Hækleopskrifter

Hækl selv: Trekantet pude

Fed ny form.

Hæklet trekantet pude

Mål: Højde 40 cm/bredde 30 cm.

Garn: Lima, 3 ngl koksgrå (fv 402), 1 ngl lysegrå (fv 434) og 1 ngl lys laks (fv 2250) fra Hjertegarn.

Kvalitet: 100 % uld. 50 g = 100 meter.

Hæklenål: Nr. 3.

Hæklefasthed: 14 fm og 14 rk = 10 x 10 cm.

Tilbehør: 2 stk. gråt lagenlærred, 42 x 32 cm, til monteringspude samt fyldevat.

Dobbelt fm: *Stik nålen ned i den netop afsluttede m, og træk garnet igennem = 2 løkker på nålen, stik nålen ned i næste m, og træk garnet igennem = 3 løkker på nålen, slå garnet om nålen, og træk igennem alle 3 løkker = 1 løkke på nålen*, gent fra *til*.

Hækl 90 lm forholdsvis løst med koksgrå, og luk til en ring med 1 km. Hækl dobbelte fm rundt i en spiral, til alle 3 ngl koksgrå er hæklet op, og arb måler ca. 31 cm. Skift til laks, og hækl 6 omg. Skift til lysegrå, og hækl 13 omg. Vend arb om på vr-siden, fold arb på midten, og hækl toppen sammen med fm.

Montering: Hæft alle enderne. Sy en monteringspude af det grå lagenlærred. Sy siderne og den ene bund sammen. Vend puden, og fyld med vat. Drej puden en kvart omgang, fold toppen, og sy sammen. Læg monteringspuden i det hæklede betræk. Vend puden en kvart omgang i forhold til toppens sammensyning, og sy bunden sammen med madrassting.

Hendes Verden nr. 33/2014

► SE OGSÅ: 10 fine puder du nemt selv kan sy, strikke & hækle

► SE OGSÅ: Strikkede puder til din bolig

► SE OGSÅ: 5 enkle puder – strik selv på ingen tid