Materialer fra permin.dk og blogshop.bigcartel.com
Tegn skabelonen af på mønsterpapir. Placer fjeren på skulderen, og hæft den på med knappenåle. Ri langs alle konturstreger igennem papiret. Pil papiret af ved at holde med en negl på de riede sting, mens du trækker i papiret. Spænd cardiganen op i broderirammen med soluvlies på vrangsiden. Brodér med 2-3 deltråde i nålen langs fjerens konturer med kontursting. Fyld formen ud med fladsting, der fletter sig ind imellem hinanden – brodér med 1-2 deltråde i nålen. Lad et par flader stå mere åbne, og brodér små forsting ind imellem hinanden. Klip soluvliesen af langs broderiet.