Hækl selv: Opbevaringsglas med nålepude
Disse glas er geniale til alle de småting man lige har brug for at have ved hånden, når man laver håndarbejde…målebånd, lille saks, stoppenåle, knapper og alt muligt andet.
**OPBEVARINGSGLAS MED NÅLEPUDE
Materialer: Garn i forskellige farver • Fiberfyld • Blonde og pyntebånd • Limpistol • Sylteglas i forskellige størrelser.
Hæklenål: Passende til det valgte garn.
► SE OGSÅ: Den hurtige idé - sød nålepude
Grundopskrift: Cirkel i stangmasker: 4 lm samles til en ring med en km. 1. omg: 2 lm, 12 stgm om ringen. Luk omg med 1 km i 3. lm (dette gælder alle omg). 2. omg: 2 lm, 2 stgm i hver m. 3. omg: 2 lm * 1 stgm i første m, 2 stgm i næste m * gent fra * til * omg rundt. 4. omg: 2 lm * 1 stgm i hver af de næste 2 m, 2 stgm i næste m * gent fra * til * omg rundt. 5. omg: 2 lm * 1 stgm i hver af de næste 3 m, 2 stgm i næste m * gent fra * til * gent fra * til * omg rundt. Lav cirkelen så den passer i størrelsen til låget på det sylteglas du har valgt. Fortsæt med at hækle lige op i stgm ca. 4-6 omg til nålepuden har den rigtige højde. Lad arb hvile og lav en bund i samme størrelse som cirklen i toppen. Hækl top og bund sammen med fm og put fyld i undervejs.
Pynt: Jordbær: Bemærk alle omg lukkes med 1 km i 1. fm. 1. omg: 2 lm, 5 fm i 1. lm. 2. omg: 1 lm, 2 fm i 1. fm, 1 fm i resten. 3. omg: 1 lm, 2 fm i hver fm omg rundt. 4.-5. omg: 1 lm, 1 fm i hver fm omg rundt. 6. omg: 1 lm, put fyld i bærret og tag derefter ind ved at hækle m sm 2 og 2 omg rundt, i bagerste lænke. Sy sammen. Jordbærblomst/blad: 1 lm, * 3 lm, vend, 1 fm i 2. og 3. m fra nålen, 1 km i 1. lm * gent fra * til * i alt 5 gange. Luk af. Sy bladet på jordbærret og jordbærret på nålepuden.
Blomst: Hækl 4 lm og saml dem til en ring med 1 km i 1. lm. Hækl 1 lm og 9 fm om ringen, slut med 1 km i lm. Næste omg: * I næste fm hækles (1 fm, 1 h-stgm, 3 stgm, 1 h-stgm, 1 fm), i næste fm hækles 1 km * gent fra * til * i alt 5 gange = 5 blade, og slut med 1 km i omgs 1. m. Sy blomsten fast på nålepuden.
► SE OGSÅ: Nålepude til håndleddet
Montering: Lim puden fast på glassets låg. Lim et stykke blonde el. pyntebånd fast omkring lågets kant.
Gamle syltetøjsglas er gode til opbevaring af knapper, trådruller, undertrådsspoler m.m.m. - her kan du ikke få for mange. Låget med nålepude, gør dem ikke bare søde, men også meget anvendelige.
Hendes Verden nr. 2/2011