Edderkoppespind-rose
1. ”Bunden” af Edderkoppespind-rosen består af et ulige antal ben, hér 5 stk. Benene kan enten sys indenfor en optegnet cirkel, se tegning, eller den kan sys på fri hånd.
Har du valgt at lave rosen med smalt 4 mm bånd, kan dette også bruges til at sy benene med, MEN har du valgt at lave rosen med et breder bånd, skal benene sys med brodergarn i en farve, der passer til båndet. Start med et Y-sting. Stik nålen op i venstre side ved A og ned i højre side ved B og stik op igen ved C. Tråden / båndet ligger nu UNDER nålen, Træk tråden / båndet helt frem og stik dernæst nålen ned ved D og op igen ved E.
2. Træk tråden / båndet helt frem. Nu er de 3 første ben færdige. Sy nu de sidste 2 ben: Stik nålen ned i midten ved C, op igen ved F og til sidst ned i midten, C, igen.
3. Nu er alle 5 ben færdige.
4. Nu skal rosen laves. Har du syet benene med brodergarn, skal du nu skifte til båndet. Stik igen nålen op tæt ved midten, C, og “væv” båndet skiftevis over og under benene. Vær opmærksom på at båndet IKKE må strammes for meget. Fortsæt med at væve rundt og rundt til der ikke er plads til flere sting. Derefter stikkes båndet igennem til vrangsiden og der hæftes ende.