Brodér fine kyllinger i korssting
Et alternativ til børnenes gækkebreve i påsken kunne sagtens være dette søde, broderede påskekort, som du nemt selv kan lave.
Materialer: Fint hørlærred med ca. 10 tråde pr. cm og DMC moulinégarn, se farver under signaturer. Passepartoutkort og teksttillim. Materialer fås bl.a. hos Panduro Hobby.
Brodér kyllingerne med korssting over 2 tråde i stoffet med 3 deltråde i nålen. Sy ben med stikkesting med enkelt sort tråd. Pres broderiet fra vrangen, klip det til og lim det i passepartoutkortet.
Opskriften er fra Hjemmet nr. 11, 2008.
SE OGSÅ: Fin broderet påskedug
SE OGSÅ: 6 skønne påskekager