Brodér betræk til dine syltetøjsglas fra Hendes Verden

Brodér betræk til dine syltetøjsglas

Start din egen syltetradition – i håndarbejdets tegn. Forkæl dine marmeladeglas med søde hjemmelavede broderier.

Betræk til syltetøjsglasMaterialer: Rest af hvidt hør • Broderigarn i grønne, røde og blåsorte nuancer • Rest af vliesofix • Rest af mønstret bomuld; 6,5 cm x glassets omkreds.

Vejledning: Tegn motivet af efter skabelonen og overfør til hørstoffet. Broder stilk og omrids af bærrene med 2 deltråde i nålen og bagsting. Fyld bærrene ud med en masse franske knuder i blandede nuancer, broder evt. med 1 tråd med hver farve i nålen. Sy bladene med fladsting. Klip 5,5 x 5,5 cm vliesofix, stryg det på vrangsiden af broderiet og klip ud. Klip med takkesaks et stykke mønstret bomuld 6,5 cm x omkredsen af glasset (her 30 cm). Stryg broderiet på midt for og sy langs kanten med tungesting. Sy betrækket sammen midt bag.

Se skabelonen til glasset her

Hendes Verden nr. 30/2011