Brodér de sødeste stjernetegn 3/3 fra Hjemmet

Brodér de sødeste stjernetegn 3/3

Så er vi nået til de sidste 4 motiver i serien med broderede stjernetegn. Vi har broderet på mellemlægsservietter, men motiverne kan også bruges som pynt på tøj og ting.

Broderede mellemlægsservietter 3/3

Mål:

En serviet måler 15 x 15 cm.

Materialer:

Til hver serviet skal bruges 18 x 18 cm hvidt hørlærred i en kvalitet med 11 tråde pr. cm, hvid sytråd, moulinébroderegarn fra DMC, gennemsigtigt papir og kalkérpapir til stof.

Fremgangsmåde:

Klip til hver serviet 18 x 18 cm i hørlærred. Kast over stoffets kanter, så de ikke trevler ud. Tegn motiverne over på gennemsigtigt papir og kalkér dem over midt på stoffet.

Broderi:

Udfør broderierne med 3 deltråde i nålen. Der sys med kontursting, kædesting, kædestingshjul, enkelte kædesting, fladsyning og franske knuder. Der følger beskrivelse til hvert stjernetegn.

Montering:

Pres broderierne fra vrangen. Sy kontursting med den angivne farve trådlige 3 cm fra kanterne. Sy kædesting i den næste farve lige indenfor konturstingene. Klip 1 cm af sømrummet, så der bliver 2 cm udenfor den broderede kant. Læg en smal dobbeltsøm, der når ind til den broderede kant og søm op.


J0MFRUEN (23/8 - 23/9)

Farvenumre: Mouliné: hvid - blanc, sort nr. 310, rosa nr. 894, mørk rosa nr. 956, pink nr. 3805, rødviolet nr. 917, kold gul nr. 973, solgul nr. 972, gulgrøn nr. 907 og grøn nr. 911.

Neonfarve: gulgrønnr. E 980.

Sy med kontursting om ansigt og hænder med rosa, om kjole med pink, om hår med kold gul, om sko med rødviolet og om bakke med gulgrøn. Sy næse med rosa fladsyning, øjne med sorte franske knuder og blomsterstængler med grønne kontursting. Sy midten af blomsterne med tungestingshjul i solgul og blomsterblade med 2 enkelte kædesting udenom hinanden med hvid. Udfyld med kontursting kjole med mørk rosa, sko med rødviolet, hår med solgul og bakke med grøn. Sy prikker på hår og høj med neongulgrønne franske knuder.

Kant: Yderst 3 cm fra kanterne: kontursting med pink og indenfor kædesting med mørk rosa.


SKYTTEN (23/11 - 21/12)

Farvenumre: Mouliné: hudfarve nr. 948, rosa nr. 894, pink nr. 3805, solgul nr. 972, orangegul nr. 722, stærk orange nr. 351, mørk bordeaux nr. 154, gulgrøn nr. 907, grøn nr. 911 og mørk grøn nr. 561. Neonfarve: grøn nr. E 990.

Sy med kontursting om hat med grøn, om ansigt og hænder med rosa, om hår med mørk bordeaux, om dragt og bakke med gulgrøn, om støvler med stærk orange og om bue med solgul. Udfyld med kontursting hat og høj med mørk grøn, ansigt og hænder med hudfarve, hår med mørk bordeaux, dragt med grøn, støvler med pink og bue med orangegul. Sy næse med rosa fladsyning, øje, strenge på bue og pil med kontursting i mørk bordeaux. Sy prikker på høj med neongrøn med franske knuder.

Kant: Yderst 3 cm fra kanter: kontursting med grøn og indenfor kædesting med mørk grøn.


VÆGTEN (24/9 - 23/10)

Farvenumre: Mouliné: sort nr.310, pink nr. 3805, kold gul nr. 973, solgul nr. 972, orangegul nr. 722 og stærk orange nr. 351.

Neonfarve: gulgrøn nr. E 980.

Sy med kontursting om vægten med solgul. Udfyld også med kontursting: vægtens stander med orangegul og den øverste del og de 2 skåle med kold gul. Sy midten af blomsterne med

tungestingshjul i orangegul og sy blomsterblade med 2 enkelte kædesting udenom hinanden med pink. Sy med kontursting de skrå stænger, som skålene hænger i, med sort med enkelt deltråd Sy prikker med franske knuder med neongulgrøn.

Kant: Yderst 3 cm fra kanterne: kontursting med solgul og indenfor kædesting med stærk orange.

SKORPIONEN

(24/10 - 22/11)

Farvenumre: Mouliné: pink nr. 3805, rødviolet nr. 917, mørk bordeaux nr. 154, orangegul nr. 722, stærk orange nr. 351 og turkis nr. 958.

Neonfarve: grøn nr. E 990.

Sy med kædesting konturer om krop og kløer med stærk orange og om hale med mørk bordeaux.

Udfyld med kontursting hoved med mørk bordeaux, stribe under hoved med rødviolet, striben under igen med turkis, kløer med orangegul, kloarme og hale med rødviolet og krop med pink. Sy ben med lige sting med mørk bordeaux. Sy prikker på hale med franske knuder med turkis og de øvrige

prikker med neongrøn.

Kant: Yderst 3 cm fra kanterne: kontursting med pink og indenfor kædesting.