Strikkeopskrifter: Cardigan og tæppe til baby
Er der en sød baby i dit liv kan du forkæle vedkommende med denne råhvide strikket sag eller et lille tæppe i dine yndlingsfarver.
Trøje med blade
Str.: 3/6 mdr. (6/9 mdr.) 12/18 mdr. (18/24 mdr.).
Overvidde: 53 (58) 61 (65) cm.
Hel længde: Ca. 26 (29) 32 (36) cm.
Garn: Bommix Bamboo, 4 (4) 5 (5) ngl råhvid (fv nr. 0075) fra Hjertegarn.
Kvalitet: 70 % bambus/30 % bomuld. 50 g = 105 meter.
Pinde: Rundp nr. 3½ og 4 (begge 60 cm).
Strikkefasthed: 22 m i retstrik på p nr. 4 = 10 cm i bredden. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Tilbehør: 5 (6) 7 (7) knapper.
Kantmasker: Tag 1. m vr løs af og strik sidste m r på hver p (= lænke-m i hver side).
Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.
Klik her for udskriftsvenlig version af diagrammet
Trøjen strikkes oppefra og ned – frem og tilbage på rundp. Slå på rundp nr. 3½, 75 (79) 83 (87) m op, og strik 5 p retstrik med 1 lænke-m i hver side (se Kantmasker). På næste p inddeles arb således: Sæt 1. mærke efter 16 (17) 17 (18) m, 2. mærke efter yderligere 11 (11) 12 (13) m, 3. mærke efter yderligere 21 (23) 25 (25) m og 4. mærke efter yderligere 11 (11) 12 (13) m. Strik, til der mangler 5 m, 2 r sm, sl o 2 gange (= 1. knaphul), 2 r sm, 1 r. Strik 1 p r tilbage fra vr-siden af arb, hvor de 2 omslag strikkes hhv. 1 r, 1 vr, og bladmønsteret begyndes i den midterste maske MB. Skift til rundp nr. 4, og fortsæt i retstrik med bladmønsteret MB, idet der samtidig strikkes raglan-udt således: Strik til 1 m før 1. mærke, sl o, 2 r, sl o, *strik til 1 m før næste mærke, sl o, 2 r, sl o*, gent fra * til * yderligere 2 gange, strik p hen. Gent denne udt på hver 2. p i alt 16 (18) 20 (22) gange. Samtidig strikkes knaphuller med 4 cm's mellemrum i alt 5 (6) 7 (7) gange. Når raglan-udt er strikket færdige, og der er i alt 203 (223) 243 (263) m på p, strikkes hen til 1. mærke, lad de næste 43 (47) 52 (57) ærme-m hvile, slå 2 (2) 3 (2) nye m op, strik videre til 3. mærke og lad de næste 43 (47) 52 (57) ærme-m hvile, slå 2 (2) 3 (2) nye m op, strik p hen. Fortsæt frem og tilbage i retstrik, til arb fra delingen måler 3 cm. Nu strikkes et bladmønster på hvert forstykke indenfor 15 (17) 18 (19) m i hver side. Strik yderligere 2½ (3½) 4½ (6) cm retstrik, og strik derefter endnu et blad over de andre. Når bladet er strikket færdigt, sluttes af med at strikke 2½ (3½) 4½ (6) cm retstrik, hvorefter der lukkes af.
Ærmer: Beg midt under ærmet. Strik 1 m op i den ene af de nye m under ærmet, strik de hvilende ærme-m og slut af med at strikke 1 m op i den anden af de nye m under ærmet (Bemærk, at der i str. 12/18 mdr. strikkes 2 m op til sidst), der er nu 45 (49) 55 (59) m på p. Fortsæt med at strikke frem og tilbage i restrik, og tag samtidig 1 m ind i begge sider på hver 8. p hele ærmet igennem. Når arb måler 9½ (10½) 11½ (13) cm strikkes 1 blad i den midterste m på ærmet. Slut af med at strikke 2½ (3½) 4½ (6) cm retstrik, og luk af. Strik det andet ærme magen til.
Montering: Sy ærmesømmene. Sy knapperne i.
Strikket tæppe
Brug dine yndlingsfarver til dette tæppe og vælg frit mellem de mange foreslåede garnkvaliteter.
Str.: Ca. 58 x 80 cm.
