Sokker

Hækl selv: Sokker i flotte farver

Det begynder at blive koldt, og en af de største glæder ved kolde tider er hjemmehæklede sokker.

Hæklede sokker

Str.: 35/37.

Garn: Drops Big Fabel Print, 2 ngl farve (fv 900) fra Garnstudio.

Kvalitet: 75 % uld/30 % polyamid. 100 g = ca. 150 meter.

Hæklenål: Nr. 5.

Hæklefasthed: 12 fm = 10 cm på nål nr. 5. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Bemærk: Sokkerne hækles fra tåen op.

Hækl 7 lm, vend med 1 lm, og hækl 2 fm i den 2. lm fra nålen, 1 fm i hver af de næste 4 lm, 4 fm i næste lm, 1 fm i hver af de næste 4 lm på modsatte side, 2 fm i næste m, luk omg med 1 km i 1. lm. Næste omg: 1 lm, 16 fm, luk omg med 1 km i 1. lm. 3. omg: 1 lm, *2 lm i 1. m, 1 fm i de næste 6 fm, 2 fm i næste m*, gent fra * til * 2 gange, luk omg med 1 km i den 1. lm. 4. omg: 1 lm, 20 fm, luk omg med 1 km i den 1. lm. 5. omg: 1 lm, *2 fm i 1. lm, 1 fm i de næste 8 fm, 2 fm i næste m*, gent fra * til * 2 gange, luk omg med 1 km i den 1. lm. 6. omg: 1 lm, 24 fm, luk omg med 1 km i den 1. lm. 7. omg: 1 lm, *2 fm i 1. m, 1 fm i hver af de næste 10 fm, 2 fm i næste m*, gent fra * til * 2 gange, luk omg med 1 km i 1. lm. 8. omg: 1 lm, 28 fm, luk omg med 1 km i den 1. lm.

Bemærk: Fortsæt med udt, hvis du ønsker en større str. sok. Markér med en tråd. Hækl nu rundt i spiral, til foden måler ca. 12 cm, målt fra trådmarkering. Slut i den side, hvor tåen startede.

Bemærk: Forlæng evt. sokken her. 

Hælåbning: Hækl km over de første 14 m, 14 fm, hækl 14 lm, og sæt nålen til, og hækl den 1. fm i den 1. fm efter de 14 km. 

Skaft: Fortsæt rundt i fm i spiral over de 28 m, til skaftet måler ca. 15 cm, eller længde som ønsket, slut i den side, hvor foden sluttede. Hækl kanten således: *1 lm, spring 1 m over, 3 stgm i den flg m, 1 lm, spring 1 m over, 1m*, gent fra * til *. Bryd garnet. 

Hæl: Sæt garnet til med 1 km mellem de 2 åbninger, hækl 1 lm, 14 fm, 1 fm, 14 fm, luk omg med 1 km i den 1. lm. Næste omg: 1 lm, 2 fm sm, 10 fm, 2 fm sm, 1 fm, 2 fm sm, 10 fm, 2 fm sm, slut omg med 1 km i 1. lm. Hækl 1 omg uden indt. Næste omg: 1 lm, 2 m sm, 8 fm, 2 m sm, 1 fm, 2 m sm, 8 fm, 2 m sm, slut omg med 1 km i den 1. lm. Hækl 1 omg uden indt. Fortsæt således med indt på hver 2. omg, til der er 10 m tilbage på omg. Bryd garnet. 

Montering: Sy hælåbningen sm. Hæft alle ender. Hækl den anden sok på samme måde.

Hendes Verden nr. 37/2016