Lav selv: Eksotiske julefutter fra Hjemmet

Lav selv: Eksotiske julefutter

Futterne er søde og sjove og forholdvis enkle at lave.

Eksotiske julefutter

Du får en tegning til str. 38 og 40, idet 1 tern svarer til 2x2 cm. Men tegn dem op i rigtig størrelse, og justér så op eller ned, så de passer til din fod.

Du skal bruge rød sålefilt, dråbeformede perler og rørperler i rødt og pink, kraftigt rødt bomuldsgarn, tekstillim og hultang.

Tegn mønsteret op i rigtig størrelse og klip 4 stk. såler og 2 stk. "overlæder". Markér huller til at sy i ½ cm fra kanten på sålen og overlæderets side. Begynd med 1 hul ved tåen. Der skal være 1 cm's afstand mellem hullerne. Sålerne limes sammen 2 og 2, inden hullerne klippesmed det mindste hul, der er på hultangen.

Brodér perlerne på overlæderet jævnt fordelt, inden delene sys sammen med det kraftige bomuldsgarn – der sys sammen med risting ad 2 omgange, så 2. omgang fylder de tomme felter ud ved kanten, hvor overlæderet slutter. Sy et par ekstra gange til forstærkning.

► Skabelon til futter - klik her

Materialer fra Panduro Hobby, tlf. 70 15 01 05.

Opskriften er fra Hjemmet nr. 50/2013