Hækl selv: En smart clutch af garn af genanvendt plastik
Med det fine muslingemønster og garn af genanvendt plastik får du en taske, der er mere stiv i det end dem af almindeligt garn og dermed bæredygtig på flere måder.
Bredde: Ca. 22 cm.
Længde: Ca. 16 cm.
Garn: 3 ngl garn of recycled plastic bottles fv bronze fra Karen Klarbæk.
Kvalitet: 100% polyester. 50 g = ca. 100 m.
Hæklenål: Nr. 3½.
Tilbehør: Lille knap ca. 22 mm.
Hækl 43 lm. 1. rk: Beg i 4. lm og *hækl 2 stgm, hækl 1 stgm, 3 lm og 1 fm i næste m, spring 1 lm over*, gent fra * til * og slut med 3 stgm i stedet for 2.
2. rk: Vend med 3 lm, *hækl 3 stgm, 3 lm og 1 fm om 3-lm-buen*, gent fra * til * og slut med 1 stgm om vendemaskerne i kanten. Gentag 2. rk, til arb måler ca. 39 cm. Fold tasken 14 cm op og sy fra vr-siden tasken med små sting med sytråd. Sy gerne 2 gange oven i hinanden. Vend r-siden ud og fold forsiden ned. Sy en knap i og sy en lille trense passende til knappens størrelse.