dåbskjole hæklet

Hæklet dåbskjole: Lav den perfekte kjole til den store dag

Hækl selv en smuk dåbskjole med en lille, fin kyse til barnets første store dag, som kan gå i arv i generationer. Få opskriften gratis her.

***

Kyse og dåbskjole

Størrelse: 4-6/10-12 mdr.

Hæklet dåbskjole FACEBOOK.jpg

Hæklet kyse

Bredde fra nakke til kant foran: 16-18 cm.

Højde: ca. 16-17 cm (målt på kant foran).

Hæklet dåbskjole

Højde på bærestykke: ca. 12-14 cm fra skulder og ned til livet.

Længde: ca. 75-87 cm.

Ærmelængde: ca. 10-15 cm.

Bredde: 30 cm x 2 på begge størrelser.

Hæklenål: nr. 3.

Garn: Hemp Cotton Modal, ca. 450-600 g Livorno fra Onion.

Kvalitet: 34 % hamp, 41 % bomuld. 25 % modal. 50 g = 140 m.

Hæklefasthed i muslingemønster: 24 m x 14 rk = 9.5 cm x 10 cm.

Hæklefasthed i netmønster med boblemasker: 13 rk x 10-11 ‘huller’ med 4 BBM = 10 x 10 cm.

MM: maskemarkør. Hø: højre. Ve: venstre. BBM: boblemaske.

Muslingemønster:

m-antal deleligt med 6 m + 1 m. Rk. 1: Hækl 1 fm i 2. m fra nålen, *spring 2 m over og hækl 5 stgm i næste m, spring 2 m over, hækl 1 fm i næste m* - gent fra ** rk hen. Vend. Rk. 2: Hækl 3 lm (svarer til 1 stgm), 2 stgm i første m, *1 fm i den midterste muslinge-stgm (svarer til at springe 2 m over og hækle i den 3. m fra nålen), hækl 5 stgm i næste fm (svarer til at springe 2 m over og hækle i den 3. m fra nålen)*, gent ** og afslut med en fm i midterste muslinge-stgm, samt 3 stgm i sidste fm. Rk. 3: 1 lm, 1 fm i første m*, spring 2 m over, hækl 5 stgm i 3. m (en fm) fra nålen, 1 fm i 3. m (midterste muslinge-stgm) fra nålen*, gent ** rk hen. Afslut med en fm i 3-lm-mellemrum. Gent rk 2 og 3 til ønsket længde.

Netmønster med boblemasker:

BBM: der hækles 4 halvt færdige stgm i én m (undlad sidste gennemtræk i hver stgm), der er herefter 5 løkker på nålen (sørg for at løkkerne er relativt lange/løse, så boblen bliver stor og fyldig); garnet slås nu om nålen og garnet trækkes igennem alle 5 løkker på én gang. Stram til, så boblen samles og træder fint frem bag på arb - hvilket kræver at den flg. fm hækles fast (BBM træder frem på retsiden/forsiden af arb). 1. rk: fra r-siden *1 fm, 5 lm*, gent ** afslut med 1 fm. Vend. 2. rk: fra vr-siden *5 lm, 1 fm i første lm-bue*, gent ** rk hen. Slut med 5 lm og en fm i sidste fm. Vend. 3. rk: *5 lm, 1 fm i første lm-bue*, gent ** rk hen. Vend. 4. rk: Hækl nu fra vr-siden *5 lm, 1 fm i lm-bue, 1 BBM i fm, 1 fm i lm-bue, 1 BBM i fm, 1 fm i lm-bue, 5 lm, 1 fm i lm-bue*, gent rk hen. Vend. 5. rk: Hækl fra r-siden *5 lm, 1 fm i næste lm-bue, 5 lm, 1 fm i BBM, 5 lm, 1 fm i BBM, 5 lm, 1 fm i lm-bue*, gent ** rk hen. Vend. Gent 4. og 5. rk til ønsket længde.

Kyse

Hækl 26-26 lm med hvidt garn og nål nr. 3. Vend. Hækl muslingemønster, som beskrevet ovenfor. Start på rk 1 og fortsæt i mønster til arb måler ca. 10-11 cm - der er 15-16 rk i alt. Bryd garnet. Stykket er placeret i nakken på kysen. Læg arb foran dig med r-siden opad. Der skal nu hækles et net-boble-mønster rundt om 3 af muslingestykkets sider: 1. rk: Start med at hæfte garnet fast med en lm og fm i nederste højre hjørne.

Hækl skiftevis 5 lm, 1 fm jævnt fordelt på hø. side, så der er 7-7 lm-buer i alt. Fortsæt fremad

og hækl en lm-bue i hø. hjørne, hækl på samme måde 8-8 lm-buer på oversiden af arb, hækl 1 lm-bue i ve. hjørne, vend og hækl 7-7 lm-buer ned langs ve. side. Der er 24 lm-buer i alt. Vend og fortsæt fra 2. rk, som beskrevet i netmønster med boblemasker.

