Materialer: Perlegarn 116, hudfarvet og hvid • Nora Madeira, guldfarvet • Færdig dug, 80 x 80 cm, med groftvævet kant til at brodere i (dess. 27-2010).
Alle materialer er fra Permin.
Vejledning: Der broderes i korssting med 1 tråd i nålen. Ri ned gennem midten i et af dugens hjørner, og broder efter diagrammet ved at tælle ud fra ritråden. Gentag diagrammet, så der broderes syv engle langs hver af dugens sider. Damp arb let fra bagsiden.