Strikkede vaskeklude

Strik selv: 3 små vaskeklude

Hvis du ikke kender fornemmelsen af en hjemmestrikket vaskeklud, så er det noget, du ikke må snyde dig selv for. Find opskrifterne på mormors favoritter lige her.

Strikket vaskeklud

Str.: Ca. 25 x 30 cm.

Garn: Vår fra Viking Garn, viking-garn.no.

Råhvid klud med hjerter: 1 ngl råhvid (fv nr. 402).

Okkergul klud: 1 ngl okkergul (fv nr. 445). Stribet klud: 1 ngl hvid (fv nr. 400), lysegrå (fv nr. 413) og mørkegrå (fv nr. 415).

Kvalitet: 100 % bomuld. 50 g = 80 meter.

Pinde: Nr. 4.

Strikkefasthed: 20 m i glatstrik på p nr. 4 = 10 cm i bredden. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Råhvid vaskeklud med hjerter

Slå 49 m op på p nr. 4. Strik 3 p r (= 2 riller), hvor 1. p = vr-siden af arb. Strik derefter 2 p glatstrik, og fortsæt derefter i mønster med flg. m-inddeling: 3 m ret (disse strikkes r på alle p = riller) – 3 m glatstrik – hjerte efter diagrammet (11 m) – 2 m glatstrik – hjerte efter diagrammet (11 m) – 2 m glatstrik – hjerte efter diagrammet (11 m) – 3 m glatstrik – slut med 3 m ret (= riller). Fortsæt lige op med denne m-inddeling frem og tilbage på p, til hjertet er strikket færdigt i højden. Strik derefter 2 p glatstrik. Fortsæt således med at strikke hjertemønsteret i alt 3 gange i højden med 2 p glatstrik imellem. Slut af med at strikke 2 p glatstrik og derefter 2 riller i retstrik. Luk af.

Se diagrammet til råhvid vaskeklud med hjerter her

Okkergul vaskeklud

Slå 50 m op på p nr. 4 med okkergul, og strik ribmønster: 1. p (= r-siden af arb): ret. 2. p (= vr-siden af arb): *2 r, 2 vr*, gent fra * til * p hen, slut med 2 r. Gent disse 2 p, til garnet næsten er brugt op. Brug det sidste garn til at lukke af med. Arb måler nu ca. 30 cm.

Stribet vaskeklud

Slå 50 m op med mørkegrå på p nr. 4. *Skift til lysegrå, og strik r tilbage – skift til hvid, og strik r tilbage – skift til mørkegrå, og strik r tilbage*. Gent fra * til *, til arb måler ca. 30 cm. Luk af med mørkegrå.

Hendes Verden, Sallys Special april 2015