger i små enheder, som tilsammen skaber en større sammenhæng.
  2. Vær ikke bange for farver - man kan altid male det over, hvis man fortryder.
  3. Køb brugte ting, som fx kunst, keramik, lamper m.m. Så de skaber noget unikt i dit hjem og gør indretningen mere personlig. 

Hvad er den grimmeste ting i dit hjem, som du elsker alligevel?

Mit kopimaleri af Mona Lisa i en guldramme, som jeg har arvet efter min bedstemor. 

Den ting, du holder mest af i din bolig?

Min vinylsamling. Den fylder meget i spisestuen, men den fortæller så mange historier og har skabt så mange minder fra min barndom, ungdom og mit voksenliv. Den er et vidne om min fars passion, som han videregav til mig.

Alle Trines vinyler er samlet i en hjemmebygget reol.
Alle Trines vinyler er samlet i en hjemmebygget reol.
Alle Trines vinyler er samlet i en hjemmebygget reol.

Følg selv Trine Brunsvig på Instagram hereder her:

Vis os din instagram-bolig

Er din bolig helt unik, og vil du også vise den frem her på ALT.dk, så send os gerne et link til din instagramprofil til denne mail: tip@alt.dk

Flere instagram-boliger