Motiverne er enkle, børnevenlige og velegnede til dekoration på forskellige julesager, f.eks. julekort, tændstikæsker, nålepuder, små punge, julekalender m.m., hvor man også kan udnytte bogstaver og tal. Motiverne kan også udføres på grovere aidastof eller stramaj med uldbroderegarn, f. eks. Laine Colbert fra DMC.
Mål på julehæng: 18,5 x 25 cm.
Materialer: Ca. 25 x 30 cm aidastof i en kvalitet med 44 tern pr. 10 cm, rester af moulinébroderegarn fra DMC, se farver under signaturforklaring.
Find midte af stof og diagram og tæl ud herfra.
Der sys korssting med 4 deltråde i nålen. Der sys om hvide motiver med stikkesting i gråt med 3 deltråde i nålen.