Lille patchwork taske med hank

Sy selv: Lille patchwork taske med hank

Nyd det stille arbejde med håndsyet patchwork, og gør hele syprojektet færdigt uden brug af symaskine. Se opskriften på lille patchwork taske med hank her.

Lille patchwork taske med hank

Færdigt mål: 9 x 18 cm plus hank.

Materialer:

  • Ensfarvede og mønstrede bomuldsrester
  • Stof til foer
  • Sekskant skabeloner 3,5 cm
  • Tekstil limstift
  • 30 cm gjordbånd
  • Lille stykke karton

Materialer fra marapyttashop.bigcartel.com og patchwork-huset.dk og stofogstil.dk

Modellen kan gøres større eller mindre ved at vælge den samme skabelon i en anden størrelse.
Modellen kan gøres større eller mindre ved at vælge den samme skabelon i en anden størrelse.
Modellen kan gøres større eller mindre ved at vælge den samme skabelon i en anden størrelse.

Gør 13 sekskanter og 2 halve sekskanter klar som beskrevet. Sy dem sammen som på arbejdsfotoet til ”sekskant-penalhus”, men sy de to ”løse sekskanter” på hver side ved midten. Pres arbejdet fra vrangsiden, og lad skabelonerne blive i, så du kan klippe for med 1 cm sømrum. Fold formen på midten, og sy siderne af de to øverste sekskanter sammen ret mod ret, langs yderkanten og gentag dette på den modsatte side af tasken. Sy derefter de næste to sider sammen med den ”løse sekskant” og gentag for og bag – ialt 4 gange. Pil skabelonerne ud.

Montering: Skær et stykke karton 6 x 17,5 cm, og læg det ned i bunden af tasken. Fold sømrummet ind på foret så det passer til pungens form, sy siden og den lille trekant sammen i bunden, med små kastesting. Fold gjordbåndet på den lange led, og sy det sammen på maskinen eller i hånden. Læg foret ind i tasken, og placer gjordbåndet imellem fór og patchworkstykke, sy delene sammen med små madrassting.

Lille_taske_i_patchwork_2.jpg

Sådan syr du patchwork i hånden

Det er nemmest at arbejde med færdigkøbte skabeloner, der er udstanset i let karton. Klip stoffet ud med 0,7-1 cm’s sømrum, og lim eller ri dem på skabelonen – gentag det antal gange der står under vejledningen. Sy skabelondelene sammen ret mod ret med små kastesting i en matchende farve sytråd. Sy så småt at stingene bliver næsten usynlige på retsiden.