Garn: Blend, 2 ngl mørk aqua (fv nr. 0706) og 1 ngl af hver flg. 7 farver: Lysegul (fv nr. 3040), rosa (fv nr. 0404), lyseblå (fv nr. 0603), mørkegul (fv nr. 0324), hvid (fv nr. 0100), okkergul (fv nr. 3314), lys aqua (fv nr. 7030) fra Hjertegarn.
Kvalitet: 50 % bomuld/50 % akryl. 50 g = 150 meter.
Hæklenål: Nr. 3.
Hæklefasthed: 24 m og 28-30 rk i fm på nål nr. 3 = 10 x 10 cm. Passer hæklefastheden ikke, må der prøves med en finere eller grovere nål.
Stribemønster: Der hæk-les 2 rk med hver fv i flg. rækkefølge: *Lysegul, rosa, lyseblå, mørkegul, mørk aqua, hvid, okkergul, lys aqua*. Gent fra * til *.
Farveskift og hæftning af trådene: Når der skiftes fv, brydes den "gamle" tråd (der lige er hæklet med) ca. 10 cm fra nålen. Vend og hækl 1 lm med den nye stribe-fv, læg den gamle fv bag arb, og hold den nye fv, der skal hækles med, over den gamle fv, der skal hæftes. Hækl de næste 8-10 m omkring trådenden fra den gamle fv, og klip til sidst trådenden af helt inde ved arb.
Bemærk: Den første fm på hver rk erstattes af 1 lm.
Tip: Tæppet er hæklet fast. Ønsker du et større og løsere hæklet tæppe, så vælg en nål, der er ½ nr. større. Men vær opmærksom på, at der så evt. skal bruges 2 ngl af alle farver. Hækl 139 lm med lys aqua. 1. rk (lys aqua): 1 fm i 2. lm fra nålen, hækl 1 fm i hver lm rk hen, vend (= 138 fm). 2. rk (lys aqua): 1 lm, 1 fm i hver m rk hen, vend. 3. rk (med lysegul): 1 lm, *1 fm i de næste 3 m, 1 fm ned i næste m, men 1 rk under nålen – pas på ikke at stramme tråden*, gent fra * til * rk hen, slut af med 3 fm. 4. rk (med lysegul): 1 lm, 1 fm i hver m rk hen, vend. Gent 3. og 4. rk arb igennem i stribemønsteret (se Stribemønster). Hækl lige op, til alle ngl (undtagen dem i mørk aqua) er næsten brugt op. Tæppet måler nu ca. 80 cm i længden.
Hæklet kant: Med mørk aqua hækles nu 2 omg fm omkring tæppet. Sørg for at hækle kanten, så den ligger pænt glat og trækker kanterne en smule sammen, og hækl samtidig 3-4 fm i samme m i hvert hjørne, så disse ikke bliver for stramme.
Babytæppet kan med lige så stor succes hækles i følgende garner: Blend Bamboo (70% bambus/30% bomuld), Arezzo lin (29% linen/37% cotton/34% bambus). Hjerte Alpaca (100% alpaca), Hjerte Fine Highland Wool (100% fine Highland Wool), Exclusive Alpaca (100% baby alpaca), Extrafine merino 150 (100% wool superwash) og Mini Vital (100% uld superwash). Alle fra Hjertegarn.
Alle de brugte garner er fra Hjertegarn
Tlf. 66 11 41 95 (tirsdag og torsdag kl. 10-14)
Opskriften er fra Hjemmet nr. 19/2015
Strikkeopskrifter til baby
-
Stribet djævlehue
-
Strik selv: En varm kørepose
-
Strik selv: Lun køreposedragt
-
Strik en fin stribet babysweater
-
Strik selv: Sød buksedragt
-
Strik selv: Smuk dåbskjole til barnedåb
-
Strik selv: Fin bodystocking i rib
-
Strik selv: Skønne selebukser
-
Skøn djævlehue
-
Strik selv: Fin hættetrøje til de mindste
-
Strik selv: Lille tæppe i vævestrik
-
Babyundertrøje med krone
-
Strik selv: Trøje i perlestrik
-
Nissehue strikkeopskrift: Sådan laver du en sød strikket nissehue
-
Strik selv: Sparkedragt med ugle
-
Skøn retstrikket slå om-trøje
-
Strik selv: Lun halsedisse
-
Babystrik: Sød kjole med hulmønster
-
Strik selv: Råhvide sokker til de små
-
Strik selv: Sød buksedragt med mønsterbort til baby