Broderet stjernetegn
I juli måned er det krebsene vi fejrer - gør det som os, med et sødt horoskopbillede.
**
BRODERET STJERNETEGN
Der broderes med korssting og stikkesting.
Færdigt mål: Ca. 12 x 12 cm.
Materialer: Ca. 20 x 20 cm Aida 6,4 tr. • DMC Moulinè broderigarn 2 dk af nr. 3755, 826, 312, 823 og 317 og 1 dk af 827, 414, 318, og 310 • Billedramme med indvendigt mål på 12 x 12 cm. Alle materialer er fra Permin.
Vejledning: Kast over stoffets kanter, så de ikke trevler. Ri midten ind vandret og lodret på stoffet. Find midten af diagrammet, tæl og broder mønsteret ud herfra. Sy korssting med hhv. 1 eller 2 deltråde i nålen ifølge signaturforklaringen og stikkesting med 1 deltråd i nålen.
Montering: Pres det færdige arb fra vrangen, klip det til og monter i ønsket ramme.
Se diagrammet til broderet stjernetegn her
Hendes Verden nr. 27/2012