Hæklet betræk til skammel
Skal skamlen friskes lidt op, så prøv med et hæklet betræk.
HÆKLET BETRÆK TIL SKAMMEL
Materialer: Skammel: Ingolf fra Ikea (siddebredde 40 cm og siddedybde 30 cm) • Tykt bomulds/akrylgarn, her Soon fra Hjertegarn, 1 ngl i hver af farverne råhvid (fv 2010), gul (fv 3040), grøn (fv 7317), støvet grøn (fv 7060), lilla (fv 5210), orange (fv 3255), pink (fv 4338) og turkis (fv 7338)
Hæklenål: Nr. 4.
”X”: Se Klassisk oldemorfirkant herunder.
Hækl 8 lm med gul og saml til en ring med 1 km.
1. omg: Omkring ring og opslagstråd hækles 3 lm, hækl X, til der er 3 løkker på nålen, slå garnet om nålen, og træk gennem alle løkker (= 1 løkke), 1 lm, X, 5 lm, X, 1 lm, X, 5 lm, X, 1 lm, X, 5 lm, X, 1 lm, X og 5 lm, som hæftes med 1 km hen til den øverste af omg’s første 3 lm.
2. omg: Skift til råhvid, og hækl 3 lm, 1 stgm, *1 lm, omkring de 5 lm fra forrige omg hækles: X, 5 lm og X, hækl 3 stgm omkring lm mellem de 2 X’er på forrige omg*, gent fra *til* 3 gange i alt, og hækl omg færdig ved omkring de 5 lm fra forrige omgang at hækle X, 5 lm og X, og slut af med 1 stgm lige før omgs første 3 lm. Luk omg med 1 km hen til den øverste af omg’s første 3 lm.
3. omg: Skift til grøn, og hækl som 2. omg, men der hækles 1 stgm i hver af de 3 stgm og 1 stgm på hver side af disse omkring lm’erne.
4. omg: Skift til støvet grøn, og hækl som 3. omg, men der hækles 1 stgm over hver af de 5 stgm på forrrige omg, og 1 stgm på hver side af disse omkring lm’erne. Fortsæt på denne måde, men med 2 stgm mere på hver side for hver omg, i farverne lilla, råhvid, orange, råhvid og til sidst pink. Bryd garnet. På 2 sider modsat hinanden hækles 3 rk stgm, først med turkis, så råhvid og til sidst lilla. Omkring alle 4 sider hækles 4 omg stgm, først støvet grøn, så gul, så råhvid og til sidst turkis. Obs! På den 1. af disse omg hækles hvert hjørne (= 3 stgm) sammen til én m. Slut af med en omg pink bestående af skiftevis X og en lm. Bryd garnet, og hæft alle enderne.
KLASSISK OLDEMORFIRKANT
Mål: 7 x 7 cm.
Materialer: 4 forskellige farver broderigarn, her er brugt gul, grøn, rosa og lavendel • Glasramme i ønsket farve og størrelse
Hæklenål: Nr. 1½.
”X”: Hækl som til en stgm, træk garnet gennem 2 løkker (= 2 løkker på nålen), hækl som til en stgm, og træk garnet gennem 2 løkker (= 3 løkker på nålen), hækl som til en stgm og træk garnet gennem 2 løkker (= 4 løkker på
nålen), slå garnet om nålen, og træk gennem alle 4 løkker (= 1 løkke på nålen). Hækl 8 lm med gul, og saml til en ring med 1 km.
1. omg: Omkring ring og opslagstråd hækles 3 lm, hækl X, til der er 3 løkker på nålen, slå garnet om nålen, og træk gennem alle løkker (= 1 løkke), 1 lm, X, 5 lm, X, 1 lm, X, 5 lm, X, 1 lm, X, 5 lm, X, 1 lm, X og 5 lm, som hæftes med
1 km hen til den øverste af omg’s første 3 lm.
2. omg: 3 lm, 1 stgm, *1 lm, omkring de 5 lm fra forrige omg hækles: X, 5 lm og X, 3 stgm omkring lm mellem de 2 X’er på forrige omg*, gent fra *til* 3 gange i alt, og hækl omg færdig ved omkring de 5 lm fra forrige omgang at
hækle X, 5 lm og X, og slut af med en stgm lige før omg’s første 3 lm. Luk omg med 1 km hen til den øverste af omg’s første 3 lm.
3. omg: Hækles som 2. omg, men der hækles 1 stgm i hver af de 3 stgm og 1 stgm på hver side af disse omkring lm’erne.
4. omg: Hækles som 3. omg, men der hækles 1 stgm over hver af de 5 stgm på forrrige omg, og 1 stgm på hver side af disse omkring lm’erne. Bryd garnet, og hæft alle enderne. Pres arb forsigtigt. Find en passende ramme, som der evt. er blevet malet først, og leg med en farvet baggrund. Hæft oldemorfirkanten på baggrunden.
Hendes Verden - Sallys nr. 2/2014