4. rk i mønster: BBM-rækken (boblerne træder frem på forsiden): Hækl til der er 6-7 rk med bobler. Efter den sidste 5. rk hækles der en bred kant på kysen - med start fra r-siden - hækl i alt 6-6 rk muslingemønster.

1. rk hækles som 2. rk i muslingemønster, men sådan at henholdsvis (1 fm) og (5 stgm i én m) alene hækles i fm’er, der hækles således ikke i nogen af lm-buerne. Der bliver 12-12 hele ‘muslinger’ i alt.

Når muslingemønsteret er hæklet færdigt fortsættes - uden at bryde garnet - på den nederste del af kysen. Hækl fm forneden og fra r-siden på kysen. Der skal kun være ca. 30-32 fm i alt, så kysen rynkes sammen til en passende størrelse.

Prøv kysen på baby, hvis det er muligt og regulér størrelsen med færre eller flere fm.

Fortsæt direkte til bindebånd ved at hækle 50-55 lm med en km i hver lm tilbage. Herefter

hækles der en km i hver m henover muslingemønster, hækl endnu et bindebånd magen til det første og dernæst en km i hver fm på bunden af kysen.

Km giver en fast og solid kant, som ‘lukker’ hullet i maskerne. Bryd garnet og hæft ender.

Dåbskjole

Bærestykke og ærmer hækles i ét stykke. Man starter nederst på forstykket. Hækl 122-158 lm. Vend og hækl muslingemønster frem og tilbage. 1. rk er r-siden - sæt en MM. Start med rk 1 i mønster og hækl til arbejdet måler ca. 10-12 cm (15-19 rk i alt). Du er på vej

til skulder og er nået til halsudskæring. Vend og hækl mønster over 49- 67 m hen til de midterste 23 m - afslut med 1 fm.

Vend og hækl mønster frem og tilbage - 7-7 rk i alt. Hækl nu 16 lm i forlængelse af rk 7-7 ind mod halssiden.

Vend og hækl 1 fm i 2. lm fra nålen - fortsæt i muslingemønster rk hen. Hækl nu yderligere 14-18 rk og bryd garnet.

Hækl den anden side af ryggens bærestykke på samme måde - der er 23 m ‘frie’ i halsudskæringen foran. Bryd garnet. Fold arb sammen over skulderen/bærestykke og ærmer - ret mod ret - og hækl ærmerne sammen med km ca. 10-15 cm inde fra arb og ud til ærmekant i hver side. Bryd ikke garnet, men hækl videre rundt i ærmekanten fra r-siden, først en omg med muslingemønster rk 3, dernæst en omg med km i hver m. Bryd garnet og hæft alle ender.

Kjolens nederste del: Vend bærestykke og ærmer ud på retten. Sæt garnet fast på r-siden i yderste m på ryg-bærestykket. Hækl netmønster med BBM.

Der hækles først en rk med 76-88 lm-buer jævnt fordelt rundt i livet/kanten på bærestykket. Tæl dig frem og fordel buerne jævnt. Gerne lidt flere buer foran end bag på kjolen. Dette er 1. rk. Hækl videre frem og tilbage fra 2. rk i mønster. Når nederdelen har 36-44 rk med bobler - eller ønsket længde - afsluttes med en rk 5 i mønsteret.

Der hækles videre på en muslingemønster kant forneden på kjolen. Hækl 6-8 rk i muslingemønster. Bryd ikke garnet, men fortsæt med at hækle kant hele vejen rundt om kjolen. Der hækles hvstgm op langs siderne og muslingemønster i halsudskæringen. Sørg for at kanten er tilpas med antallet af m, så det ikke ‘flæser’ og buer noget sted. På højre side af ryggens bærestykke (bagpå) hækles 5 trenser - á 5 lm - til knapper. Hækl eventuelt et par trenser til knapper øverst på nederdelen. Der afsluttes med en omg af km i hver m - ikke for stramt. Bryd garnet og hæft alle ender.

Montering og finish: Damp og pres forsigtigt kjole og kyse under et tørt klæde. Boblerne må ikke mases flade. Sy knapper i bærestykket bagpå. Sæt gerne et hvidt eller farvet skørt under kjolen og pynt med sløjfer efter din smag. Ærmerne kan rynkes en anelse ved at trække en transparent og tynd elastik gennem maskerne indvendigt på ærmekanter.

Tip! Hæft gerne garnender undervejs og sørg for at hæfte ender i boblerne på kjolens nederste del, så ses hæftningen ikke. Man kan hækle BBM spredt rundt i netmønster, hvis man synes.

Eller hækle BBM i klynger af 4 forskudt af de lange baner af 2 BBM i mønsteret.

Der er mange alternative garnkvaliteter, som kan bruges til dåbskjole og kyse. I ‘gamle dage’ anvendte man ofte merceriseret bomuld eller en hørkvalitet, da det var slidstærkt. En flot merino uld med alpaka vil også falde godt ud til kjolen. Overhold blot hæklefastheden, som er angivet i opskrift.

Hækl selv dåbskjole - FACEBOOK.jpg
Hæklet dåbskjole opskift - FACEBOOK.jpg