Veninder laver broderifestival i Ribe: Vi elsker hvert lille sting
I Ribe har en gruppe seje kvinder fundet sammen for at stable en broderifestival på benene. De elsker alle at brodere og vil gerne brede det ud til så mange som muligt. Fordi det er hyggeligt og sjovt – og fordi vi har brug for langsommelighed i en travl hverdag.
I en hyggelig lejlighed få hundrede meter fra Ribe Domkirke indfinder hyggen sig hurtigt, efterhånden som fem kvinder én efter én træder ind ad hoveddøren og med glade smil og kram hilser på hinanden. Snakken går, på bordet står hjemmebagte boller, romkugler, kaffe og portvin – og pladsen kan godt blive lidt trang, når der også skal være plads til de seneste broderiprojekter.
Mette Krabbe, 55 år, Mette Solkær, 59 år, Mette Madsen, 55 år, Ann Mia Lauridsen, 35 år, og Lisbet Krogh Nielsen, 56 år, udgør sammen med Helle Randløv og Mette Danielsen, som ikke kunne være med her til aften, bestyrelsen i BrodeRibe. En forening, hvis formål er at sprede kendskabet til – og glæden ved – at brodere. Og hvordan gør man det bedre end at lave en broderifestival?
– Vi synes jo, Ribe er en perfekt kulisse for et håndværk, som har en stærk historie. Se bare på Bispekåberne i Domkirken eller dragterne på Vikingemuseet, tænk sig, hvis vi kan være med til at bevare den kulturarv, siger formanden Lisbet.
Hun har været med helt fra begyndelsen, hvor en rejse til Indien sammen med veninden Helle Randløv satte gang i de første spæde tanker om at lave en festival.
– Vi var inde og se en tekstilfabrik. Her sad mænd på rad og række og broderede. Jeg begyndte simpelthen at græde, for det var så fantastisk og så smukt, fortæller Lisbet.
Pimp det op
Tilbage i Danmark gik Helle og Lisbet i gang med projektet, men som Lisbet fortæller, er det noget af en mundfuld, når man bare er en ganske almindelig efterskolelærer. Hun
fik dog hurtigt shanghajet et par gode kollegaer, Ann Mia og Mette Krabbe, samt et par veninder fra gammel tid, og pludselig havde de stablet en bestyrelse på benene. Fælles for dem alle er, at de elsker at brodere, og selvom det ser ud, som om de aldrig har foretaget sig andet, er det faktisk en ny hobby for flere af dem. Ann Mia, der er bestyrelsens yngste medlem, blev overtalt af Lisbet til at prøve, og hun blev straks bidt af de klassiske korssting og petit-broderi.
– Jeg havde en del fordomme i begyndelsen. Jeg tænkte på de broderier, der hang hos mine bedsteforældre i guldramme, de var så utroligt grimme. Men jeg har fundet ud af, at man virkelig kan lave meget fint broderi i dag, siger hun.
– Den der langsommelighed kan noget i en verden, hvor vi ellers altid har travlt. Og stofligheden elsker jeg også, det er altså noget andet end at sidde og stirre på en skærm, supplerer Mette Krabbe, mens Mette Madsen også fremhæver farverne.
– Du kan virkelig lege med farver og mønstre, når du broderer. Og så er det nemt at have broderierne med rundt.
– Jeg er ikke god til at strikke. Det tager samtidig lang tid, og hvis resultatet alligevel er en grim trøje, ingen gider gå med, er det ikke specielt fedt. At brodere behøver ikke tage ret lang tid. Og det er en god måde at pimpe en gammel trøje eller et par bukser op på. Jeg har lige broderet elgen fra bogen ”Doppler” på min trøje, på den måde har jeg den altid med mig rundt, fortæller Lisbet.
Inviterede Dronningen
Hver af kvinderne har en rolle til festivalen, og de er alle sammen blevet hevet ud af deres komfortzone, når der skal laves hjemmeside, designes plakater, indhentes sponsorater og holdes styr på de mange frivillige. De får ikke løn for deres arbejde, for festivalen løber kun lige rundt, men de har det sjovt imens, og som Lisbet forklarer:
– Vi gør det, fordi vi gerne vil udbrede kendskabet til broderi. Vi elsker hvert lille sting og synes, alle skal have mulighed for at være med. Derfor har vi også gratis arrangementer på festivalen, hvor man kan lære at brodere eller bare komme og snuse til det. Vi har selvfølgelig også workshops, hvor ægte brodøser kan nørde et bestemt emne med en dygtig underviser.
Kvinderne prøvede sågar at få Dronning Margrethe til at komme og klippe snoren, for nu havde hun jo selv sagt i nytårstalen i 2018, at ”vi skal huske at lave noget unyttigt.”
– Og det mener min mand da måske nok, broderierne er, siger Mette Madsen og griner, men fortsætter så mere alvorligt:
– Dronningen havde desværre andre planer den dag, og egentlig er broderi enormt nyttigt. Det kan for eksempel bruges til upcycling af tøj, så vi genbruger i stedet for at købe nyt. Samtidig har vi det enormt hyggeligt, både når vi mødes for at brodere hos Lisbet en gang om måneden, eller når vi planlægger festival.
At broderier kan bruges til mange nyttige ting, er kvinderne alle gode eksempler på. Ann Mia viser en kjole frem, som hun har på ved begravelser. Når hun kommer hjem, broderer hun en sommerfugl på den i den afdødes yndlingsfarve. Mette Solkær broderer hver dag en lille figur på et årstæppe, for eksempel Dronningen på hendes fødselsdag og et håndboldmål, da der var EM. Flere af dem broderer også sjove tekster, der efterfølgende bliver rammet ind.
– Grænserne for, hvad man kan brodere, har rykket sig meget de seneste år. Mange bruger broderierne som et statement eller et lille oprør. Men det gjorde man jo faktisk også før i tiden. For eksempel under krigen, hvor broderiet viste, hvem man var, og hvad man stod for. Den traditionen vil vi gerne føre videre, siger Ann Mia.