Merete strikker til kræftpatienter: ”Der er så mange syge, der har brug for noget sjovt eller smukt”

Da Merete Andersen fik konstateret en sjælden sygdom, skulle hun igennem en heftig kemokur. Den stærke medicin fik hurtigt hendes hår til at falde af i store totter, og til sidst tog Merete konsekvensen og barberede sin isse helt bar. Men hun opdagede hurtigt, at ens hårpragt ikke kun har til formål at pynte. 

– Jeg frøs hele tiden, uanset temperaturen, inde og ude. Derfor begyndte jeg at have hue på både nat og dag, og når det var koldt udenfor, havde jeg to huer på, fortæller 55-årige Merete.

Det er nu tre år siden, at lægerne konstaterede, at hun havde lidelsen amyloidose, en blodsygdom, som ødelægger immunforsvaret og angriber organer – og siden har hun strikket adskillige varme huer, ikke kun til sig selv, men også til andre patienter i landet. Selv blev hun behandlet på Rigshospitalet med stamceller og en høj dosis kemoterapi og fik at vide, at hun ville miste sit hår efter nogle uger.

– Det var derfor, jeg gik i gang med at strikke nogle huer, siger hun og forklarer:

– Jeg er kreativ og har altid et håndarbejde i gang, og jeg havde brug for at holde fast i det, der gør mig glad.

Følte sig nøgen

Inden sin sygdom havde Merete arbejdet med store strikkeprojekter til udstillinger, men kemobehandlingen tærede på kræfterne, så hun havde brug for noget enkelt og overskueligt.

– Jeg havde brug for et strikketøj, hvor jeg kunne tage to masker ad gangen og lægge det fra mig, når jeg blev for svimmel, forklarer hun. Da hun var indlagt efter sin første behandling, delte hun stue med en kvinde, som havde ligget i koma efter en hjernesvulst og var ulykkelig over at vågne op med kun få totter hår tilbage.

– Hun følte sig så nøgen, og jeg spurgte, om jeg ikke skulle strikke en sød hue, hun kunne få på hjem. Hun bad om, at den skulle være i glade farver, fordi det hele var så deprimerende. Det fik hun, og hun lyste helt op, fortæller Merete. Og sådan opstod ideen om at strikke ikke kun til sig selv, men også til sine medpatienter.

Merete skyndte sig desuden at spørge på Facebook, om nogle af hendes kreative venner havde lyst til at være med, for der er så mange syge, der har brug for noget sjovt eller smukt at tage på hovedet, som hun siger. Forespørgslen blev snart til facebookgruppen Kemoheads, og siden dengang er der strikket og udleveret tusinder af gratis huer til flere af landets kræftafdelinger. Både kræftramte og andre, der er blevet behandlet med kemo, får tilbudt huerne. 

– Det er fantastisk at opleve, hvor glade patienterne er for huerne, siger Merete.

– De bliver nærmest revet væk, og nogle tuder af glæde, mens andre bliver stille og smiler, når de ser sig selv i spejlet.

Læs også: Mette strikkede sig ud af depressionen: "Strikkeriet gav mig en pause fra mig selv"

Flere hænder, tak! 

I dag er mange frivillige hænder ud over Meretes i sving med at strikke, hækle og sy huer, der kan varme både hoved og hjerte. Merete selv fortsætter ufortrødent, og hun har sine egne grunde til at finde garn og pinde frem.

– Det er egentligt et egoistisk projekt, for det gør mig lykkelig at være kreativ; det healer mig nærmest. Jeg tror, jeg klarede kemoen lidt bedre, fordi jeg havde det her gode projekt at holde fast i undervejs, siger hun.

Hendes håb for fremtiden er at kunne levere huer til flere hospitaler. Derfor er der fortsat brug for frivillige skabelystne hænder, som vil være med til at varme skaldede isser, men i lige så høj grad at give mere appetit på livet i en svær situation.

– Strikhuen giver også en ”psykisk” beskyttelse, fordi man ikke føler sig eller ser så syg ud, når man får den på, og måske får lyst til at komme ud og bevæge sig, købe ind, møde venner eller alt det andet, man plejer at gøre som rask.