Hæklet hagesmæk med blonde
Fin hæklet hagesmæk til den lille ny.
**Hæklet hagesmæk med blonde
Str.: 19 cm bred, 13 cm fra halsåbning til nederste kant.
Garn: DMC Petra nr. 5, 1 ngl lyserød (fv 5149) og DMC Petra nr. 8, 1 ngl hvid (fv B5200) fra Permin.
Kvalitet: 100 % bomuld. Nr. 5, 100 g = 400 meter. Nr. 8, 100 g = 800 meter.
Hæklenål: Nr. 2.
Hæklefasthed: 12 fm x 14 rk fm på nål nr. 2 = 5 x 5 cm. Passer hæklefastheden ikke, må der prøves med en finere eller grovere nål.
Bemærk: Hagesmækken hækles med dobbelt garn, 1 tråd af hver farve. Der hækles fm med nedtag gennem begge maskeløkker. Alle rk med fm begyndes med 1 lm, uden det står nævnt. Denne lm tæller ikke med i m-antallet.
Musetakker: 3 lm, 1 fm i den 1. af de 3 lm.
Hækl 25 lm. 1. rk (r-siden af arb): 1 fm i hver af de 25 lm. Fortsæt med at hækle rækker med fm, til der er hæklet 25 rk. Bryd garnet.
Stropper og kant: Hækl 80 lm til 1. strop, fortsæt fra r-siden, ned langs venstre side af arb, med at hækle 1 km ud for hver rk = 25 km, indsæt en mærketråd ved den første og den sidste af disse km, drej arb, forsæt langs nederste kant, spring 1. m over, hækl 23 km, spring sidste fm over, drej arb, fortsæt med at hækle 1 km ud for hver rk langs højre side = 25 km, indsæt 1 mærketråd ved den første og den sidste af disse km, hækl 80 lm til 2. strop. Vend med 1 lm, hækl 1 fm i hver af de 80 lm, fortsæt ned langs siden med at hækle 3 fm i den 1. km med mærketråden (der hækles med nedtag gennem begge maskeløkker på alle km), * hækl 1 fm i hver af de næste 23 km, 3 fm i næste km med mærketråden *, gentag fra * til * i alt 3 gange, 1 fm i hver af de 80 lm. Bryd garnet. 1. rk (r-siden): Hækl 1 stgm i hver af de 18 sidste fm i 1. strop (1. stgm erstattes af 2 lm), 1 stgm i hver fm langs smækkens 3 sider, men i midterste fm i alle 4 hjørner hækles 3 stgm. Slut med at hækle 1 stgm i hver af de første 18 fm i 2. strop.
2. rk: 2 lm som 1. stgm, 1 stgm i hver stgm, men hækl igen 3 stgm i midterste stgm i hvert af de 4 hjørner.
3. rk: 1 lm, * spring 1 m over, 2 stgm + 2 lm + 2 stgm i næste m, spring 1 m over, 1 fm, * gentag fra * til * hele vejen rundt.
4. rk: 2 lm, * 2 stgm + 3 lm + 2 stgm om de 2 lm mellem hver gruppe med stgm *, gentag fra * til * hele vejen rundt, slut med 1 stgm i lm.
5. rk: 1 fm i 1. stgm, * 1 fm i hver af de 2 stgm, 1 fm + 1 musetak + 1 fm om de 3 lm, 1 fm i hver af de 2 stgm *, gentag fra * til * omg rundt, slut med 1 fm foroven i de 2 lm. Bryd garnet. Pres arb.
Hendes Verden nr. 18/2011